Udbruddet med Andes hantavirus på krydstogtskibet MV Hondius har på få dage forvandlet en sjælden infektion til en international beredskabsøvelse. Passagerer bliver evakueret, fløjet hjem, testet, fulgt og sat i karantæne i flere lande, mens sundhedsmyndigheder forsøger at tage en dødelig sygdom alvorligt og samtidig forklare, hvorfor verden ikke står foran en ny COVID-pandemi.
En fransk kvinde er i meget kritisk tilstand, efter at hendes hosteanfald og influenzalignende symptomer ombord først blev vurderet som angst. Tre andre passagerer er døde, og flere er testet positive for Andes hantavirus, den eneste kendte hantavirusvariant, som kan smitte fra menneske til menneske.
Skibet sejlede fra Ushuaia i Argentina den 1. april 2026 og havde blandt andet opholdt sig ved Antarktis, Sydgeorgien, Tristan da Cunha, Saint Helena og Ascension Island. Ombord var 147 passagerer og besætningsmedlemmer fra 23 lande, da WHO den 2. maj blev orienteret om en klynge af alvorlig luftvejssygdom på det hollandsk indregistrerede krydstogtskib.
For COVID-19 ligger stadig i kroppen hos mange. Ord som isolation, kontaktopsporing og smitteveje kan hurtigt vække gamle billeder. Men ifølge Søren Riis Paludan, professor i molekylær virologi og immunologi ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, er hantavirus noget helt andet end coronavirus.
”Den smitter ikke særligt effektivt mellem mennesker. Man skal groft sagt røre ved hinanden eller røre ved noget, der er kontamineret, før virus bliver overført. For at have pandemipotentiale skal virus smitte meget effektivt, den skal typisk være luftbåren,” siger Søren Riis Paludan i en såkaldt explainer på Aarhus Universitets hjemmeside.
Han leder også Center for Immunology of Viral Infections, CiViA, og forsker især i, hvordan kroppens medfødte immunforsvar opdager og bekæmper virusinfektioner.
Udbruddet har nu ramt flere lande
WHO oplyste 11. maj, at der samlet var rapporteret ni tilfælde i udbruddet, heraf syv bekræftede tilfælde med Andes hantavirus og to sandsynlige tilfælde. Tre personer er døde. Ifølge The Guardian er der desuden otte personer, som er testet positive, mens yderligere to ifølge WHO klassificeres som sandsynlige tilfælde. Forskellen i opgørelserne afspejler, at prøvesvar og klassifikationer løbende bliver opdateret, mens myndigheder i flere lande arbejder parallelt.
En amerikansk passager er testet positiv for Andes-varianten. Personen er ifølge The Guardian uden symptomer, mens en anden amerikansk passager har milde symptomer. Begge er ifølge Reuters blevet transporteret i biokontainment-enheder til specialiserede behandlingscentre i Nebraska.
Også Spanien har registreret et positivt tilfælde blandt de evakuerede passagerer. Ifølge Spaniens sundhedsminister, Mónica García, er én spansk passager i karantæne på Gómez Ulla-militærhospitalet i Madrid testet positiv for hantavirus. Passageren har ingen symptomer og beskrives som værende i god tilstand. Yderligere 13 spanske statsborgere er i karantæne på samme hospital og er ifølge de spanske myndigheder testet negative.
Den franske passager, som nu er i meget kritisk tilstand, havde haft hosteanfald og influenzalignende symptomer ombord. Ifølge The Guardian blev hun tilset af læger fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, ECDC, og den spanske udenlandske sundhedstjeneste, da skibet nåede Tenerife. Fordi symptomerne så ud til at være aftagende, blev de i første omgang vurderet som angst. Efter evakueringen til Paris blev hun testet positiv for hantavirus, og hendes tilstand er siden blevet stærkt forværret.
Fra fugletur i Argentina til dødsfald på krydstogtskib
En af de afdøde er i internationale medier navngivet som den hollandske ornitolog Leo Schilperoord, 70 år, der var på en fem måneder lang rejse i Sydamerika sammen med sin hustru, Mirjam Schilperoord, 69 år. Leo Schilperoord blev syg den 11. april, mens hustruen senere forlod skibet med hans lig, inden hun selv blev syg forud for en planlagt hjemrejse fra Sydafrika til Holland. Hun nåede kortvarigt ombord på et KLM-fly fra Johannesburg til Amsterdam, men fik ifølge internationale medier ikke lov til at flyve og blev efterfølgende indlagt. Også hun er siden død.
Flere medier beskriver Leo Schilperoord som den mulige første patient i udbruddet. Ifølge New York Post havde han og hustruen kort før krydstogtet besøgt en losseplads ved Ushuaia i Argentina som led i en fugletur, fordi stedet tiltrækker sjældne fugle. Lossepladsen nævnes i medieomtalen som en mulig smittekilde, men det er foreløbig ikke fastslået i de internationale sundhedsmyndigheders officielle udmeldinger.
Den tredje afdøde er en tysk kvinde, som også havde sejlet med MV Hondius. Samlet har udbruddet gjort et krydstogt gennem nogle af verdens mest øde egne til en sag for sundhedsmyndigheder i Europa, USA og Sydamerika.
Et kendt virus
Hantavirus er kendt. Forskere har beskrevet virusgruppen i årtier. Det nye er, at et virus, som normalt forbindes med gnavere, støv, landlige områder og afgrænsede udbrud, pludselig bliver håndteret som en international sundhedshændelse med kontaktopsporing, evakuering og politiske vurderinger i flere verdensdele.
”Hantavirus forekommer primært hos gnavere – især mus og rotter. Smitten sker typisk, når mennesker kommer til at indtage eller indånde urin og ekskrementer fra gnaverne, det kan også ske ved bid. Hanta er en stor gruppe af virus, og kun én af hanta-varianterne kan smitte mellem mennesker,” siger Søren Riis Paludan.
Den ene variant er Andes virus. Den findes i Sydamerika, og netop den variant er knyttet til udbruddet på MV Hondius. De fleste hantavirus stopper ved smitte fra gnaver til menneske. Andes-varianten kan i sjældne tilfælde fortsætte fra menneske til menneske, og derfor kan et krydstogtskib med passagerer fra 23 lande blive et problem for langt flere end dem, der var ombord.
Smitte mellem mennesker er dog ikke det samme som effektiv smitte mellem mennesker. Et virus kan godt være farligt for den enkelte patient og samtidig have svært ved at brede sig i en befolkning, hvis overførsel kræver tæt, langvarig kontakt.
Det er en af grundene til, at Andes hantavirus vurderes helt anderledes end coronavirus. Coronavirus kunne sprede sig gennem luften fra mennesker, der kun havde milde symptomer eller endnu ikke vidste, at de var syge. Andes hantavirus ser derimod ud til primært at smitte videre i situationer, hvor mennesker er tæt på hinanden gennem længere tid, for eksempel i hjem, under pleje eller i andre lukkede miljøer.
Derfor kan et udbrud på et krydstogtskib give stor bekymring uden at pege mod en ny pandemi. Et skib samler mennesker tæt i dage eller uger, og det giver bedre betingelser for en virus, der kræver nær kontakt. Den samme virus vil have langt sværere ved at brede sig hurtigt i en almindelig befolkning, hvor kontakterne typisk er kortere og mere spredte.
”Risikoen afhænger stærkt af virusvariant og geografi. Den sydamerikanske hanta-variant ’Andes’ - som kan smitte mellem mennesker - har en dødelighed på op mod 50 pct. Den er alvorlig, selv hvis du er sund og rask. De nordeuropæiske infektioner er langt mindre dødelige. Risikoen for den enkelte handler både om immunrespons, hvor stor dosis, du bliver eksponeret for, og din generelle fysiologiske tilstand,” siger Søren Riis Paludan.
En sygdom, der begynder som noget almindeligt
Den franske passager på MV Hondius viser, hvorfor hantavirus kan være vanskelig at opdage tidligt. Hun havde ifølge The Guardian hosteanfald og influenzalignende symptomer ombord, men fordi symptomerne så ud til at være aftagende, blev de i første omgang ikke koblet til hantavirus. Først efter evakueringen til Frankrig viste testen, at hun var smittet.
Man kan blive syg af hantavirus på en måde, der ikke vækker særlig mistanke. Symptomerne kan ligne mange andre virusinfektioner, og derfor kan sygdommen være svær at skelne fra mere banale infektioner tidligt i forløbet.
”Hantavirusinfektion starter ofte som en uspecifik virussygdom med høj feber, hovedpine, muskelsmerter, svimmelhed, kvalme, opkast, diarré eller mavesmerter. Derfor kan sygdommen i begyndelsen ligne mange andre virusinfektioner. Hos nogle udvikler sygdommen sig til en alvorlig tilstand. Afhængigt af hantavirus-typen kan det især være lungerne eller nyrerne, der bliver ramt. Inkubationstiden kan variere fra 1 til 6 uger, og sygdommen bekræftes ved påvisning af antistoffer mod hantavirus i blodet,” siger Søren Riis Paludan.
Når sygdommen rammer lungerne, kan forløbet blive dramatisk. Patienten kan udvikle hoste, åndenød og væske i lungerne, fordi de små blodkar bliver utætte. Det er i den fase, hantavirus lungesyndrom eller hantavirus kardiopulmonalt syndrom kan blive livstruende. Patienten kan få behov for ilt, respiratorbehandling, kredsløbsstøtte og intensiv overvågning. Hvis nyrerne bliver påvirket, kan dialyse blive nødvendig.
Statens Serum Institut beskriver på sin sygdomsside, at hantavirusinfektion kan give tre hovedtyper af alvorlig sygdom afhængigt af virusstammen. Den ene er hæmoragisk feber med nyresyndrom, hvor patienten får feber, blødningstendens og nyreproblemer. Den anden er nephropathia epidemica, som påvirker nyrerne og blandt andet kan give protein og blod i urinen. Den tredje er hantavirus kardiopulmonalt syndrom, hvor hjerte og lunger rammes, og hvor sygdommen kan føre til vejrtræknings- og hjerteproblemer.
Generelt er dødeligheden højere for hantavirus kardiopulmonalt syndrom end for de former, hvor nyrerne især rammes. Andes virus hører til de varianter, der kan give den alvorlige hjerte- og lungeform.
”Hantavirus blev opdaget allerede i 1950'erne, men der findes ikke en bredt anvendt og effektiv vaccine mod hantavirus, og der er ingen vaccine godkendt i EU. Der findes heller ingen egentlig kur eller godkendt specifik antiviral behandling mod hantavirusinfektion. Behandlingen er primært understøttende, for eksempel ilt- eller respiratorbehandling, kredsløbsstøtte, væskebehandling og eventuelt dialyse. Lægemidlet Ribavirin har i nogle studier vist gavnlig effekt ved tidlig behandling af hantavirus med nyresyndrom,” siger Søren Riis Paludan.
Flere firmaer er dog optaget af muligheden for at udvikle en vaccine.
Et af dem er Moderna, som bekræfter, at selskabet allerede før udbruddet forskede i en potentiel mRNA-vaccine. I en meddelelse til Life Science Sweden beskriver nordisk chef Per Öhlén arbejdet:
"Moderna har gennemført præklinisk forskning i hantavirus i samarbejde med U.S. Army Medical Research Institute of Infectious Diseases (USAMRIID). Sideløbende har vi gennem vores mRNA Access Program, som støtter ekstern forskning i virus af betydning ved potentielle udbrud, samarbejdet med Vaccine Innovation Center ved Korea University College of Medicine."
Han understreger, at indsatsen befinder sig på et tidligt stadie og stadig pågår, og at den afspejler Modernas bredere arbejde med at udvikle modforanstaltninger mod nye infektionssygdomme.
Evakuering, karantæne og hospitalsberedskab
Evakueringen fra MV Hondius blev gennemført i flere trin. Onsdag i sidste uge blev tre syge passagerer evakueret, mens skibet lå til anker ud for Kap Verde i Atlanterhavet. Søndag ankom skibet til Tenerife, hvor et hold af læger gik om bord for at undersøge passagerer og besætning for tegn på hantavirus.
Umiddelbart viste ingen af de tilbageværende tydelige tegn på smitte ved den kliniske vurdering på Tenerife. Alligevel viste den franske kvinde sig efterfølgende at være smittet, og hendes forløb har understreget, hvor vanskeligt det kan være at vurdere sygdommen tidligt, når symptomerne ligner almindelige virusinfektioner eller kan forveksles med stress og angst.
I alt blev 94 personer fra 19 lande evakueret fra Tenerife søndag, og en del af dem er siden fløjet hjem til deres egne lande. Mandag blev de sidste tilbageværende passagerer og besætningsmedlemmer evakueret og sendt med fly til Holland. Ifølge de seneste oplysninger drejer det sig om 28 personer.
Når de evakuerede passagerer kommer hjem, bestemmer hvert land selv, hvordan de skal håndteres. WHO anbefaler dog, at alle personer, der kan have været udsat for smitte i forbindelse med udbruddet, sættes i karantæne i 42 dage med daglig sundhedsfaglig opfølgning. Det lange tidsrum hænger sammen med, at inkubationstiden for hantavirus kan være op til seks uger.
MV Hondius skal efter evakueringen sejle videre til Holland. Ifølge The Guardian er skibet på vej mod Rotterdam med tilbageværende besætning ombord og skal efter planen desinficeres, når det når frem.
Britiske, spanske og hollandske myndigheder følger passagerer tæt
Også Storbritannien er nu en tydelig del af den internationale indsats omkring MV Hondius. Britiske passagerer fra skibet er fløjet fra Tenerife til Manchester og derefter overført til Arrowe Park Hospital på Wirral i Merseyside, hvor de er i isolation og bliver fulgt af sundhedsmyndighederne. Ifølge The Guardian drejer det sig om 20 britiske passagerer samt en tysk statsborger bosat i Storbritannien og en japansk passager.
Arrowe Park Hospital blev også brugt som karantænested for personer, der blev evakueret fra Kina i begyndelsen af COVID-19-pandemien i 2020. Ifølge de britiske sundhedsmyndigheder var de evakuerede testet negative, inden de forlod Tenerife, og de bliver nu overvåget i isolation. Hvis nogen udvikler symptomer, skal de overføres til behandling på et specialiseret hospital.
I Spanien er den positive passager isoleret på Gómez Ulla-militærhospitalet i Madrid sammen med 13 andre spanske statsborgere, som indtil videre er testet negative. I Holland er de sidste evakuerede passagerer og besætningsmedlemmer modtaget efter flyvningen fra Tenerife.
Udbruddet har også fået konsekvenser for sundhedspersonale. På Radboud University Medical Center i Holland er 12 medarbejdere sat i forebyggende karantæne i seks uger, efter at procedurerne ved behandling af en hantavirus-positiv patient ikke blev fulgt korrekt.
Ifølge hospitalet skete fejlene i forbindelse med blodprøvetagning, behandling af blodprøver og håndtering af patientens urin. Hospitalet vurderer, at risikoen for smitte er lav, men har alligevel valgt karantæne som en sikkerhedsforanstaltning. Sagen viser, at myndigheder og hospitaler behandler udbruddet med stor forsigtighed, selv om risikoen for den brede befolkning fortsat vurderes som lav.
Danmark er også blevet en del af sagen
Danmark er også blevet trukket ind i MV Hondius-sagen, om end foreløbig uden påvist smitte. En dansk statsborger havde opholdt sig på samme fly som en nu afdød hollandsk statsborger, der var smittet med hantavirus og tidligere havde været om bord på krydstogtskibet. Statens Serum Institut analyserede prøver fra danskeren og kunne 8. maj konkludere, at testen for hantavirus var negativ.
I stedet blev der påvist en normalt cirkulerende forkølelsesvirus i materiale fra luftvejene. Der blev dermed ikke påvist hantavirus hos den pågældende.
”Vi modtog prøven omkring klokken 15 fredag eftermiddag og havde et svar cirka seks timer senere. Forløbet afspejler både en hurtig laboratorieindsats og et tæt samarbejde mellem SSI, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen og regionerne,” siger Uffe Vest Schneider, afdelingschef for Virologi og Mikrobiologisk Beredskab på SSI.
Prøven er analyseret med flere molekylære tests (PCR), som kan påvise genetisk materiale fra vira, og resultatet vurderes som pålideligt. Styrelsen for Patientsikkerhed er i kontakt med personen, der opholder sig i isolation. I alt har to danske statsborgere været udsat for mulig smitte i tilknytning til MV Hondius, og Styrelsen for Patientsikkerhed følger begge personer.
Samtidig har Sundhedsstyrelsen kategoriseret Andes hantavirus som en alment farlig sygdom fra 9. maj 2026. Det sker for at sikre, at myndighederne har mulighed for at iværksætte passende foranstaltninger, hvis sygdommen bliver påvist hos personer i Danmark.
Kategorien betyder, at epidemiloven kan bruges til særlige foranstaltninger for at hindre smittespredning. Det kan for eksempel være at påbyde smittede personer at blive undersøgt og at lade sig indlægge, isolere eller behandle. Der kan også fastsættes regler for at hindre, at smitte føres ind i landet.
Andes hantavirus er desuden gjort anmeldelsespligtig telefonisk og skriftligt. Det betyder, at læger skal anmelde tilfælde akut pr. telefon til Styrelsen for Patientsikkerhed samt skriftligt til Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut. Styrelsen for Patientsikkerhed er ansvarlig for at opspore de personer, som en smittet har været i kontakt med, så spredning af sygdommen kan begrænses, samt for at give påbud. Statens Serum Institut er nationalt ekspertberedskab for smitsomme sygdomme og er ansvarlige for at teste for sygdommen samt for den nationale overvågning.
Fra Gene Hackmans hjem til et skib i Atlanterhavet
Hantavirus var allerede på vej ind i offentlighedens søgelys, før MV Hondius nåede Tenerife. I februar 2025 blev den Oscar-vindende skuespiller Gene Hackman og hans kone, Betsy Arakawa, fundet døde i deres hjem i Santa Fe i New Mexico. Senere viste det sig, at Betsy Arakawa var død af hantavirus lungesyndrom, den alvorlige lunge- og kredsløbsform af hantavirusinfektion, som især kendes fra Nord- og Sydamerika.
Få uger senere døde tre personer i Mammoth Lakes i Californien af samme type sygdom. De sager handlede efter alt at dømme om den klassiske smittevej fra gnavere til mennesker. MV Hondius-sagen adskiller sig, fordi mistanken og beredskabet samler sig om den variant, hvor menneske-til-menneske-smitte er mulig.
Hantavirus findes også i Danmark
Hantavirus findes også i Danmark, men de danske varianter er andre end Andes virus. Ifølge Statens Serum Institut forekommer hantavirus endemisk i visse områder af Danmark. Den typiske danske variant er Puumala virus, som bæres af rødmus. Meget sjældent ses Saaremaa virus, som har brandmus som reservoir.
Puumala virus er hyppigst fundet i rødmus på Fyn, hvor infektion med hantavirus også er hyppigst. Sygdommen er overvejende set på Sydfyn, selv om smittereservoiret findes både på Fyn, Lolland-Falster og i Jylland. Brandmus findes på Lolland-Falster og er ifølge Statens Serum Institut for nylig fundet i stort antal i Midtjylland, hvor man de sidste 100 år har troet, at de var uddøde.
De danske og nordeuropæiske hantavirus giver typisk nyrepåvirkning snarere end det alvorlige lunge- og kredsløbssyndrom, som Andes virus kan give. Sygdommen kan stadig være ubehagelig og kræve lægehjælp, men billedet adskiller sig markant fra den sydamerikanske variant, som nu er i centrum for den internationale bekymring.
”Der er meget få, som får en hantavirusinfektion i Danmark,” siger Søren Riis Paludan.
Forebyggelsen er lavpraktisk. Man skal undgå kontakt med muse- og rotteafføring, især i områder hvor hantavirus er kendt, og man skal være forsigtig med støv fra steder, hvor gnavere kan have opholdt sig. Ved rejser til Asien eller Sydamerika gælder samme grundregel i skærpet form: Gnaverspor skal tages alvorligt, især i lukkede rum, hytter, lagre og primitive overnatningssteder.
”Hvis vi taler smitte fra dyr til menneske, handler det om at have god hygiejne, særligt når man er i fx Asien eller Sydamerika. Man skal undgå at komme i kontakt med mus- og rotteafføring, og man skal sørge for, at maden er godt forarbejdet. Smitte mellem mennesker forekommer sjældent og er forbundet med tæt og længerevarende kontakt,” siger Søren Riis Paludan.
WHO vurderer risikoen som lav
WHO vurderer risikoen for den globale befolkning som lav, men anbefaler 42 dages karantæne og tæt sundhedsfaglig opfølgning for personer, der kan have været udsat for smitte. ECDC vurderer risikoen for den generelle befolkning i EU og EØS som meget lav.
Søren Riis Paludan peger i samme retning. Hantavirus får opmærksomhed, fordi udbruddet rammer et krydstogtskib, men virusset har ikke de egenskaber, der skal til for at blive en verdensomspændende pandemi.
”Hantavirus og COVID er ikke inden for samme virusfamilie. Der er masser af mikroudbrud af virusinfektioner globalt set - så mange, at man kunne skrive en nyhed om dem dagligt. I takt med at vi bliver flere mennesker på jorden, giver møder mellem mennesker og dyr flere muligheder for spill-over events fra dyr til mennesker. Men udbrud dør næsten altid hurtigt ud og bliver meget sjældent til en epidemi eller pandemi. Hantavirus får opmærksomhed lige nu, fordi der er et udbrud på et krydstogtskib, men den har ikke potentiale til at blive en verdensomspændende pandemi,” siger Søren Riis Paludan.
Han vurderer samtidig, at der kan komme lidt flere registrerede tilfælde i verden, men ikke en eksplosiv stigning.
”De nyeste tal for smitte med hantavirus viser 1.885 rapporterede tilfælde i Europa i 2023. Vi kan måske forvente en lille stigning af rapporterede tilfælde på verdensplan, men det kommer ikke til at eksplodere. Om stigningen skyldes et lille udbrud, eller om det udelukkende skyldes den øgede opmærksomhed, fordi det lige nu rammer rige folk på krydstogtferie, er svært at sige,” siger Søren Riis Paludan.
Også spørgsmålet om mutationer fylder, når et virusudbrud får international opmærksomhed. Virus ændrer sig løbende, men ændringerne bliver først afgørende for folkesundheden, hvis de giver virusset nye egenskaber, især mere effektiv smitte mellem mennesker.
”De varianter, som har en høj dødelighed på 30-50 pct., er naturligvis allerede farlige for den enkelte, der smittes. Men den virus-forårsagede sygdom bliver kun mere udbredt, og dermed en større trussel mod folkesundheden, hvis virus muterer til noget mere smitsomt. Det er dog meget usandsynligt, at det sker,” siger Søren Riis Paludan.
