”Der er desværre ikke sket den samme udvikling i behandlingen af KOL, som man har set inden for andre sygdomsgrupper (...) Derfor ser vi desværre en forsat meget høj dødelighed af KOL i Danmark. Samtidig har der fra politisk hold været stor tilbageholdenhed med af foretage tiltag som begrænser rygningen, specielt med højere priser,” siger Torben Mogensen. Foto: Joachim Rode
Ny analyse: KOL er nu den enkeltstående sygdom, flest danskere dør af
Seks procent af alle dødsfald i Danmark har nu KOL som årsag. Det viser en analyse fra Lungeforeningen, som ligeledes peger på, at KOL dermed er den enkelsygdom, som forårsager flest dødsfald herhjemme. Styregruppen for Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom kalder i den seneste årsrapport udviklingen for "skræmmende" og "alarmerende".
3.570 danskere døde ifølge Lungeforeningens analyse i 2021 af KOL. Det gør KOL til den enkeltsygdom, der forårsager flest dødsfald i Danmark - og derfor er det første gang, at KOL er den hyppigste dødsårsag i Danmark.
”KOL er en sygdom, der er mange år om at udvikle sig. Derfor kan man sige, at baggrunden for den høje dødelig ligger mange år tilbage. Rygning er den største enkeltfaktor for udviklingen af KOL. Desværre var det i 1970’erne mange kvinder, der begyndte at ryge, og det ser vi resultatet af nu. Den glædelige udvikling i faldet af antallet af rygere, som vi har set efter 2000, har derfor endnu ikke vist sig i statistikkerne,” siger Lungeforeningens direktør Torben Mogensen, som speciallæge i anæstesi og intensiv terapi, dr.med. og professor ved Lanzhou University, Kina.
Han peger på, at mens der for eksempelvis iskæmiske hjertesygdomme og karsygdomme i hjernen er kommet en bedre forebyggelsesindsats og bedre behandlinger, ses samme tendens ikke for KOL.
Tværtimod har udviklingen i dødsfald af KOL ligget med en svagt stigende tendens fra 2000 og frem til 2021 på linje med lungekræft.
”Der er desværre ikke sket den samme udvikling i behandlingen af KOL, som man har set inden for andre sygdomsgrupper. Det gælder specielt indenfor hjertesygdomme, diabetes og kræft. Derfor ser vi desværre en forsat meget høj dødelighed af KOL i Danmark. Samtidig har der fra politisk hold været stor tilbageholdenhed med af foretage tiltag som begrænser rygningen, specielt med højere priser,” siger Torben Mogensen.
Hvis man igen sammenligner KOL med skæmiske hjertesygdomme og karsygdomme i hjernen, så er lægerne blevet bedre til at identificere de patienter, der er i risiko for at blive ramt af for iskæmiske hjertesygdomme og karsygdomme i hjernen, og det er med til at nedbringe dødeligheden, som ellers lå meget højt i begyndelse af årtusindeskiftet.
Men det samme sker ikke for KOL.
”For KOL gælder det især om at opspore personer med begyndende KOL. Befolkningen skal gøres opmærksom på, at hvis man i 50 til 60 års alderen mister pusten ved anstrengelser, man før har kunnet klare, skal man få undersøgt lungefunktionen. Det gælder både for rygere og personer, der har været udsat for forurening. Man skal huske, at man godt kan få KOL uden at have røget. Så tidlig opsporing af begyndende KOL er vigtigt. Det vil give personerne mulighed for at ændre livsstil. Der findes også medicinsk behandling, som kan bedre vejrtrækningen, hvis det skønnes nødvendigt,” siger Torben Mogensen.
Desuden peger Mogensen på, at det er tilsvarende vigtigt, at langt færre patienter med KOL ender på hospitalet med en akut forværring af deres sygdom, som oftest optræder hos patienter med svær sygdom.
17 procent, der bliver indlagt med forværringer, dør
Blandt de mennesker med KOL, der blev indlagt med KOL i forværring i 2022, endte 17 procent med at dø inden for 30 dage af indlæggelsesdøgnet. Dette tal er de seneste år steget og er på det højeste niveau, der er målt i den tid, tallet er opgjort.
Om det skriver Styregruppen for Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom under Regionernes kliniske kvalitetsprogram (RKKP) i deres seneste årsrapport, at det er "skræmmende".
"En forklaring herpå kan være, at der lukkes flere og flere senge, flere behandles ambulant og i kommunerne, hvorfor de, der indlægges, i tiltagende grad er de allermest syge; men reelt ved vi det ikke," skriver styregruppen, der består af knap 20 sundhedsfaglige eksperter.
De skriver videre:
”Antallet af genindlæggelser har været stort set uændret gennem flere år, men 30-dages dødeligheden har været støt stigende i samme periode. Det er bemærkelsesværdigt, at det især er yngre patienter med KOL, som genindlægges. Derudover er det alarmerende, at dødeligheden bliver ved med at stige, og at den visse steder i landet er enormt høj.”
I Region Midtjylland er dødeligheden lavest med 14 procent, mens den er højest i Region Syddanmark med 20 procent.
Så skal antallet af KOL-dødsfald reduceres, er det ligeledes essentielt at få nedbragt antallet af akutte indlæggelser som følge af KOL. Fordi mange danskere med KOL får opdaget deres sygdom sent i sygdomsforløbet, kommer de ofte først i behandling, når de får meget svært ved at klare hverdagen på grund af deres vejrtrækningsproblemer, fordi deres lungefunktion på det tidspunkt er meget nedsat.
”Når man har svær KOL og får en forværring, er dødeligheden desværre høj. Det gælder i fremtiden om at forebygge forværringerne. Vaccination er en måde. Vi har længe vaccineret mod influenza, men nye undersøgelser tyder på, at også RS-virus forårsager svære og alvorlige forværringer. Der er nu kommet en vaccine, som jeg håber bliver standard. Desuden er en bedre opsporing af tidlige tegn på forværringer også vigtig. Det kan ske med telemedicin samt kommunale indsatser, som vi har set i Aarhus. Så der er en bred pallet af muligheder for at gøre det bedre,” pointerer Lungeforeningens direktør.
Inddragelse af kommunale sygeplejersker skal nedbringe indlæggelser
I enkelte kommuner indgår sygeplejersker i et tættere samarbejde med forskellige hospitalsafdelinger, herunder lungemedicinske afdelinger og akutmodtagelser, om patientgrupper, hvor det fagligt giver mening at give de kommunale sygeplejersker en større og mere aktiv rolle. Her er patienter med KOL en oplagt målgruppe, fordi en del akutte indlæggelser kan forebygges, og fordi mange af patienterne kan behandles i eget hjem i et samarbejde mellem hospital og kommunale sygeplejersker.
Der findes flere eksempler på kommunale sygeplejersker, der spiller en større og mere aktiv rolle i relation til patienter med KOL. Der er indhøstet gode erfaringerne fra samarbejdet mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital. I perioden 2017-2020 foretog de en lodtrækningsbaseret undersøgelse af effekten af ordningen.
Projektet viste, at antallet af årlige indlæggelser blandt patienter tilknyttet lungeteamet gennemsnitligt lå på 0,6 pr. år, mens det var 1,9 - altså tre gange højere - for de patienter, der ikke var tilknyttet lungeteamet. Og når patienterne i interventionsgruppen blev indlagt, var de det i kortere tid, nemlig i gennemsnit 3,3 dage, mod 4,5 dage for patienterne i kontrolgruppen.
”Sundhedssystemet skal blive bedre til at hjælpe patienterne, når de har fået KOL, og deres lungefunktion bliver reduceret. Vi har set gode eksempler fra både Region Sjælland og Aarhus, hvor sundhedspersonale både på hospitaler og i kommunerne har løbende kontakt med KOL-patienter, der selv indberetter deres symptomer og laver målinger og via denne overvågning sikrer tryghed hos patienten, men også langt færre indlæggelser”, siger Torben Mogensen og understreger, at hvis KOL opdages i tide, kan man som patient få den rette behandling, herunder hjælp til et rygestop, komme i gang med at dyrke mere motion, samt få medicin, der forbedrer lungefunktionen, mindsker åndenøden og nedsætter risikoen for opblussen af sygdommen. Alt sammen for at få en bedre livskvalitet og flere gode leveår.
Styregruppen for Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom under Regionernes kliniske kvalitetsprogram (RKKP) anbefaler i årsrapporten, at der iværksættes en national KOL-plan, som blandt andet har fokus på at knække kurven, og på at øge - og ensrette - kvaliteten af den akutte behandling - herunder tilbud om NIV.
At KOL har indtaget den kedelige førsteplads som den enkeltstående sygdom, flest danskere dør af...
Højeste dødelighed i Europa
Danmark har også den højeste KOL-dødelighed i Europa. Ifølge Lungeforeningens analyse fremgår det af de seneste 2020-tal fra OECD, at Danmark har 49,2 KOL-relaterede dødsfald pr. 100.000 indbyggere, mens Storbritannien, der har næstflest, har 36,9 dødsfald, og Østrig med tredje flest har 28,7 dødsfald pr. 100.000 indbyggere.
I perioden fra 2000 til 2020 har Danmark haft flest KOL-relaterede dødsfald pr. indbygger i alle år bortset fra 2015 og 2019, hvor Ungarn som eneste land havde flere.