”Man skal huske på, at der skal være balance i, hvad man vil opnå. Proportioner. Hvor mange penge drejer det sig om til at begynde med? Rigtig meget kontrol kan hurtigt blive dyrt. Og klyngemidlerne er ikke et oplagt sted at skaffe millioner til sig selv,” siger Jakob Kjellberg.
Sundhedsøkonomer: Kontrol kan hurtigt blive dyrt og skræmme lægerne væk
De såkaldte kvalitetsklynger for praktiserende læger har været meget tillidsbaserede i strukturen for at imødekomme praktiserende lægers selvstændighed. Det forandrer sig nu, men kontrollen skal stå mål med midlerne, vurderer to centrale sundhedsøkonomer.
Frygt for blandt andet avisartikler om praktiserende læger, som har brugt lidt for mange penge på eksempelvis rødvin eller kroophold, har nu fået Praktiserende Lægers Organisation (PLO) til at overtage administrationen af de såkaldte kvalitetsklynger.
For fem år siden blev klyngerne etableret som led i overenskomstaftalen mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Klyngesamarbejdet skulle skabe et lægefagligt forum, hvor praktiserende læger mødes og deler viden, erfaringer og udvælger konkrete fokusområder for kvalitetsudviklingen. Økonomien i klyngerne har aldrig været udsat for kontrol, og det har været praktiserende læger, der som koordinatorer ude i landet har skullet stå for for regninger, honorarer og refundering i forbindelse med klyngemøderne.
Men det har de fra 1. april ikke længere skullet stå for. PLO-sekretariatet har nemlig overtaget administrationen af kvalitetsklyngerne. Forandringen er anbefalet af et revisionsfirma, der finder omgangen med midlerne præget af meget lidt kontrol og frygter for offentlig kritik.
Let administration er ikke et onde
Praktiserende læger er en faggruppe, der værdsætter selvstændighed utrolig højt. Hvis man indskrænker den selvstændighed for meget, vil de ikke være med.
Sådan lyder vurderingen fra sundhedsøkonom, professor Jakob Kjellberg fra VIVE i lyset af den aktuelle centralisering af kvalitetsklyngernes økonomi.
”Kvalitetsklyngerne har givet praktiserende læger meget frie rammer. Det har krævet en løs struktur overhovedet at få dem til at deltage. Det har så kollideret lidt med forvaltningsmæssige hensyn, og man kan nok ikke have et tillidsbaseret system helt uden kontrol. Der skal være nogle muligheder for stikprøver, som måske hidtil ikke har været der helt tilstrækkeligt for kvalitetsklyngernes vedkommende,” siger Jakob Kjellberg.
Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet ser centraliseringen som en ’win-win’ for alle parter.
”Folk med forstand på budgetter og regnskaber tager over, og lægerne slipper for en opgave, de hverken er dygtige til eller motiverede til og kan så koncentrere sig om kvalitetsarbejdet, som de har forstand på. PLO-sekretariatet kan gribe ind, hvis der skulle forekomme uhensigtsmæssige dispositioner og der vil stadig være plads til, at klyngerne kan planlægge arbejdet lokalt og fleksibelt efter forskellige vilkår og udfordringer. Det her er ikke negativ kontrol, og det er heller ikke en særlig dyr ordning,” siger Jes Søgaard. Det fremgår af en aktindsigt, at PLO-sekretariatet modtager 700.000 kroner til at bistå med administrationen fremover.
VIVE-professoren Jakob Kjellberg, der også sidder med i den nye sundhedsstrukturkommission, advarer imod opfattelsen, at let administration nødvendigvis er et onde. ”Tillid er billigt rent administrativt. Men der skal også være mulighed for at ’bruge den store hammer,” siger Jakob Kjellberg og bruger 2021-skandalen om urimelige faktureringer fra et lægehus i Charlottenlund som eksempel på en sag, hvor det var nødvendigt at slå hårdt ned og fratage et lægehus i Region Hovedstaden sin autorisation.
Har der været en tilsvarende mulighed for at svinge hammeren eller indføre sanktioner, hvad kvalitetsklyngerne angår?
”Man skal huske på, at der skal være balance i, hvad man vil opnå. Proportioner. Hvor mange penge drejer det sig om til at begynde med? Rigtig meget kontrol kan hurtigt blive dyrt. Og klyngemidlerne er ikke et oplagt sted at skaffe millioner til sig selv. Vi skal have lidt mere retning på kvalitetsklyngerne, men vi skal også passe på, at vi ikke gør organisationen handlingslammet,” siger Jakob Kjellberg. Han bemærker også med et glimt i øjet, at klyngerne er en succes i kraft af, at de ikke har været sat i søen med andet succeskriterium end deres blotte eksistens. 98 procent af praktiserende læger er ifølge KiAP tilknyttet en klynge.
Hospitalslæger bliver ikke tilsvarende belønnet for kvalitetsarbejde
Professor Jes Søgaard kan ikke umiddelbart nævne andre steder end sundhedsområdet, hvor en faggruppe har fået så fri omgang med midler, som det har været tilfældet med kvalitetsklyngerne hidtil. Der er ifølge sundhedsøkonomen fra Syddansk Universitet meget forskellige traditioner på sundhedsområdet for den slags, og kvalitetsarbejde bliver ingen steder honoreret fyrsteligt, som sundhedsøkonomen udtrykker det.
”Praksissektoren adskiller sig fra eksempelvis sygehusvæsenet, idet den er akkordlønnet, og kvalitetsarbejde skal kompenseres særskilt. Helt anderledes er det for speciallæger på sygehusene,” siger Jes Søgaard og nævner som eksempel de brystkræftlæger, der på frivillig basis oprettede den første kliniske kvalitetsdatabase for godt 40 år siden, så man kunne følge behandlingsresultater i hele landet og gennemføre nationale forskningsprojekter.
”Det startede helt privat hos forskningsinteresserede overlæger som noget helt unikt på verdensplan og er så siden blevet strømlinet, og der er i dag omkring 85 nationalt dækkende kliniske kvalitetsdatabaser, som understøttes med IT og lignende af RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, red.). Kræftlægerne går også sammen i grupper og laver de nationale behandlingsstandarder til alle landets sygehuse, også understøttet af RKKP, og det gør de faktisk noget hurtigere end Sundhedsstyrelsen. Hospitalslægerne lægger rigtigt meget arbejde i det her kvalitetsarbejde, og det bliver bestemt ikke fyrsteligt honoreret. Jeg tror, vi snakker om timelønninger under mindstesatsen i Danmark, og måske sender hospitalslægerne et lille suk og et misundeligt blik til deres kolleger i praksissektoren,” siger Jes Søgaard.
Relateret artikel
Frygt for blandt andet avisartikler om praktiserende læger, som har brugt lidt for mange penge på...