Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Død fugl fundet i Danmark med alvorlig fugleinfluenza

Det første fund af den alvorlige fugleinfluenza H5N5 er gjort ved Sakskøbing på Lolland. Alle fjerkræavlere skal sikre deres dyr mod kontakt til vilde fugle. Fødevarestyrelsen hæver trusselsniveauet for den smitsomme fugleinfluenza H5N8 fra meget lav til høj. 

En vandrefalk, som er fundet ved Sakskøbing på Lolland, er konstateret smittet med den alvorlige fugleinfluenza type H5N5. Det viser laboratorieanalyser fra Statens Serum Institut.

"Fundet er ikke overraskende. Vi har den seneste uge fået rapporter fra Nordtyskland om fund af fugleinfluenza i vilde fugle. Det er uhyre vigtigt, at alle ejere af fugle og fjerkræ tager situationen alvorligt og sørger for overdækning af deres besætninger, så de ikke kommer i kontakt med vilde fugle," siger chefen for Fødevarestyrelsens VeterinærØst, Birgit Hendriksen.

Tyske myndigheder har fundet H5N8 i vilde fugle i Slesvig-Holsten, og både Nederlandene og Storbritannien har meldt om udbrud af fugleinfluenza i fjerkræbesætninger.

H5N8 er en såkaldt højpatogen fugleinfluenza, der giver svære symptomer og har en høj dødelighed hos fjerkræ.

Som følge af fundene i Tyskland hæver Fødevarestyrelsen nu trusselsniveauet for smitte til danske fjerkræbesætninger fra meget lav til høj, som er højeste niveau. Og fra fredag den 6. november indføres krav til ejere af fjerkræbesætninger om at holde besætningerne under tag eller anden form for overdækning.

Der er ikke tidligere rapporteret om smitte til mennesker med denne type fugleinfluenza.

Tidligere typer af fugleinfluenza har dog smittet mennesker, men ikke i særlig høj grad. Typerne H5N1 (udbrud i 1997 og fra 2003 i Asien) og H7N7 (udbrud i 2003 i Holland) og H7N9 (udbrud i 2016-17 i Kina) har smittet mennesker.

På verdensplan (fra 2003-marts 2013) er 622 mennesker ifølge netdoktor.dk blevet smittet med H5N1 fugleinfluenza, og 371 af dem er døde af infektionen. I Kina er der frem til oktober 2017 med sikkerhed smittet 1.564 mennesker med H7N9. I de fleste tilfælde er smitten overført fra syge dyr til mennesker, der var tæt på dyrene, men i enkelte tilfælde er der også set smitte fra syge mennesker til familiemedlemmer, som var meget tæt på den syge. Smitterisikoen er således ringe, men på grund af risikoen for mutationer i virus, kan smitteevnen fra mennesker til mennesker øges og dermed kan en pandemi måske opstå. Derfor har disse ret få tilfælde af menneske-til-menneske smitte påkaldt sig megen opmærksomhed.

Krav til fjerkræ-ejere

Fødevarestyrelsen indfører fra fredag den 6. november krav til ejere af fjerkræbesætninger om at holde besætningerne under tag eller anden form for overdækning. Formålet er at forebygge, at vilde fugle spreder smitte blandt tamfuglene.

Det bliver også forbudt at tage fjerkræ og fugle med til arrangementer.

Ejere af fjerkræbesætninger, hvor indhegningen er mindre en 40 kvadratmeter, er undtaget fra kravet om at holde dyrene under tag. Men Fødevarestyrelsen anbefaler, at ejerne sikrer sig, at vilde fugle ikke kan komme ind i indhegningerne.

Ejere af ande- og gåsebesætninger er fritaget for kravet om overdækning, hvis de begrænser fuglenes udeareal og på anden måde sikrer sig, at vilde fugle ikke kan lande i indhegningen.

Hvad enten man har hobbyfjerkræ eller er professionel fjerkræavler skal man huske at overholde basale smittebeskyttende foranstaltninger som skift og desinfektion af fodtøj, inden man går ind i sin hønsegård.

Jægere bør være opmærksomme på hygiejnen efter jagt, så de ikke slæber smitte med hjem i hønsegården, bl.a. ved at vaske støvler og holde vildt adskilt fra fjerkræ.

Fødevarestyrelsen anmoder alle, der finder døde fugle, om at anmelde fundet via app'en FugleinfluenzaTip.

Et udbrud af fugleinfluenza i en dansk fjerkræbesætning vil betyde et stop for eksport af fjerkræ og æg, og internationale regler foreskriver en tre måneder lang karantæneperiode efter det senest konstaterede smittetilfælde.

Tags: fugleinfluenza

Del artikler