Frustrerede Dicillin-patienter kritiserer sundhedsmyndigheder og truer Sandoz med erstatningskrav

Patienter, der har spist kontamineret Dicillin fra Sandoz, kan ikke få afklaret, om de er smittede med den multiresistente bakterie. De efterlyser test, klarere kommunikation og mener, at Sandoz har erstatningsansvar for langtidseffekter.

”Man står med så mange ubesvarede spørgsmål,” siger Anne-Mette Bjerre. Hun er en af de 35.000 danskere, der har indtaget Dicillin 500 mg fra Sandoz, der er kontamineret med en antibiotikaresistente CPO-bakterie.

”Vi får at vide, at vi endelig skal huske at oplyse på hospitalet, hvis vi har spist Dicillin 500 mg for på den måde at beskytte de svage mod smitte, men altså, vi kan også være syge, have kræftsyge pårørende eller jobs, hvor vi kommer i kontakt med særligt udsatte patienter. Vi kan ikke se forskellen! Hvorfor skal der tages særlige hensyn til svagelige på hospitalet men ikke os andre i dagligdagen?” spørger Anne-Mette Bjerre. Til dagligt arbejder hun som kvalitetskonsulent i Antidoping Danmark, og sammen med 127 andre patienter, der har indtaget den kontaminerede medicin, har hun skrevet et brev, hvor i der rettes hård kritik af forløbet og den manglende information.

Lørdag den 4. februar stod det klart for Lægemiddelstyrelsen, at antibiotikamidlet Dicillin fra Sandoz, der er et meget benyttet middel til at behandle infektioner i huden, børnesår, bylder og stafylokokker, var årsag til et smitteudbrud med resistente bakterier. Mandag den 6. februar udsendte Lægemiddelstyrelsen en pressemeddelelse, hvor de tilbagekaldte medicinen og opfordrede de patienter, der var i behandling med Dicillin, om at få ombyttet medicinen til en anden på apoteket. 

Test bliver afvist

Anne-Mette Bjerre vil gerne vide, om hun er blevet smittet og har den resistente bakterie i sin krop. Derfor har hun kontaktet sin egen læge for at blive testet, men det kan ikke lade sig gøre.

”Jeg kunne få lov til at blive testet for urinvejsinfektion. Først blev jeg glad, men bagefter fandt jeg ud af at den test faktisk er helt ligegyldigt, for skal man testes for bakterien, skal man have en rektal podning, og det har jeg ikke kunnet få lov til. Jeg har også prøvet at blive testet privat, men det har ikke kunne lade sig gøre,” siger Anne-Mette Bjerre.

Forskere, der arbejder med at analysere og opspore resistente bakterier, har bekræftet, at de test, de får tilsendt fra praktiserende læger på vegne af patienter, der vil vide, om de er blevet smittede, bliver sendt retur. Kun patienter, der på anden vis kommer i kontakt med sygehusvæsenet, bliver rutinemæssigt testede for, om de er smittede med bakterien. Ad den vej er det nu påvist, at 25 patienter er blevet smittede med CPO-bakterien. 

Sundhedspolitisk Tidsskrift har adspurgt Lægemiddelstyrelsen, om der har været overvejelser om at teste patienter, der har indtaget Dicillin, men de oplyser, at test/screening ligger uden for deres ansvarsområde.

Ingen besked i e-boks

I brevet til myndighederne kritiserer Anne-Mette Bjerre og de andre, der har indtaget Dicillin også, at de ikke er blevet kontakte af myndighederne via e-boks, da der kan være patienter, der ikke er klar over, at de har indtaget den kontaminerede medicin.

Enhedschef i Lægemiddelstyrelsen Jeanne Majland fortæller, at det vigtigste for Lægemiddelstyrelsen var at nå hurtigt ud til de patienter, der aktuelt var i gang med en antibiotika-behandling med Dicillin Sandoz. De skulle oplyses om, at de skulle gå på apoteket og få ombyttet til en anden antibiotika-medicin.

Kommunikation via e-boks blev blandt andet fravalgt, da det ville tage tid at opspore hvilke patienter, der havde fået medicinen.

“For at nå ud til så mange som muligt så hurtigt som muligt, valgte vi at kommunikere via landets nyhedsmedier, Facebook og Twitter, samt via netværket af apoteker og andre parter i sundhedsvæsenet, som har den direkte kontakt med borgerne. Med e-boks kunne vi ikke kommunikere lige så effektivt. Dels fordi der er mange, der ikke åbner e-boks særlig tit, hvorfor beskeden hurtigt kunne blive forældet eller slet ikke læst, og dels ville der gå for lang tid med at opspore, hvilke patienter der har fået udskrevet medicinen," siger Jeanne Majland.

Sandoz´ ansvar

Anne-Mette Bjerre håber, at der snart kommer mere og klarere information fra myndighederne til de berørte, og så mener hun, at Sandoz har et ansvar over for at betale for test af patienterne.

”Jeg håber virkelig, at der bliver sat ind over for Sandoz, og er økonomi årsag til, at vi ikke kan få lov til at blive testet, så mener jeg kun det er rimeligt, at de sender den regning videre til Sandoz,” siger Anne-Mette Bjerre. 

Hun og gruppen åbner i brevet også op for, at de overvejer at søge erstatningsansvar hos Sandoz.

”Ærlig talt vil vi bare gerne være raske og have vished om, hvor vi står. Men det er jo en stor sag det her, og vi tænker selvfølgelig på erstatning, hvis vi skal rende rundt med de her multiresistente bakterier i kroppen hele vores liv, hvilket kan betyde, at selv banale infektioner vil kunne vise sig at være livstruende,” siger Anne-Mette Bjerre. 

Bedre kommunikation

I forhold til mere og bedre kommunikation til de mange tusinde mennesker, der har indtaget Dicillin, fortæller Jeanne Majland, at Lægemiddelstyrelsen samarbejder tæt med Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut på løbende svare på de centrale spørgsmål, som sagen rejser. 

”Vi lægger vægt på, at bakterien ikke er farlig på samme måde som fx Salmonella, og at den heller ikke er smitsom som fx Corona,” siger Jeanne Majland. Hun peger på, at Sundhedsstyrelsen har lavet en FAQ på hjemmesiden, som giver en lang række svar på de spørgsmål, patienter og læger måtte sidde med. 

”Jeg forstår godt utålmodigheden og frustrationen over, at det tager lang tid at få svar på de undersøgelser, som Sandoz er i gang med. Jeg kan forsikre, at der er fuldt fokus på sagen, og at vi er i løbende kontakt med virksomheden, så vi kan følge med i deres undersøgelser. Når det tager længere tid end først ventet, hænger det sammen med, at hvert svar i processen leder til nye spørgsmål, som skal besvares, og når det handler om bakterier, der har ramt produktionen for mange måneder siden, er det et ret stort detektivarbejde, der skal udføres,” siger Jeanne Majland.

Ukendt langtidsvirkning

Hvordan den multiresistente bakterie kommer til at påvirke de smittede patienter på lang sigt er uvist. 

Statens Seruminstitut skriver på deres hjemmeside, at de nøje følger udviklingen hos de patienter, der kommer på hospitalet og får konstateret at have den resistente CPO-bakterie i tarmen. Det, det bekymrer dem mest er, at den har evnen til at videregive sine resistensgener til andre bakteriestammer.

”Det her er ikke noget, der er farligt for den enkelte patient, men vi skal naturligvis gøre, hvad vi kan, for at undgå spredning af multiresistente bakterier. Vi ved, at de fleste CPO-bakterier har evnen til at dele sin resistens med andre bakteriearter, derfor er den del ikke så overraskende,” udtaler faglig direktør i Statens Seruminstitut, Tyre Grove Krause.

Selv om sundhedsmyndighederne ikke vurderer, at det umiddelbart er farligt for den enkelte patient, mangler der viden om langtidseffekten af at bære rundt på resistente bakterier.

”Vi siger til patienterne, at bakterien kan slå sig ned i tarmen. Nogle smider den nok igen, men i princippet kan den være der for altid. Vi ved det ikke, for der er ikke forsket i det,” fortæller Charlotte Nielsen Agergaard, der er afdelingslæge på Klinisk Mikrobiologisk afdeling.

Patienter, der blive smittede, skal også tage særlige forholdsregler fremover.

”Som reglerne er i Danmark er det sådan, at er du bærer af en multiresistent CPO-bakterie skal du isoleres, hvis du bliver indlagt og det gælder i princippet i al fremtid. Der er ingen slutdato på,” siger Charlotte Nielsen Agergaard.

Sandoz undersøger stadig

Sundhedspolitisk Tidsskrift har kontaktet Sandoz danske afdeling for at høre, om der er nyt i sagen, og om de er nået længere med at afdække kilden til kontaminationen med multiresistente bakterier. I et skriftligt svar skriver de:

”Vi er dybt berørte over denne situation og samarbejder tæt med de relevante myndighederne for hurtigst muligt at finde en eventuel kilde til de resistente bakterier. Vi laver grundige mikrobiologiske tests og undersøger alle elementer af produktionsprocessen for at komme til bunds i sagen. Disse undersøgelser er fortsat igangværende. Det er vigtigt at slå fast, at alle europæiske og danske regler for kvalitetssikring af lægemidler har været fulgt ved fremstillingen af dette præparat.”

 

Relaterede artikler