Myndighed sadler om: Ændrer anbefaling om vaccineteknik efter meldinger om farlige bivirkninger

I sidste uge var læger fremme i Sundhedspolitisk Tidsskrift for at advare om, at vacciner mod covid-19 ikke altid bliver givet korrekt. Lægerne skønnede, at det kunne være årsag til de alvorlige bivirkninger, som man undersøger skyldes AstraZeneca-vaccinen. Det får nu Statens Serum Institut til at indskærpe, at man bruger en særlig forsigtig vaccinationsteknik.

Speciallæge Torben Sørensen fulgte med, da DR viste billeder fra de første vaccinationer. Han har som tidligere praktiserende læge, nu pensioneret, vaccineret tusindvis af patienter, og det han så på skærmen fik ham til at rykke på stolen. Teknikken var nemlig mangelfuld - for at sige det mildt. 

Torben Sørensen kunne se, at de personer, som administrerede vaccinen, ikke fulgte standarden for god vaccinationsteknik, og da han så hørte, at AstraZeneca-vaccinen blev mistænkt for alvorlige bivirkninger, lagde han to og to sammen. Han kontaktede Niels Høiby, overlæge og professor i klinisk mikrobiologi ved Rigshospitalet, for at diskutere det med ham. 

Niels Høiby havde bemærket samme ringe vaccinationsteknik og gav Torben Sørensen ret i, at det kan være en mulig forklaring på de bivirkninger, man nu frygter skyldes AstraZeneca-vaccinen. Men det kan muligvis også ske med andre vacciner. 

”Hvis vaccinen gives forkert og rammer ind i blodbanen - og ikke kun i skuldermuskulaturen – kan det i værste fald give en så voldsom, systemisk og inflammatorisk reaktion, at det kan føre til mange små blodpropper i blandt andet lunger,” forklarede Niels Høiby, professor og overlæge ved Københavns Universitet og Rigshospitalet, i sidste uge til Sundhedspolitisk Tidsskrift.

”Det kan forklare de meget få, men alvorlige tilfælde med blodpropper, som er observeret, men som ikke var at finde i det store studie. Det er jo ikke altid læger og sygeplejersker, der giver vaccinerne,” sagde han.

Der er især ét element ved den måde, de to læger så vaccinationen blive givet, der bekymrer dem – den manglende ’aspiration’. 

”Når man vaccinerer, er det vigtigt, at man sikrer sig, at vaccinen ikke ryger direkte ind i blodbanen. Man skal trække stemplet let tilbage, og hvis der så kommer blod op i stemplet på kanylen, indikerer det, at nålens hoved har ramt ned i et af de mange blodkar i skuldermusklen. Og så skal man finde et nyt sted at stikke,” sagde Torben Sørensen.

Teknikken med aspiration er også beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning (side 62 og 63) for administrering af covid-19-vaccinerne: "Efter indstik i musklen foretages let aspiration på kanylen før injektion af vaccine for at sikre, at vaccinen ikke fejlagtigt gives intravenøst."

Alligevel er teknikken med aspiration i høj grad IKKE blevet brugt, fordi den ikke er praksis i de generelle vejledninger.  En læser skrev eksempelvis i en kommentar nedenunder artiklen Lægers tese: Ringe teknik er muligvis skyld i alvorlige bivirkninger ved covid-19-vaccine: "Jeg havde selv smerter på vaccinationsstedet flere dage efter. Har endnu ikke fået andet stik, men ved første stik rendte blodet ned ad armen."

Men nu følger Statens Serum Institut trop om anbefaler aspiration i forbindelse med alle covid-vaccinationer. Dermed er der enighed mellem de to myndigheder om, at der skal gælde et særligt forsigtighedsprincip ved vaccination mod covid-19.

"Sædvanligvis behøver man ikke at aspirere før injektion af en vaccine. I forbindelse med undersøgelse af en mulig sammenhæng mellem injektion af covid-19 vaccine fra AstraZeneca og optræden af sjældne men alvorlige tilfælde med blodpropper og blødninger, anbefaler SSI dog indtil videre, ud fra et forsigtighedsprincip, at aspirere inden indgift," skriver Statens Serum Institut i ny vaccinevejledning til sundhedspersonalet.

Har skabt forvirring

De hidtil forskelligartede meldinger fra myndighederne har givet anledning til lettere forvirring i det personale, som vaccinerer, fortæller Randi Bligaard Madsen, der er sygeplejerske og koordinator på et vaccinationscenter i Holstebro, til Dansk Sygeplejeråd.

”Vi har hele tiden gået efter Sundhedsstyrelsens anbefaling om let aspiration på kanylen før injektion. Men det har givet anledning til diskussioner, når der er kommet sygeplejersker fra fx danske lægers vaccinationskorps, der har fulgt anbefalingerne fra Statens Serum Institut (som de var tidligere, red.),” siger Randi Bligaard Madsen til Dansk Sygeplejeråd.

AstraZeneca-vaccinen blev 11. marts sat på pause i Danmark i foreløbig to uger efter indberetninger om disse sjældne, alvorlige mulige bivirkninger. Danmark har opretholdt pauseringen på trods af grønt lys fra  Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA og verdenssundhedsorganisationen WHO. 

I øjeblikket er det AstraZeneca, som bliver mistænkt af myndighederne for alvorlige bivirkninger, men det skyldes sandsynligvis, at man i højere grad har vaccineret yngre aldersgrupper med AstraZeneca end med Moderna og Pfizer/BioNTech, mener Niels Høiby. Yngre har et mere reaktivt immunsystem og vil derfor mere tilbøjelige til at få en systemisk, inflammatorisk respons på at få vaccinen direkte ind i blodet, forklarede han i sidste uge. 

”I starten blev AstraZeneca ikke godkendt til danskere over 65 år, da den ikke var afprøvet i den aldersgruppe. Derfor er den blevet givet til yngre, særligt sundhedsfaglige, som er mere tilbøjelige til at få en stærk immunologisk respons,” sagde Niels Høiby.

Sundhedsstyrelsens og Statens Serum Instituts vejledning om at bruge aspiration ved injektion gælder for alle de godkendte covid-19 vacciner, ikke kun vaccinen fra AstraZeneca.

Relateret artikel

Få vores nyhedsbrev tilsendt gratis alle hverdage
{module 121}