Medicinrådets forperson Birgitte Klindt Poulsen og næstforperson Jannick Breum. Arkivfoto: Medicinrådet
Nye anbefalinger fra Medicinrådet: Behandlinger mod kræft, blodsygdom og pletskaldethed
På Medicinråds møde 21. maj 2025 blev der anbefalet seks nye behandlinger, en direkte indplacering, en lægemiddelrekommandation til Paroksystisk nokturn hæmoglobinuri (PNH) og en behandlingsvejledning til Pompes sygdom.
Endelig et ja til middel mod triple-negativ brystkræft
Efter årelang debat og gentagne afvisninger har Medicinrådet nu sagt ja til at anbefale brystkræftmidlet sacituzumab govitecan (Trodelvy), der kan forlænge livet for patienter med den aggressive type brystkræft, triple-negativ brystkræft, som kun har få andre muligheder. Afgørelsen kommer efter pres, prisnedsættelse og nye data.
Triple-negativ brystkræft er en type, hvor kræftcellerne ikke reagerer på de mest almindelige hormon- eller HER2-rettede behandlinger. Det gør den sværere at behandle.
Behandlingen er anbefalet til patienter i god almentilstand, som har prøvet mindst to slags behandling mod kræften, og sygdommen skal ikke kunne opereres væk eller har spredt sig til andre steder i kroppen.
Rådet understreger, at prisen på sacituzumab govitecan er høj i forhold til effekten, men at det alligevel anbefales, fordi patientgruppen har meget få alternativer, og fordi sygdommen ofte udvikler sig hurtigt og er svær at behandle.
Der er stadig usikkerhed om, hvor godt midlet virker. Derfor beder Medicinrådet om, at der indsamles data fra virkelige patienter i klinikken, blandt andet om, hvor længe de lever med behandlingen, hvor hurtigt sygdommen udvikler sig, og hvor alvorlige bivirkningerne er. Det skal ske via Danish Breastcancer Group, DBCG, som er den danske gruppe af brystkræftlæger, der koordinerer forskning og behandling.
Medicinrådet vil efter ét til to år på baggrund af indleveret data tage stilling til, om anbefalingen fortsat skal være gældende.
Læs artikel om sagen her:
Efter årelang debat og gentagne afvisninger har Medicinrådet nu sagt ja til at anbefale brystkræft
Middel mod kræft i æggestokkene indplaceret direkte i behandlingsvejledning
Medicinrådet har nu indplaceret lægemidlet rucaparib (Rubraca) som en mulig behandling til kvinder med fremskreden kræft i æggestokkene, æggelederne eller bughinden, hvis kræften bærer på en bestemt genforandring – en såkaldt BRCA-mutation – og hvis de har haft gavn af kemoterapi.
Rucaparib bliver dermed en del af den nationale behandlingsvejledning og kan fremover overvejes som vedligeholdelsesbehandling. Det vil sige, at lægemidlet gives efter kemoterapi for at forsinke, at sygdommen vender tilbage.
Indplaceringen gælder specifikt kvinder med fremskreden sygdom (FIGO stadie III eller IV) og BRCA-mutation, som enten har opnået delvis eller fuld effekt af første runde kemoterapi. Rucaparib gives som tabletter og virker ved at forhindre kræftcellernes evne til at reparere skader på deres DNA. Det betyder, at kræftcellerne dør hurtigere, mens raske celler i mindre grad påvirkes.
Det er Medicinrådet, der vurderer nye lægemidler ud fra både effekt, bivirkninger og økonomi, og i dette tilfælde har rådet valgt at foretage en såkaldt "direkte indplacering". Det betyder, at Medicinrådet har vurderet, at rucaparib har så stor lighed med eksisterende behandlinger, at det ikke var nødvendigt at gennemføre en fuld ny vurdering. I stedet er midlet føjet til den gældende behandlingsvejledning via et tillæg, hvilket gør det muligt at tage det hurtigere i brug i klinikken.
Der findes allerede to lignende lægemidler i brug til samme patientgruppe: olaparib (Lynparza) og niraparib (Zejula). De virker på samme måde og tilhører gruppen af PARP-hæmmere.
Nej til middel mod lungekræft
Her er en mere specifik og længere version, der forklarer indholdet i Medicinrådets afvisning tydeligt for lægmand og unge kræftpatienter:
En ny kombinationsbehandling til patienter med uhelbredelig ikke-småcellet lungekræft er blevet afvist af Medicinrådet. Det drejer sig om en behandling med to typer immunterapi – nivolumab og ipilimumab – kombineret med en begrænset mængde kemoterapi. Behandlingen er målrettet voksne patienter med såkaldt ikke-planocellulær ikke-småcellet lungekræft, hvor kræftcellerne ikke udtrykker PD-L1-proteinet (PD-L1 under 1 procent). Det er en type kræft, som er svær at behandle og ikke kan helbredes.
Ifølge Medicinrådets vurdering kan den nye behandling i nogle tilfælde føre til, at flere patienter lever længere efter endt behandling, sammenlignet med den behandling, man bruger i dag, som er en kombination af pembrolizumab (også en immunterapi) og kemoterapi. Men eksperterne i rådet peger på, at det er meget usikkert, hvor stor overlevelsesgevinsten egentlig er, og om den gælder for alle patientgrupper.
Samtidig er der en øget risiko for alvorlige bivirkninger. Kombinationen af de to immunterapier kan påvirke kroppens eget immunforsvar i en sådan grad, at det angriber raske organer. Det kan blandt andet give svær betændelse i tarmen (colitis) eller i leveren (hepatitis), hvilket kræver behandling og kan være farligt.
Derudover er den samlede pris for den nye behandling betydeligt højere end for den nuværende standardbehandling. Når man lægger prisen sammen med den usikkerhed, der er om, hvor meget patienterne faktisk lever længere, og med risikoen for alvorlige bivirkninger, vurderer Medicinrådet, at behandlingen ikke er pengene værd på nuværende tidspunkt.
Derfor anbefaler rådet, at danske hospitaler ikke tager den nye behandling i brug. Samtidig opfordrer Medicinrådet lægemiddelvirksomheden til at vende tilbage med et nyt tilbud, hvor prisen er lavere. Hvis det sker, kan rådet genoverveje sagen.
Ja til middel mod knoglemarvskræft
Nu har Medicinrådet åbnet op for, at patienter med nydiagnosticeret myelomatose, som ikke er egnede til højdosis kemoterapi med stamcellestøtte, kan behandles med Darzalex (daratumumab) i kombination med lenalidomid og dexamethason (DaraLenDex). Det er en behandling, som læger og patienter har sukket efter at få lov til at tage i bruge i flere år, og anbefalingen vækker derfor stor glæde.
DaraLenDex kan bremse sygdomsudviklingen i en periode og forlænge patienternes liv i samme grad som de nuværende behandlinger (daratumumab i kombination med bortezomib, melphalan og prednison og bortezomib i kombination med lenalidomid og dexamethason).
Bivirkningsprofilen ved DaraLenDex er dog forskellig fra de nuværende behandlinger.
Daratumumab er en dyr behandling, som anvendes i flere behandlingslinjer og til flere patientpopulationer. En anbefaling af DarLenDex med nuværende pristilbud forventes samlet set at medføre væsentlige besparelser i sundhedsvæsenet. Derfor anbefaler Medicinrådet DaraLenDex.
Læs artikel om sagen her:
Nu har Medicinrådet åbnet op for, at patienter med nydiagnosticeret myelomatose, som ikke er egned
Ja til middel mod pletskaldethed
Medicinrådet anbefaler ritlecitinib som en behandlingsmulighed til svær alopecia areata (pletvist hårtab på mindst 50 procent af hårbunden) hos patienter fra 12 år. Anbefalingen gælder patienter, som har haft svær alopecia i minimum et år, og som har væsentlig forringet livskvalitet som følge heraf. Anvendelsen bør følge Medicinrådets kriterier for opstart, monitorering og seponering.
Ritlecitinib kan medføre genvækst af hår hos nogle patienter og øge patienternes livskvalitet sammenlignet med ingen behandling.
Behandlingen kan give bivirkninger, som kan være alvorlige, blandt andet infektioner og helvedesild. Langtidsrisici for behandling ved ritlecitinib er endnu ikke kendt. Mulige risici omfatter alvorlige infektioner, kræft og blodpropper. Derfor bør risici og fordele nøje overvejes med hver enkelt patient, både ved opstart og monitorering.
Medicinrådet vurderer, at omkostningerne ved behandling med ritlecitinib er rimelige i forhold til effekten.
Medicinrådet opfordrer til, at data for effekt og sikkerhed indsamles i en database med henblik på opfølgning efter to år.
Læs artikel om sagen her:
Patienter fra 12 år og op kan fremover få tilbudt en ny medicin, hvis de har mistet meget af håret
Ja til middel mod sjælden hjertesygdom
Medicinrådet anbefaler nu lægemidlet acoramidis til behandling af patienter med den sjældne hjertesygdom transthyretin amyloidose med kardiomyopati – forkortet ATTR-CM. Det gælder både patienter med en arvelig variant af sygdommen og patienter, hvor sygdommen er opstået spontant (den såkaldte vildtype).
Acoramidis anbefales dog kun til patienter, som har en mild til moderat grad af hjertesvigt (NYHA-klasse I til III) og befinder sig i sygdomsstadie I eller II ifølge den britiske NAC-klassifikation. Desuden skal patienterne opfylde Medicinrådets opstartskriterier.
Medicinrådet vurderer, at acoramidis og det allerede godkendte lægemiddel tafamidis virker nogenlunde lige godt. Begge præparater kan forlænge livet og forbedre livskvaliteten for patienterne og har kun få og milde bivirkninger.
I den faglige vurdering peges der på, at acoramidis ser ud til at forebygge hospitalsindlæggelser bedre, mens tafamidis til gengæld har en bedre effekt på patienternes gangdistance i 6-minutters gangtest – en test, hvor man måler, hvor langt en patient kan gå på seks minutter. For både overlevelse og livskvalitet er forskellene så små, at det ikke er muligt at konkludere, hvilken behandling der er bedst.
Da lægemidlerne vurderes som lige gode, opfordrer Medicinrådet regionerne til at vælge det billigste af de to. Rådet anbefaler også, at patienter skifter til det billigste alternativ, hvis de allerede er i behandling.
Ifølge Medicinrådets vurdering vil omkring 60 til 80 procent af patienterne med diagnosen være kandidater til acoramidis.
Ja til middel mod svær hudsygdom
Voksne patienter med den kroniske hudsygdom hidradenitis suppurativa (HS) kan nu få tilbudt behandling med det biologiske lægemiddel bimekizumab. Medicinrådet har besluttet at anbefale lægemidlet til patienter med moderat til svær HS, som både har haft utilstrækkelig effekt af almindelig systemisk behandling og tidligere har været i behandling med mindst ét andet biologisk lægemiddel.
HS er en smertefuld og betændelsestilstand i huden, hvor der dannes knuder, bylder og underjordiske tunneller i hudfolder – typisk i armhuler, lysker og under brysterne. Sygdommen debuterer ofte i ungdomsårene og rammer især kvinder.
Ifølge Medicinrådet kan bimekizumab lindre symptomer som hudlæsioner og smerter samt forbedre livskvaliteten i samme grad som secukinumab, som i dag er standardbehandling. I nogle tilfælde viser bimekizumab endda lidt bedre resultater, især når det gælder reduktion af betændte knuder og bylder.
Men behandlingen virker ikke på alle. Det fremhæves i anbefalingen, at det er vigtigt med regelmæssig monitorering af patienterne og ophør af behandlingen, hvis effekten udebliver eller ophører.
Den anbefalede behandling starter med én dosis hver måned i fire måneder, hvorefter det kan nøjes med hver anden måned. Ved hyppigere dosering ses der oftere svamp i munden – en bivirkning, som især kan være et problem hos patienter med HS, da mange i forvejen er udsatte for svampeinfektioner.
Ligesom andre biologiske lægemidler kan bimekizumab også give alvorlige infektioner, og derfor skal behandlingen ske under kontrol af speciallæger.
Selvom bimekizumab generelt har lidt bedre effekt i studier end secukinumab, vurderer Medicinrådet, at forskellen er så lille, at begge behandlinger kan betragtes som ligeværdige. Derfor opfordres regionerne til at bruge det lægemiddel, som samlet set giver de laveste omkostninger.
Anbefalingen omfatter kun patienter, der opfylder Medicinrådets kriterier for opstart, opfølgning og stop af behandlingen. Behandlingen skal foregå på specialiserede hospitaler med erfaring i HS.
Lægemiddelrekommandation: Nyt førstevalg til sjælden blodsygdom kan frigive millioner
Fire lige gode lægemidler til den sjældne blodsygdom PNH er nu ligestillet – og det billigste bliver førstevalg. Det kan spare millioner uden at gå ud over patientbehandlingen, skriver Medicinrådet.
Læs artikel om sagen her
Fire lige gode lægemidler til den sjældne blodsygdom PNH er nu ligestillet – og det billigste bliv
Behandlingsvejledning
Behandlingsvejledning vedr. pompes sygdom offentliggøres snarest.