Dødeligt virus fra gnavere sætter verden i beredskab

Et virus fra sydamerikanske gnavere er på få dage blevet en sag for sundhedsmyndigheder i lande verden over.

Udbruddet med Andes hantavirus på krydstogtskibet MV Hondius har forvandlet en sjælden infektion til en international beredskabsøvelse. Passagerer bliver evakueret, fløjet hjem i isolationsenheder, testet, fulgt og sat i karantæne i flere lande, mens sundhedsmyndigheder forsøger at tage en dødelig sygdom alvorligt og samtidig forklare, hvorfor verden ikke står foran en ny COVID-pandemi.

For COVID-19 ligger stadig i kroppen hos mange. Ord som isolation, kontaktopsporing og smitteveje – det kræver ikke meget, før gamle billeder begynder at røre på sig. Men ifølge Søren Riis Paludan, professor i molekylær virologi og immunologi ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, er hantavirus noget helt andet end coronavirus.

”Den smitter ikke særligt effektivt mellem mennesker. Man skal groft sagt røre ved hinanden eller røre ved noget, der er kontamineret, før virus bliver overført. For at have pandemipotentiale skal virus smitte meget effektivt, den skal typisk være luftbåren,” siger Søren Riis Paludan i en såkaldt explainer på Aarhus Universitets hjemmeside.

Han leder også Center for Immunology of Viral Infections, CiViA, og forsker især i, hvordan kroppens medfødte immunforsvar opdager og bekæmper virusinfektioner.

Tre mennesker er døde efter udbruddet på MV Hondius. Skibet sejlede fra Ushuaia i Argentina den 1. april 2026 og havde blandt andet opholdt sig ved Antarktis, Sydgeorgien, Tristan da Cunha, Saint Helena og Ascension Island. Ombord var 147 passagerer og besætningsmedlemmer fra 23 lande, da WHO den 2. maj blev orienteret om en klynge af alvorlig luftvejssygdom på det hollandsk indregistrerede krydstogtskib.

Siden er udbruddet rykket fra skibet og ud i verden. En amerikansk passager er testet positiv for Andes-varianten, mens en anden amerikansk passager har milde symptomer. Begge er ifølge Reuters blevet transporteret i biokontainment-enheder til specialiserede behandlingscentre i Nebraska. En fransk kvinde er også testet positiv og er isoleret i Paris, hvor hendes tilstand ifølge franske myndigheder er forværret.

Kendt virus

Hantavirus er kendt. Forskere har beskrevet virusgruppen i årtier. Det nye er, at et virus, som normalt forbindes med gnavere, støv, landlige områder og afgrænsede udbrud, pludselig bliver håndteret som en international sundhedshændelse med kontaktopsporing, evakuering og politiske vurderinger i flere verdensdele.

”Hantavirus forekommer primært hos gnavere – især mus og rotter. Smitten sker typisk, når mennesker kommer til at indtage eller indånde urin og ekskrementer fra gnaverne, det kan også ske ved bid. Hanta er en stor gruppe af virus, og kun én af hanta-varianterne kan smitte mellem mennesker,” siger Søren Riis Paludan.

Den ene variant er Andes virus. Den findes i Sydamerika, og det er netop den variant, som er knyttet til udbruddet på MV Hondius. Hvor de fleste hantavirus stopper ved smitten fra gnaver til menneske, kan Andes-varianten i sjældne tilfælde fortsætte fra menneske til menneske – og nok til, at et krydstogtskib med passagerer fra 23 lande bliver et problem for langt flere end dem, der var ombord.

Fra Gene Hackmans hjem til et skib i Atlanterhavet

Hantavirus var allerede på vej ind i offentlighedens søgelys, før MV Hondius nåede Tenerife. I februar 2025 blev den Oscar-vindende skuespiller Gene Hackman og hans kone, Betsy Arakawa, fundet døde i deres hjem i Santa Fe i New Mexico. Senere viste det sig, at Betsy Arakawa var død af hantavirus lungesyndrom, den alvorlige lunge- og kredsløbsform af hantavirusinfektion, som især kendes fra Nord- og Sydamerika.

Få uger senere døde tre personer i Mammoth Lakes i Californien af samme type sygdom. De sager handlede efter alt at dømme om den klassiske smittevej fra gnavere til mennesker. MV Hondius-sagen adskiller sig, fordi mistanken og beredskabet samler sig om den variant, hvor menneske-til-menneske-smitte er mulig.

Men smitte mellem mennesker er ikke det samme som effektiv smitte mellem mennesker. Et virus kan godt være farligt for den enkelte patient og samtidig have svært ved at brede sig i en befolkning, hvis det kræver tæt, langvarig kontakt for at blive overført.

Det er en af grundene til, at Andes hantavirus vurderes helt anderledes end coronavirus. Coronavirus kunne sprede sig gennem luften fra mennesker, der kun havde milde symptomer eller endnu ikke vidste, at de var syge. Andes hantavirus ser derimod ud til primært at smitte videre i situationer, hvor mennesker er tæt på hinanden gennem længere tid, for eksempel i hjem, under pleje eller i andre lukkede miljøer.

Derfor kan et udbrud på et krydstogtskib give stor bekymring uden at pege mod en ny pandemi. Et skib samler mennesker tæt i dage eller uger, og det giver bedre betingelser for en virus, der kræver nær kontakt. Den samme virus vil have langt sværere ved at brede sig hurtigt i en almindelig befolkning, hvor kontakterne typisk er kortere og mere spredte.

”Risikoen afhænger stærkt af virusvariant og geografi. Den sydamerikanske hanta-variant ’Andes’ - som kan smitte mellem mennesker - har en dødelighed på op mod 50 pct. Den er alvorlig, selv hvis du er sund og rask. De nordeuropæiske infektioner er langt mindre dødelige. Risikoen for den enkelte handler både om immunrespons, hvor stor dosis, du bliver eksponeret for, og din generelle fysiologiske tilstand,” siger Søren Riis Paludan.

En sygdom, der begynder som noget almindeligt

Man kan blive syg af hantavirus på en måde, der ikke vækker særlig mistanke. Symptomerne kan ligne mange andre virusinfektioner, og derfor kan sygdommen være svær at skelne fra mere banale infektioner tidligt i forløbet.

”Hantavirusinfektion starter ofte som en uspecifik virussygdom med høj feber, hovedpine, muskelsmerter, svimmelhed, kvalme, opkast, diarré eller mavesmerter. Derfor kan sygdommen i begyndelsen ligne mange andre virusinfektioner. Hos nogle udvikler sygdommen sig til en alvorlig tilstand. Afhængigt af hantavirus-typen kan det især være lungerne eller nyrerne, der bliver ramt. Inkubationstiden kan variere fra 1 til 6 uger, og sygdommen bekræftes ved påvisning af antistoffer mod hantavirus i blodet,” siger Søren Riis Paludan.

Når sygdommen rammer lungerne, kan forløbet blive dramatisk. Patienten kan udvikle hoste, åndenød og væske i lungerne, fordi de små blodkar bliver utætte. Det er i den fase, hantavirus lungesyndrom eller hantavirus kardiopulmonalt syndrom kan blive livstruende. Patienten kan få behov for ilt, respiratorbehandling, kredsløbsstøtte og intensiv overvågning. Hvis nyrerne bliver påvirket, kan dialyse blive nødvendig.

Statens Serum Institut beskriver på sin sygdomsside, at hantavirusinfektion kan give tre hovedtyper af alvorlig sygdom afhængigt af virusstammen. Den ene er hæmoragisk feber med nyresyndrom, hvor patienten får feber, blødningstendens og nyreproblemer. Den anden er nephropathia epidemica, som påvirker nyrerne og blandt andet kan give protein og blod i urinen. Den tredje er hantavirus kardiopulmonalt syndrom, hvor hjerte og lunger rammes, og hvor sygdommen kan føre til vejrtræknings- og hjerteproblemer.

Generelt er dødeligheden højere for hantavirus kardiopulmonalt syndrom end for de former, hvor nyrerne især rammes. Andes virus hører til de varianter, der kan give den alvorlige hjerte- og lungeform.

”Hantavirus blev opdaget allerede i 1950'erne, men der findes ikke en bredt anvendt og effektiv vaccine mod hantavirus, og der er ingen vaccine godkendt i EU. Der findes heller ingen egentlig kur eller godkendt specifik antiviral behandling mod hantavirusinfektion. Behandlingen er primært understøttende, for eksempel ilt- eller respiratorbehandling, kredsløbsstøtte, væskebehandling og eventuelt dialyse. Lægemidlet Ribavirin har i nogle studier vist gavnlig effekt ved tidlig behandling af hantavirus med nyresyndrom,” siger Søren Riis Paludan.

Danmark bliver en del af sagen

Danmark er også blevet trukket ind i MV Hondius-sagen, om end foreløbig uden påvist smitte. En dansk statsborger havde opholdt sig på samme fly som en nu afdød hollandsk statsborger, der var smittet med hantavirus og tidligere havde været om bord på krydstogtskibet. Statens Serum Institut analyserede prøver fra danskeren og kunne 8. maj konkludere, at testen for hantavirus var negativ.

I stedet blev der påvist en normalt cirkulerende forkølelsesvirus i materiale fra luftvejene. Der blev dermed ikke påvist hantavirus hos den pågældende.

”Vi modtog prøven omkring klokken 15 fredag eftermiddag og havde et svar cirka seks timer senere. Forløbet afspejler både en hurtig laboratorieindsats og et tæt samarbejde mellem SSI, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen og regionerne,” siger Uffe Vest Schneider, afdelingschef for Virologi og Mikrobiologisk Beredskab på SSI.

Prøven er analyseret med flere molekylære tests (PCR), som kan påvise genetisk materiale fra vira, og resultatet vurderes som pålideligt. Styrelsen for Patientsikkerhed er i kontakt med personen, der opholder sig i isolation. I alt har to danske statsborgere været udsat for mulig smitte i tilknytning til MV Hondius, og Styrelsen for Patientsikkerhed følger begge personer.

Samtidig har Sundhedsstyrelsen kategoriseret Andes hantavirus som en alment farlig sygdom fra 9. maj 2026. Det sker for at sikre, at myndighederne har mulighed for at iværksætte passende foranstaltninger, hvis sygdommen bliver påvist hos personer i Danmark.

Kategorien betyder, at epidemiloven kan bruges til særlige foranstaltninger for at hindre smittespredning. Det kan for eksempel være at påbyde smittede personer at blive undersøgt og at lade sig indlægge, isolere eller behandle. Der kan også fastsættes regler for at hindre, at smitte føres ind i landet.

Andes hantavirus er desuden gjort anmeldelsespligtig telefonisk og skriftligt. Det betyder, at læger skal anmelde tilfælde akut pr. telefon til Styrelsen for Patientsikkerhed samt skriftligt til Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut. Styrelsen for Patientsikkerhed er ansvarlig for at opspore de personer, som en smittet har været i kontakt med, så spredning af sygdommen kan begrænses, samt for at give påbud. Statens Serum Institut er nationalt ekspertberedskab for smitsomme sygdomme og er ansvarlige for at teste for sygdommen samt for den nationale overvågning.

Et kendt virus i dansk natur

Hantavirus findes også i Danmark, men de danske varianter er andre end Andes virus. Ifølge Statens Serum Institut forekommer hantavirus endemisk i visse områder af Danmark. Den typiske danske variant er Puumala virus, som bæres af rødmus. Meget sjældent ses Saaremaa virus, som har brandmus som reservoir.

Puumala virus er hyppigst fundet i rødmus på Fyn, hvor infektion med hantavirus også er hyppigst. Sygdommen er overvejende set på Sydfyn, selv om smittereservoiret findes både på Fyn, Lolland-Falster og i Jylland. Brandmus findes på Lolland-Falster og er ifølge Statens Serum Institut for nylig fundet i stort antal i Midtjylland, hvor man de sidste 100 år har troet, at de var uddøde.

De danske og nordeuropæiske hantavirus giver typisk nyrepåvirkning snarere end det alvorlige lunge- og kredsløbssyndrom, som Andes virus kan give. Sygdommen kan stadig være ubehagelig og kræve lægehjælp, men billedet adskiller sig markant fra den sydamerikanske variant, som nu er i centrum for den internationale bekymring.

”Der er meget få, som får en hantavirusinfektion i Danmark,” siger Søren Riis Paludan.

Forebyggelsen er lavpraktisk. Man skal undgå kontakt med muse- og rotteafføring, især i områder hvor hantavirus er kendt, og man skal være forsigtig med støv fra steder, hvor gnavere kan have opholdt sig. Ved rejser til Asien eller Sydamerika gælder samme grundregel i skærpet form: Gnaverspor skal tages alvorligt, især i lukkede rum, hytter, lagre og primitive overnatningssteder.

”Hvis vi taler smitte fra dyr til menneske, handler det om at have god hygiejne, særligt når man er i fx Asien eller Sydamerika. Man skal undgå at komme i kontakt med mus- og rotteafføring, og man skal sørge for, at maden er godt forarbejdet. Smitte mellem mennesker forekommer sjældent og er forbundet med tæt og længerevarende kontakt,” siger Søren Riis Paludan.

WHO: Lav risiko

WHO vurderer risikoen for den globale befolkning som lav, men beskriver samtidig udbruddet som en klynge med otte tilfælde, heraf seks laboratoriebekræftede, og tre dødsfald pr. 8. maj. Alle seks laboratoriebekræftede tilfælde er identificeret som Andes virus. ECDC vurderer risikoen for den generelle befolkning i EU og EØS som meget lav.

Søren Riis Paludan peger i samme retning. Hantavirus får opmærksomhed, fordi udbruddet rammer et krydstogtskib, men virusset har ikke de egenskaber, der skal til for at blive en verdensomspændende pandemi.

”Hantavirus og COVID er ikke inden for samme virusfamilie. Der er masser af mikroudbrud af virusinfektioner globalt set - så mange, at man kunne skrive en nyhed om dem dagligt. I takt med at vi bliver flere mennesker på jorden, giver møder mellem mennesker og dyr flere muligheder for spill-over events fra dyr til mennesker. Men udbrud dør næsten altid hurtigt ud og bliver meget sjældent til en epidemi eller pandemi. Hantavirus får opmærksomhed lige nu, fordi der er et udbrud på et krydstogtskib, men den har ikke potentiale til at blive en verdensomspændende pandemi,” siger Søren Riis Paludan.

Han vurderer samtidig, at der kan komme lidt flere registrerede tilfælde i verden, men ikke en eksplosiv stigning.

”De nyeste tal for smitte med hantavirus viser 1.885 rapporterede tilfælde i Europa i 2023. Vi kan måske forvente en lille stigning af rapporterede tilfælde på verdensplan, men det kommer ikke til at eksplodere. Om stigningen skyldes et lille udbrud, eller om det udelukkende skyldes den øgede opmærksomhed, fordi det lige nu rammer rige folk på krydstogtferie, er svært at sige,” siger Søren Riis Paludan.

Også spørgsmålet om mutationer fylder, når et virusudbrud får international opmærksomhed. Virus ændrer sig løbende, men ændringerne bliver først afgørende for folkesundheden, hvis de giver virusset nye egenskaber, især mere effektiv smitte mellem mennesker.

”De varianter, som har en høj dødelighed på 30-50 pct., er naturligvis allerede farlige for den enkelte, der smittes. Men den virus-forårsagede sygdom bliver kun mere udbredt, og dermed en større trussel mod folkesundheden, hvis virus muterer til noget mere smitsomt. Det er dog meget usandsynligt, at det sker,” siger Søren Riis Paludan.