Fynske læger opdagede, at antibiotika-kapsler er skyld i udbrud med multiresistente bakterier

Kriseberedskabet i Statens Serum Institut er blevet aktiveret, efter at der er fundet af multiresistente bakterier hos personer, som alle har spist en bestemt type antibiotika, Dicillin i 500 mg kapsler.

Cirka 35.000 danskere har fået Dicillin 500 mg fra virksomheden Sandoz på recept fra september til og med december 2022 ifølge Sundhedsdatastyrelsen. Mandag oplyste Lægemiddelstyrelsen så, at de kaldte medicinen tilbage efter fund af multiresistente CPO-bakterier hos ni personer, der har taget medicinen. CPO står for carbapenemase-producerende organismer.

Det var overlæge og professor på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital Ulrik Stenz Justesen og afdelingslæge Charlotte Nielsen Agergaard, som torsdag i sidste uge opdagede, at antibiotika-medicinen kunne være skyld i, at patienter blev smittet med de multiresistente bakterier.

Charlotte Nielsen Agergaard siger til TV2 Fyn, at de indenfor en meget kort periode i slutningen af januar fik urinprøver fra tre forskellige patienter fra Fyn.

"I de urinprøver voksede en bakterie, som vi ikke er vant til at se i laboratoriet," siger hun til TV2 Fyn.

"Vi troede, det var løgn," siger Ulrik Stenz Justesen til Ritzau. "Det, vi havde frygtet, holdt faktisk stik. Jeg har været i det her game en del år efterhånden, og jeg har aldrig nogensinde oplevet det her før." 

Et eller andet sted i produktionskæden af antibiotika-kapslerne må der altså være sket en forurening. Alle kapslerne er blevet produceret i september 2022, og der er ikke meldinger fra udlandet om, at der er sket smitte i forbindelse med indtag af kapslerne.

I Statens Serum Institut blev man opmærksom på udbruddet allerede i begyndelsen af januar, da der kun var få smittede. Men på det tidspunkt anede man ikke, hvor smitten kom fra. Man undersøgte, om det var bakterier, som cirkulerede på sygehusene eller kom fra udlandet, men det var ikke tilfældet. Statens Serum Institut skrev til sidst ud til laboratorierne, at de mistænkte, at smitten kunne komme fra en fødevare eller lignende. 

Odense-lægerne fandt så ud af, at det ikke var en fødevare,  der var skyld i smitten, men medicin, som paradoksalt nok bruges mod for eksempel stafylokokker, der er blevet resistente over for almindeligt penicillin.

Statens Serum Instituts kriseberedskab er aktiveret efter fundet, men myndighederne vil dog foreløbig ikke gøre mere end at opfordre brugerne af Dicillin i den pågældende periode til at få medicinen byttet på apoteket, hvor man uden beregning kan få udleveret alternativ medicin.

Tyra Grove Krause, faglig direktør for Epidemiologisk Infektionsberedskab i Statens Serum Institut, tror, der er flere, der er bærere, og siger til Ritzau, at vi kun har set kun toppen af isbjerget.

CPO er ikke mere sygdomsfremkaldende eller smitsom end andre bakterier. Man kan have bakterien i tarmen som en del af tarmfloraen uden at blive syg, men hvis man bliver syg på grund af CPO-bakterier, er infektionen svær at behandle effektivt med antibiotika. Det skyldes, at CPO producerer et enzym, som gør bakterierne modstandsdygtige overfor flere typer af vigtige antibiotika, og det begrænser behandlingsmulighederne. Personer, som i forvejen er syge og svækkede, kan også blive alvorligt syge, hvis bakterien eksempelvis spreder sig til urinvejene eller blodet. 

Hvis man er rask, men er bærer af CPO-bakterierne, er der ingen behandling at få, men hos nogle mennesker forsvinder bakterien af sig selv. Man kan dog selv gøre meget for at forhindre, at man smitter andre og svagelige. Det gøres med god håndhygiejne, særligt vigtigt er det efter hvert toiletbesøg. 

Hvis man er smittet med bakterien og bliver indlagt, skal man være isoleret, så andre patienter ikke risikerer at blive smittet.

De senere år er antallet af CPO-infektioner vokset markant herhjemme. Derfor har Sundhedsstyrelsen sat CPO-bakterier på listen over bakterier, der skal anmeldes og overvåges. 

Anbefalinger fra Statens Serum Institut

Til patienter:

• Hvis du går til læge med symptomer på infektion, især blæreinfektion, skal du oplyse, hvis du har fået Dicillin inden for de sidste fire måneder. Denne oplysning har betydning for, hvordan prøven bliver undersøgt, og om du har bakterien.
• Hvis du har infektion med bakterien og skal behandles, så er der flere muligheder for en effektiv behandling.
• Bakterien er en tarmbakterie, dvs. den bor i din tarmkanal, og derfor opfordres du til at have en god håndhygiejne i forbindelse med toiletbesøg.

Til læger:

• Patienter, som har tegn på infektion som eksempelvis blæreinfektion, og som oplyser, at de har fået Dicillin i løbet af oktober 2022 til primo februar 2023, bør undersøges for, om de har udbrudsbakterien. Følg den lokale vejledning for prøvehåndtering ifm. udredning for carbapenemase-producerende enterobakterier (CPO).
• Udbrudsbakterien er følsom overfor andre antibiotika. Fastlæggelse af antibiotisk behandling sker i samråd med den lokale klinisk mikrobiologiske afdeling.
• Håndtering af patienter, der har udbrudsbakterien, sker på samme måde som andre patienter, hvor der er påvist CPO.
• Indlægges en patient, som har infektion og har fået Dicillin i perioden oktober 2022 – februar 2023, bør patienten undersøges for CPO fra urin samt fæces. Indtil svar foreligger, anbefales ikke isolation, men at patienten instrueres i god håndhygiejne i forbindelse med toiletbesøg.