Projektet ProTarget har modtaget 1,5 mio. kr. fra Knæk Cancer puljen Ny medicin - indsamling af erfaringer fra klinisk praksis.

Formålet med ProTarget er at systematisere off-labelbehandlingen med målrettede kræftlægemidler og derigennem finde ud af, om nogle af de målrettede lægemidler, som er godkendt til en bestemt kræftsygdom, også virker på patienter med en anden kræftdiagnose.

ProTarget-projektet, der har klinikchef på Rigshospitalets onkologiske afdeling Ulrik Lassen som principal investigator, skal samle alle de off-labelbehandlinger i landet, hvor der gives et markedsført lægemiddel til en kræftsygdom på baggrund af en genomisk test. Lægemidlerne gives til patienter, hvor der ikke allerede er lægemiddelforsøg i gang til den pågældende indikation, og lægemiddelvirksomheder bag de pågældende lægemidler sponserer dem til forsøget.

Rent praktisk fungerer ProTarget-studiet på den måde, at patienter, som har en bestemt mutation, der findes et markedsført lægemiddel imod til en anden indikation, starter behandling med det pågældende lægemiddel. På den måde åbnes der en arm i studiet. Hvis en ud af otte patienter af samme type responderer på behandlingen, det vil sige enten har svind af sygdommen eller stabil sygdom i 16 uger, kører armen videre. Så inkluderes yderligere 24 patienter, og hvis der ud af dem er fem, som responderer, går man videre med det og arbejder på, at lægemidlet bliver godkendt nationalt til denne indikation.

Hvis der ikke er nok patienter, der responderer på behandlingen, lukker armen, og der behandles ikke flere patienter af den type med den behandling i Danmark.

De patienter, som kommer til at indgå i ProTarget-studiet, er patienter med avancerede solide tumorer, myelomatose og B-celle non-Hodgkin lymfom.

Udover at bidrage til lignende internationale initiativer, bidrager ProTarget også med unikke data om helgenomsekventering af alle patienter før og efter behandling med målrettede lægemidler. Dette foregår aktuelt ikke andre steder i samme skala, og kan give vigtig viden om, hvorfor et lægemiddel virker blandt nogle patienter, og særligt hvorfor det ikke virker på andre. Samtidig indsamles der patientrapportede data (PRO) om blandt andet bivirkninger og senfølger.

Projektet forankres i mangeårigt, tæt nationalt samarbejde mellem de eksperimentelle kræftbehandlingsenheder samt det nationale samarbejde om bioinformatik og gensekventering under det Nationale Genom Centers to centre for helgenomsekventering, Genomisk Medicin på Rigshospitalet og Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. 

To nye nationale projekter modtager støtte fra DCCC (Danish Comprehensive Cancer Center) til hhv. at afdække behandlingsmuligheder med protonterapi til patienter med hovedhalskræft og udvikling af en opfølgningsmodel til patienter, som er behandlet for kræft i spiserør eller mavesæk.

De to projekter bliver en del af i alt 65 projekter og netværk i DCCC, og i forbindelse med tildelingen fremhæver bedømmelsesudvalget projekternes vigtige potentialer for at forbedre patienternes muligheder for adgang til behandling og opfølgning nationalt.  

Det ene projekt har titlen Esogastriclife2020 og beskæftiger sig med en opfølgningsmodel til patienter behandlet for kræft i spiserør eller mavesæk. Det er en gruppe, som har en høj forekomst af postoperative bivirkninger og senfølger.

Esogastriclife2020 vil styrke opfølgningen af patienter behandlet for kræft i spiserør eller mavesæk, med større fokus på ernæring, senfølger og livskvalitet. Opfølgningsmodellen skal udvikles med udgangspunkt i behovene hos den enkelte patient for at forbedre patienternes funktionsniveau og livskvalitet.

Projektet modtager således støtte til at styrke det nationale og tværfaglige netværk på området samt forberede et nationalt effektstudie, hvor en opfølgningsmodel skal udvikles og testes. Der planlægges omfattende patientinddragelse i udviklingsprocessen samt to follow-up studier før og efter implementering af den nye model.

Det andet projekt handler om tilgængelighed af protonterapi til patienter med hoved-halskræft. Protonterapi er en skånsom form for strålebehandling, og det forventes, at behandlingen kan mindske de senfølger som ses efter strålebehandling. Behandlingen tilbydes kun på Dansk Center for Partikelterapi (DCPT), kun til visse patientgrupper, herunder patienter med hoved-halskræft, og kun som del af kliniske forsøg. 

Med projektet etableres et nationalt samarbejde blandt stråleklinikker i hele landet, den danske multidisciplinære cancergruppe for hoved-halskræft (DAHANCA), Dansk Forskningscenter for lighed i Kræft (COMPAS) og DCPT. Projektgruppen modtager støtte til at afdække barrierer for deltagelse i kliniske forsøg og forudsætninger for lige adgang til protonterapi samt udvikling af nationale indsatser i form af interventioner til patienter før og under protonterapi.  

Arbejdet sker blandt andet med afsæt i forskning, som dokumenterer en betydelig social ulighed hos patienter med hoved-halskræft, herunder forhold som uddannelse og indkomst. Desuden peger forskning på, at geografisk afstand til behandlingen har betydning for antallet af henviste patienter. Projektet skal således undersøge og tilgodese særlige behov og socioøkonomiske forhold hos patientgruppen.   

I spidsen for projektet, som har fået bevilliget 153.124 kr., står Anne Wilhøft Kristensen fra DCPT.