35.000 danskere har ifølge Sundhedsdatastyrelsen fået udskrevet Dicillin i perioden september-december, som vurderes at være det kontaminerede batch.
Forskere vil forsøge at udrydde multiresistente bakterier i raske bærere med fæces
Forskere fra Hvidovre Hospital går nu i gang med at afprøve, om kapsler med afføring kan hjælpe raske bærere af blandt andet den multiresistente bakterie CPO i tarmen. CPO er senest blevet fundet i antibiotikapræparatet Dicillin.
Sammen med sine forskerkolleger fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Infektionsmedicinsk Afdeling og Gastroenheden på Hvidovre Hospital går ph.d.-studerende Maja Søndergaard Knudsen nu i gang med at inkludere patienter til et dobbeltblindet randomiseret studie, hvor de skal undersøge effekten af en fæcestransplantation på tre typer af multiresistente bakterier: Vancomycin-Resistente Enterococcus faecium (VRE), Carbapenemase-Producerende Organismer (CPO) og Extended Spectrum Beta-Lactamase-producerende Enterobacterales (ESBL-E).
CPO er senest kommet i mediernes søgelys, da der fra oktober 2022 til januar 2023 blev fundet CPO i et parti af antibiotikapræparatet Dicillin i Danmark. Der er pr. 9. marts fundet 25 bekræftede tilfælde af CPO hos patienter, der har taget Dicillin, og det er blevet opdaget, fordi patienterne fik urinvejsinfektioner med den samme meget sjældne variant af CPO.
De 35.000 danskere, der ifølge Sundhedsdatastyrelsen har fået udskrevet Dicillin i perioden september-december, som vurderes at være det kontaminerede batch, har blot fået at vide, at de skal ombytte medicinen på apoteket og oplyse om indtaget, hvis de kommer på hospitalet. Hvis man er rask, men er bærer af CPO-bakterierne, er der ingen behandling at få, men hos nogle mennesker forsvinder bakterien af sig selv. Man kan dog selv gøre meget for at forhindre, at man smitter andre og svagelige. Det gøres med god håndhygiejne, særligt vigtigt er det efter hvert toiletbesøg. Hvis man er smittet med bakterien og bliver indlagt, skal man være isoleret, så andre patienter ikke risikerer at blive smittet.
50 gram fæces indtages på 30 minutter
I studiet på Hvidovre Hospital skal der i alt inkluderes 80 personer, som alle skal være raske bærere af de tre typer multiresistente bakterier. De vil blive fundet blandt hospitalsindlagte patienter, der er testet positive ved den rutinemæssige screening, som alle danskere bliver udsat for, hvis de bliver indlagt på hospitalet i Danmark efter at have været indlagt i udlandet. Desuden forventes det, at et mindre antal forsøgspersoner vil blive fundet blandt indlagte patienter, der ikke nødvendigvis har været i udlandet, men tester positiv som bærere af en af bakterierne gennem andre prøver.
”Selve forsøget kommer til at foregå ved, at de indlagte patienter på én gang skal indtage 50 gram fæces eller placebo ved at sluge 25-30 kapsler i løbet af cirka 30 minutter. På den måde håber vi at kunne transplantere hele tarmmikrobiomet og fjerne de multiresistente bakterier,” siger Maja Søndergaard Knudsen.
Maja Søndergaard Knudsen og Maria Rubin.
Efter otte uger vil patienterne få foretaget en podning fra endetarmen for at undersøge, om de multiresistente bakterier er fjernet fra tarmen – og det samme vil gentage sig efter 16 uger. Samtidig vil patienterne også blive podet ved inklusion i studiet og 16 uger senere for gennem gensekventering at undersøge, om sammensætningen af hele deres tarmmikrobiom har ændret sig. Desuden vil forskerne også måle på eventuelle bivirkninger ved behandlingen samt fald i antallet af indlæggelser og dødelighed efter seks måneder.
”I dag har vi ingen behandling til raske bærere af multiresistente bakterier, og tarmen har vanskeligt ved selv at cleare disse bakterier. Man har forsøgt at behandle med antibiotika og også probiotika, men det har ikke haft effekt.”
Kan udvikle sig til alvorlige infektioner
Selv om forsøgspersonerne ikke føler sig syge, kan de multiresistente bakterier udvikle sig til alvorlig sygdom, fortæller Maria Rubin, der er læge og postdoc på forskningsprojektet.
”Hvis de multiresistente bakterier går fra tarmen over i blodbanen eller urinvejene, kan de forårsage ret slemme infektioner, som er svære at behandle og skal bekæmpes med kraftige typer af antibiotika,” siger Maria Rubin.
”Samtidig skal raske bærere af multiresistente bakterier i Danmark altid isoleres, hvis de bliver indlagt på et hospital, og det er i sig selv en belastning for patienterne at skulle være i isolation.”
Positive resultater fra mindre studier
Idéen til forskningsprojektet opstod, da resultater fra mindre studier og casestudier har vist, at fæcestransplantion har en effekt på bærertilstand med multiresistente bakterier.
”I mit ph.d.-projekt, hvor vi uden held prøvede at bruge probiotika til at cleare tarmen for den multiresistente bakterie VRE, så vi faktisk, at en patient fik fjernet VRE fra tarmen efter en fæcestransplantion. Men vi mangler evidens fra større studier. Så vi håber, at vores studie kan bidrage til at finde en relativt nem løsning på et stort problem”, siger Maria Rubin.
Ifølge tal fra Statens Serum Institut og Danmarks Teknologiske Institut er forekomsten af VRE og CPO i Danmark steget voldsomt i de seneste ti år. Stigningen skyldes primært et stigende antibiotikaforbrug og øget rejseaktivitet.
Relaterede artikler
Et sted i produktionskæden hos en medicinfabrikant huserer den multiresistente bakterie Enterobact
Lørdag den 4. februar stod det klart for Statens Seruminstitut, Lægemiddelstyrelsen og forskere ve
