Anæstesilæge: Lægeforeningens nej til aktiv dødshjælp er hykleri

35.000 læger ved godt, hvordan de selv kan dø mindst smertefuldt, men almindelige danskere bliver nægtet samme mulighed, siger anæstesilæge. Han tror ikke, at politikerne tør indføre aktiv dødshjælp, så længe Lægeforeningen er imod.

Søren Mehl Knudsen, narkoselæge på Sjællands Universitetshospital i Køge, har en plan for, hvordan han skal tage sig af dage, hvis han skulle blive uhelbredeligt syg, svært lidende eller ikke kan bevæge sig. 

”For mig handler det om det frie valg. Når man må bestemme over sit liv, så må man også bestemme over sin død,” siger den 51-årige anæstesilæge, der har talt med sine nærmeste om sin holdning til aktiv dødshjælp. Han fortæller, at han har klaustrofobi, og at få en neurodegenerativ sygdom, hvor han ikke vil kunne bevæge sig, er for ham et angstprovokerende mareridt. 

”Jeg vil altid kunne finde de tabletter eller medikamenter, jeg har brug for, og den ret mener jeg også, at en menig borger bør have. Vi er 35.000 læger, og vi ved alle sammen, hvordan vi kommer herfra nemmest, hvis vi får behov for det. Det, der er så hyklerisk, er, at Lægeforeningen er imod aktiv dødshjælp – at vi holder det frie valg af døden for os selv,” siger Søren Mehl Knudsen.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har bedt Lægeforeningen om en kommentar, som kan læses her: Lægeforeningen: Aktiv dødshjælp er en glidebane

Lægeforeningen som stopklods

I 2018 var Søren Mehl Knudsen medinitiativtager til et borgerforslag om at ændre straffeloven, så aktiv dødshjælp blev lovligt i form af assisteret selvmord ved uhelbredelig sygdom. Forslaget blev stillet sammen med en håndfuld andre læger, men opnåede kun 8.386 stemmer. 

Nu er et nyt borgerforslag om aktiv dødshjælp blevet stillet i kølvandet på dokumentaren ”I morgen skal jeg dø,” af Anders Lund Madsen. Søren Mehl Knudsen har dog ikke meget tiltro til, at der vil ske politisk forandring. 

”Der sker ikke noget, for ingen politikere tør tage beslutning om noget medicinsk, uden at have Lægeforeningen med,” siger Søren Mehl Knudsen. 

Minder om abortmodstand

Måske er det tilfældigheder, der gjorde, at den danske holdning til aktiv dødshjælp i 1960’erne tippede til nej, mens spørgsmålet om abort tippede til ja. 

”Mange af de argumenter, der bruges imod aktiv dødshjælp, er de samme, man kunne have over for abort. En ret, vi sætter højt i Danmark. I min optik er vi 50 år bagud på det her område, men folk maler sig desværre op i et hjørne og kan ikke komme ud af det igen,” siger Søren Mehl Knudsen. Han peger på, at både Holland, Belgien og Luxembourg er eksempler på lande, hvor aktiv dødshjælp fungerer i praksis og nyder stor støtte i befolkningen og blandt de sundhedsprofessionelle. 

”Man skulle mene, at hvis det var så problematisk, så ville det blive fjernet igen, men det er kæmpemæssige succeser alle stederne,” mener han. 

Etiske dilemmaer

En rundspørge foretaget af Kristeligt Dagblad i 2017 blandt 410 læger viste, at 82 procent af de adspurgte læger var helt eller overvejende enige med Lægeforeningen, der var erklærede modstandere af aktiv dødshjælp og assisteret selvmord. 18 procent var overvejende uenige.

Søren Mehl Knudsen fortæller, at en stærk lægelig modstand strider imod hans egen oplevelse, som er, at der blandt læger er stor opbakning til at hjælpe uhelbredeligt syge med at få en så human og smertefri død som muligt. Der findes på Kristeligt Dagblads hjemmeside ingen henvisninger til rundspørgens metodik, altså hvordan og hvilke spørgsmål, der blev stillet, samt hvordan de adspurgte læger blev udvalgt.  

”Selvfølgelig kan der være etiske spørgsmål, og jeg er ikke absolutist. Men det ikke at have aktiv dødshjælp forlænger mange menneskers lidelse – og det bliver modstanderne aldrig stillet til ansvar for,” siger Søren Mehl Knudsen.

Modstand mod aktiv dødshjælp begrundes ofte med, at det strider imod lægeløftet, som handler om at redde liv. Det argument giver Søren Mehl Knudsen ikke meget for.

”Lægeløftet er jo ikke juridisk bindende, og realiteten er jo, at vi hver dag på intensiv spørger os selv, om vi skal forlænge livet på en patient eller ej.” Ikke at igangsætte eller stoppe behandling, der forlænger livet hos døende, er i dag lovligt. Efter samme lov kan en døende patient modtage nødvendige smertestillende midler, selv om de fremskynder dødstidspunktet. 

Søren Mehl Knudsen mener dog ikke, at nogen læge skal kunne pålægges læge at assistere til selvmord, hvis de ikke ønsker det. 

”Ingen skal pålægges noget, de ikke vil. Men jeg er ikke i tvivl om, at der findes læger, der gerne vil påtage sig opgaven,” siger Søren Mehl Knudsen. 

Forskel på hjælp til at dø

• Aktiv dødshjælp er, når et menneske medvirker til, at et andet menneske dør. 
• Assisteret selvmord er, når patienten selv tager sit eget liv, men får hjælp til det for eksempel ved at en læge udskriver dødbringende medicin. 
• Passiv dødshjælp er, når en uundgåeligt døende patient benytter sig af sin ret til at fravælge eller stoppe en behandling, der udskyder døden. Efter samme lov kan en patient modtage nødvendige smertestillende midler, selv om de fremskynder dødstidspunktet. 

Danskerne er for aktiv dødshjælp

En undersøgelse fra 2013 foretaget af Palliativt Videncenter viste, at 71 procent af de adspurgte danskere mente, at der burde være mulighed for at yde aktiv dødshjælp til mennesker med livstruende sygdom, hvis de ønskede det. Syv procent var uenige eller meget uenige, mens 22 procent ikke havde taget stilling til emnet. 

I december blev nyt borgerforslag stillet om legalisering af aktiv dødshjælp 

Aktiv dødshjælp i andre lande – sådan ser det ud

Schweiz, Holland og Belgien var de første lande i Europa til at legalisere assisteret selvmord. Siden er flere andre lande kommet til. I en række andre europæiske lande – herunder Danmark – er det lovligt at give smertelindrende behandling, som eventuelt fremskynder dødens indtræden. I flere delstater i USA, Canada og en række andre steder i verden har man også indenfor de seneste 20 år legaliseret aktiv dødshjælp eller tillader assisteret selvmord, og tendensen ser ud til at være stigende. 

Kontroversielle sager i Danmark

• Cirkusdirektør Diana Benneweis undgik i 2006 at blive tiltalt for medlidenhedsdrab på sin uhelbredeligt lungekræftsyge far, Eli Benneweis, som hun havde givet en dødelig dosis morfin i 1993 for at gøre en ende på hans lidelser.
• 53-årige og uhelbredeligt ALS-syge Jane Hoffmann lod i en DR2-dokumentar fra 2014 danskerne følge sin beslutning om at rejse til Schweiz for at få hjælp til at dø
• I 2022-dokumentaren ”På tirsdag skal jeg dø” følger journalist Anders Lund Madsen den 54-årige Preben den sidste måned op til det tidspunkt, hvor han har planlagt at tage livet af sig selv ved assisteret selvmord 
• Tidligere læge Svend Lings blev i 2019 af Højesteret idømt 60 dages fængsel for medvirken til selvmord. Straffen blev gjort betinget. Dommen skyldtes hans medvirken til to selvmord og et forsøg på medvirken til selvmord. Han havde udskrevet medicin eller hjulpet med at få udskrevet medicin. Han er nu igen blevet tiltalt for at have hjulpet et menneske med at begå selvmord.