Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

EU sikrer sig 40 millioner doser af vaccine, som kan sikre mennesker mod fugleinfluenza

Tilføjelse 28. juni: Ifølge reuters siger Mexicos sundhedsministerium, at den 59-årige mand ikke døde af fugleinfluenza, men på grund af kroniske sygdomme.

EU vil tirsdag underskrive en kontrakt om at sikre over 40 millioner doser af en forebyggende fugleinfluenza-vaccine, med de første leveringer på vej til Finland.

Det skriver Politico og Reuters.

Aftalen sikrer i første omgang op til 665.000 doser fra vaccineproducenten og inkluderer en mulighed for yderligere 40 millioner vacciner i op til fire år. Doserne er kun beregnet til dem, der er mest udsat for virussen, såsom arbejderne på fjerkræfarme og dyrlæger. USA, Canada og Storbritannien er også i gang med at sikre forebyggende vaccinedoser.

Finland er ifølge Euractiv blevet det første land i EU, som vil vaccinere for H5N1 fugleinfluenzaen, som i øjeblikket spreder sig blandt kvæg i USA. Det sker, fordi fugleinfluenzaen sidste år sprede sig til farme med mink og ræve i Finland. 

H5N1-virussen har spredt sig over de fleste af de amerikanske stater og har primært påvirket fjerkræ og pr. 10. juni har 90 mælkeproduktionsfarme i 13 forskellige stater været ramt.

Mand døde i Mexico

Der er endnu ikke identificeret nogen tilfælde af smitte mellem mennesker, men tre personer, der har arbejdet med kvæg i USA, er blevet smittet indenfor de seneste måneder. Og i Mexico døde en 59-årig mand 24. april. Han var smittet med fugleinfluenza af typen A(H5N2), men havde andre sygdomme. Han blev indlagt med feber, åndedrætsproblemer, kvalme og diarre og døde samme dag. I marts blev der opdaget et udbrud med A (H5N2) på en fjerkræfarm i den mexicanske delstat Michoacán, men det er ikke lykkedes at påvise et link mellem den afdøde mand og fjerkræfarmen.

Det er første gang, der rapporteres om et dødsfald hos en menneskelig patient smittet med H5N2, som er en meget sjælden menneskelig infektion og primært en trussel mod fjerkræ.

WHO bekymret

I Europa er der endnu ikke påvist nogen tilfælde hos mennesker, og risikoen for zoonotisk influenzatransmission til den generelle offentlighed i EU/EØS-landene vurderes at være lav, skriver EU's smittebeskyttelsesmyndighed ECDC i sin rapport fra første uge i juni.

Men verdenssundhedsorganisationen (WHO) udtrykte i april alvorlig bekymring over den voksende spredning af fugleinfluenza til andre arter, inklusive mennesker. 

Forskningschef i WHO, Jeremy Farrar, sagde på et pressemøde i Genève, at fugleinfluenzavirus har haft en "ekstremt høj" dødelighed (52 procent, red.) blandt de flere hundrede mennesker, som indtil videre er blevet inficeret med fugleinfluenza fra dyr. Fra 2003 til april 2024 har WHO registreret ia lt 463 dødsfald ud af i alt 889 tilfælde blandt mennesker i 23 lande. Indtil videre er der dog ikke registreret nogen tilfælde af H5N1-smitte fra menneske til menneske.

Det nuværende udbrud begyndte i 2020 og har ført til millioner af fugles død. Alene i 2021-2022 blev der aflivet næsten 50 millioner fugle i fjerkræbesætninger i Europa.

"Den store bekymring er selvfølgelig at ved at inficere ænder og kyllinger og derefter i stigende grad pattedyr, udvikler dette virus nu evnen til at inficere mennesker og derefter evnen til at gå fra menneske til menneske," sagde WHO-forskningschefen Jeremy Farrar ifølge FN.

 


Fakta om fugleinfluenza

H5N1 fugleinfluenza

H5N1 er den mest kendte stamme, når det kommer til at forårsage sygdom i mennesker. Siden 2003, da det første blev rapporteret hos mennesker, har der været rapporteret over 850 menneskelige tilfælde af H5N1 globalt, hvoraf cirka 52 procent har været dødelige. Dette gør H5N1 til en særlig dødelig stamme af fugleinfluenza. Den har ikke vist evne til bred menneske-til-menneske transmission (der er set få tilfælde, især i lande som Vietnam og Indonesien under udbrud i midten af 2000'erne, hvor familiemedlemmer, der plejede syge uden tilstrækkelig beskyttelse, blev inficeret).

Største udbrud blandt mennesker er blevet rapporteret i lande som Vietnam, Thailand, Indonesien og Kina. Disse tilfælde har ofte været forbundet med direkte kontakt med inficerede fugle på markeder eller i hjemmene, hvor levende fjerkræ holdes tæt på beboelser. Også i Egypten har der været en del menneskelige infektioner, som også har været relateret til håndtering af syge eller døde fjerkræ i hjemlige omgivelser.

H5N1 har vist en bred aldersfordeling blandt de døde. Der har været rapporteret dødsfald blandt unge voksne og børn, som typisk har haft direkte kontakt med inficerede fugle. Men ældre og personer med eksisterende sundhedsproblemer har alt andet lige højere risiko for at dø, hvis de bliver inficeret, på grund af deres generelt svækkede immunforsvar.

H7N9 fugleinfluenza

H7N9 begyndte at forårsage sygdom i mennesker i Kina omkring 2013. Denne stamme har forårsaget flere hundrede infektioner med en dødelighedsrate omkring 39 procent. H7N9 er noteret for sin evne til relativt lettere at inficere mennesker sammenlignet med H5N1, men den har ikke vist evne til bred menneske-til-menneske transmission.

H7N9 har primært været et problem i Kina, hvor det blev identificeret første gang i 2013. Smitte har været særligt forbundet med eksponering til levende fjerkræ markeder.

Statistikker fra tidligere udbrud i Kina viser, at middelalderen blandt de døde ofte var over 60 år.

H5N2 fugleinfluenza

H5N2 er en stamme af fugleinfluenza, som primært påvirker fugle, især fjerkræ. Den 24. april 2024 døde en 59-årig mand i Mexico, der var smittet med H5N2. Manden havde andre underliggende sygdomme, hvilket sandsynligvis bidrog til hans død. I marts 2024 blev der opdaget et udbrud med H5N2 på en fjerkræfarm i den mexicanske delstat Michoacán, men det er ikke lykkedes at påvise et link mellem den afdøde mand og fjerkræfarmen. Dette er en sjælden hændelse, da H5N2 normalt ikke er kendt for at forårsage alvorlig sygdom hos mennesker.

Andre stammer

Andre stammer som H9N2, H7N7, og H5N6 har også forårsaget menneskelige infektioner, men med færre dødsfald og generelt mildere sygdomsforløb. H9N2 er blevet rapporteret i lande som Kina og Bangladesh. H7N7 har forårsaget menneskelig sygdom i Holland, hvilket inkluderede et dødsfald blandt en veterinær, der blev smittet under et udbrud blandt fjerkræ. H5N6 er set primært i Kina.

 

 

Relaterede artikler

 

 

 

 

 

Del artikler