Rapport: Tydeligt mønster i hvilke lande, der har været hårdest ramt af corona

Ti gange så mange er døde med covid-19 i lande med høj forekomst af overvægt og svær overvægt som i lande, hvor forekomsten er lavere. 2,2 millioner af i alt 2,5 million covid-19-dødsfald på verdensplan er i lande, hvor over halvdelen af befolkningen har overvægt.

Det fremgår af rapporten "Obesity: The 2021 Atlas. The cost of not addressing the global obesity crisis", fra organisationen World Obesity. Heri sammenlignes konsekvenserne af covid-19 i lande, hvor under halvdelen af befolkningen har overvægt som f.eks. Burundi, Vietnam og Tanzania med lande, hvor over halvdelen har overvægt f.eks. USA, Storbritannien og Italien.

Og selv når data er renset for faktorer som alderssammensætning, relativ velstand og rapporteringsmuligheder, er rapportens konklusion krystalklar. I forhold covid-19 kan overvægt signifikant forudse komplikationer, hospitalisering og død.

I rapporten advarer World Obesity om, at covid-19 ikke er den første infektion og heller ikke den sidste, der forværres af overvægt. Som det hedder i rapporten er ”en overvægtig befolkning en usund befolkning og en pandemi, som venter på at ske.”

Danmark - et overvægtsland

Sammenhængen mellem overvægt og covid-19 er efterhånden velkendt, og ifølge professor på Endokrinologisk Afdeling på Hvidovre hospital, Sten Madsbad, svarer danske data om vægt og covid-19 til World Obesitys atlas. En landsdækkende undersøgelse fra efteråret 2020 viser, at af 9.519 patienter med covid-19 blev 22 procent indlagt på hospital, 3,2 procent på en intensivafdeling, og 30-dagesmortaliteten var 5,5 procent. Faktorer, der øgede risikoen for indlæggelse på hospital, intensivafdeling samt død, var høj alder, køn (54 procent var mænd), hypertension (55 procent), lungesygdom (22 procent), iskæmisk hjertesygdom (21 procent), diabetes (19 procent) og fedme (12 procent).

At fedme her fremgår knapt så markant i den danske opgørelse skyldes ifølge Sten Madsbad, at man i begyndelsen af epidemien ikke registrerede vægt i samme omfang som f.eks. hjerte-kar-problemer og type 2-diabetes.

”Det danske billede er dog det samme, og det har holdt sig siden omtalte opgørelse. Der er en klar sammenhæng mellem overvægt og modtagelighed for og risikoen ved infektioner,” siger han.

”Tallene viser desuden, at jo større overvægt, der er tale om, jo værre bliver konsekvenserne af en virusinfektion som covid-19.”

Et åbent vindue

I rapporten opfordrer World Obesity politikere i alle lande til at fokusere på at undgå fremtidige pandemier gennem radikal forebyggelse af overvægt. Som det hedder i rapporten har covid-19-pandemien vist, at det er muligt globalt at adressere en pandemi, ligesom pandemien har sat fokus på den globale sundhedsudfordring i overvægt og svær overvægt.

Erfaringer fra pandemien er ifølge World Obesity et momentum for at gøre noget ved stigende overvægt. Rapporten formulerer fem tilgange, som opfordrer til anerkende svær overvægt som en sygdom, styrke forskning, forebyggelsesstrategier og behandlingsmuligheder samt nationale politikker.

”Problemet med forslagene er dog, at de afspejler, hvad vi har sagt og forsøgt i 30 år med rystende svage resultater,” siger Sten Madsbad.

”Befolkningerne især i såkaldte i-lande bliver bare tykkere og tykkere. I USA regner man med, at over halvdelen af befolkningen i 2030 har et BMI over 30, og herhjemme, hvor 17-18 procent er svært overvægtige, følger vi godt med.”

Benspænd

Et par helt store udfordringer spænder ifølge Sten Madsbad ben for, at gode intentioner kan omsættes til virkelighed.

”Overvægt opfattes stadig som en menneskelig svaghed, og mennesker, der har overvægt, ses som nogle, der mangler rygrad. Så der er brug for meget større forståelse af årsagerne,” siger han.

Andre væsentlige bespænd er, at livsstilsinterventioner og forebyggelsesindsatser ikke har haft den store succes, og at behandlingsmulighederne indtil videre er begrænsede til fedmekirurgi.

”Hvis man opfatter overvægt som en sygdom med social slagside, får man flere behandlingsmuligheder,” siger Sten Madsbad.

”Medicinsk tegner der sig f.eks. lovende muligheder for vægttab i størrelsesordnen 15-17 procent, men det bliver ikke en billig behandlingsmetode og vil også handle om holdninger til overvægt og prioriteringer i sundhedsvæsenet,” siger han.

Vi skal tale om overvægt

Kan man løse udfordringen vil det til gengæld være en god samfundsforretning. Den internationale Valutafond har ifølge rapporten anslået at de globale omkostninger i forhold til covid-19 er i størrelsesordenen 10 trillioner dollars, et beløb der frem mod 2025 vil stige til 22 trillioner dollars. På baggrund af britiske data, anslås det, at en tredjedel af disse omkostninger skyldes prædisponerende faktorer som overvægt.

”Udgifter på grund af en stigning i andelen af danskere, der har overvægt eller svær overvægt, er store både direkte og indirekte,” siger Sten Madsbad.

”Vejen frem er således ikke at overlade det til det enkelte individ at tabe sig. Der er hårdt brug for en åben debat både samfundsmæssigt og politisk om, hvordan vi løser udfordringen,” siger han.