Lungelæge: Udviklingen i KOL-dødsfald er som at se en ulykke i slowmotion

At KOL har indtaget den kedelige førsteplads som den enkeltstående sygdom, flest danskere dør af, er desværre ikke den store overraskelse, da der slet ikke gøres nok på området herhjemme, mener KOL-specialist. "Vi har ikke taget faren ved rygning alvorligt," mener han.

De 3.570 danskere, der døde som følge af KOL, svarer til 6 procent af alle dødsfald – hvilket betyder, at der hver dag er 10 danskere, der dør af KOL.

”Desværre har vi været på den kurs i mange år - så det er lidt som at se en ulykke i slowmotion. Det sker, fordi vi i en årrække ikke har taget faren ved rygning alvorligt,” siger Anders Løkke, dr med. og ledende overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt, hvor han dagligt behandler danskere med svær KOL.

Vi hjælper ikke nok

”Sandheden bag de tal, vi ser i Lungeforeningens analyse, er desværre, at vi herhjemme ikke har gjort nok for at forebygge mod rygning, ligesom vi ikke gør nok for at hjælpe dem, der ryger, med at holde op,” siger overlægen og peger på, at mens man i lande, som ligner Danmark, har indført relative restriktive rygepolitikker, og flere steder har sikret rygere tilskud til rygestop, er vi gået en anden vej herhjemme.

”Vi har stort set opgivet forebyggelse i sekundær sektoren og flyttet den til kommunerne og dermed også incitamentet til at de, der arbejder i sekundær sektoren, interesserer sig for forebyggelse. Der er nogle få ildsjæle, som fortsat holder fanen højt, men den systematik, der var for år tilbage, er desværre røget ud med badevandet sammen med udflytningen til kommunerne,” siger Anders Løkke.

For både iskæmiske hjertesygdomme og karsygdomme i hjernen - der også kan skyldes rygning - er der kommet en bedre forebyggelsesindsats og bedre behandlinger, ligesom man er blevet bedre til at identificere de patienter, der er i risiko for at blive ramt af sygdommene.

Det medvirker til at nedbringe den dødelighed, som lå højt i begyndelse af årtusindeskiftet. Til gengæld har udviklingen i dødsfald af KOL ligget med en svagt stigende tendens fra 2000 og frem til 2021.

Tidlig opsporing vejen frem

”De steder, hvor man har haft politisk interesse og vilje, ser vi også en positiv ændring. For på de områder følger økonomien med, så man opnår bedre resultater og en klar forbedring. Men man har ikke prioriteret KOL, og derfor er der lidt firkantet sagt heller ikke sket noget meget positivt på området de senere år,” lyder det fra overlægen, som understreger, at rygestop og tidlig opsporing er vejen frem.

”Man kan nemt og billigt opspore KOL. Når man laver fire til fem lungefunktionsundersøgelser på personer i risiko, finder man i gennemsnittet én person med ukendt KOL. Så hvis der blev indført systematisk undersøgelse af alle rygere og mennesker med lungesymptomer, vil man finde en meget stor del af de mennesker med KOL, der ikke ved, at de har sygdommen,” forklarer overlæge Løkke og pointerer, at tidlig indsats giver langvarige resultater.

For det gør en stor forskel, hvornår KOL opdages, så der kan sætte ind med tidlig behandling og rygestop, og dermed få bremset faldet i lungefunktion. Derfor er det så vigtigt, at der kommer ekstra fokus på at finde og diagnosticere den store gruppe mennesker, der har KOL uden at vide det.

Når man laver fire til fem lungefunktionsundersøgelser på personer i risiko, finder man i gennemsnittet én person med ukendt KOL. Foto: Jesper Balleby