"Jeg er bekymret for, at akutpakken ikke for alvor vil mindske presset i sundhedsvæsenet, for det største problem, nemlig mangel på kvalificeret personale, løses ikke med de tiltage, vi ser her,” siger Yngre Lægers forperson, Helga Schultz.
Læger: Akutpakke løser ikke sundhedsvæsenets største problem
Regeringen har torsdag fremlagt en akutplan, der skal nedbringe ventelister og øge aktiviteten i sundhedsvæsenet. Den modtages dog ikke med klapsalver af sundhedsvæsenets aktører.
Yngre Læger: Akutpakke løser ikke sundhedsvæsenets største problem
Øget brug af flere faggrupper, hurtigere autorisation til udenlandsk uddannede læger og forlængelse af behandlingsretten er alt sammen fornuftige tiltag. Men de afhjælper ikke sundhedsvæsenets allerstørste udfordring: Den massive mangel på personale, mener Yngre Læger.
”Der er flere fornuftige tiltag i akutpakken, som giver rigtig god mening i et presset sundhedsvæsen. Men jeg er bekymret for, at akutpakken ikke for alvor vil mindske presset i sundhedsvæsenet, for det største problem, nemlig mangel på kvalificeret personale, løses ikke med de tiltage, vi ser her. Vi er jo stadig kun de læger og sygeplejersker, vi er – uanset om regeringen ønsker, at opgaverne skal løses i det offentlige eller i det private regi. Det kalder fortsat på en skarp prioritering og en forventningsafstemning mellem politikere og borgere om, hvad vi kan forvente af sundhedsvæsenet,” siger Yngre Lægers forperson, Helga Schultz og fortsætter:
”Det er godt, at regeringen vil afsætte flere ressourcer til at honorere ekstraarbejde i forbindelse med afviklingen af udskudt aktivitet på sygehusene. Men man skal være opmærksom på, at det ikke er noget, der vil ændre på arbejdspresset på de i forvejen pressede afdelinger, der tager sig af de akut syge patienter. Samtidig er vi jo kun det samme antal medarbejdere, og læger har allerede i dag i en masse overarbejde og tager ekstra vagter. Men der er grænser for hvor meget, man kan arbejde ekstra som læge oven i sit almindelige lægearbejde.”
Regeringen ønsker, at mere behandling skal løses i det private regi. Men Yngre Læger advarer mod at tro, at det er en løsning, der kan få den samlede produktivitet op.
”Der står jo ikke en buffer af læger og sygeplejersker klar i det private, som ikke allerede løser sundhedsfaglige opgaver. Der bliver ikke flere læger og sygeplejersker at trække på, blot fordi man flytter flere opgaver over i det private. Jeg frygter, at det risikerer at gøre regionernes rekrutteringsproblemer endnu større og dermed være med til at udhule det offentlige sundhedsvæsen,” siger Helga Schultz.
Mulighed for at gøre brug af flere faggrupper, for eksempel lægesekretærer, en hurtigere autorisation til udenlandsk uddannede læger og en forlængelse af behandlingsretten er alle tiltag, som Yngre Læger hilser velkomne.
”Med en forlængelse af behandlingsgarantien øger man lægers mulighed for at sikre, at det er det sygeste patienter, der bliver behandlet først. Jeg håber, at man nøje vil følge, hvad det betyder for sundhedsvæsenet,” siger Helga Schultz.
Lægeforeningen: God start, men løser ikke den grundlæggende mangel på arbejdskraft
Manglen på sundhedsprofessionelle stikker dybt, og det resulterer blandt andet i lange ventelister for patienterne. Derfor er det nødvendigt at finde løsninger på både den korte og den lange bane, som kan afhjælpe den store mangel på speciallæger og andre sundhedspersoner, mener Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.
Hun kvitterer for, at regeringens akutpakke ser på flere samtidige, akutte løsninger.
”Der er gode takter i akutpakken. Det er positivt, at den nye aftale prioriterer at afhjælpe manglen på den nødvendige arbejdskraft i sundhedsvæsenet via flere tiltag. Fx ved at forlænge behandlingsgarantien og tage et opgør med unødvendigt bureaukrati for udenlandsk uddannede læger tæller på plussiden. Begge dele vil være til gavn for patienterne,” siger Camilla Rathcke.
”At forlænge behandlingsgarantien til 60 dage vil betyde, at det faglige råderum for læger bliver større, så det i højere grad bliver muligt at prioritere de mest syge patienter først. Samtidig vil en strømlinet godkendelsesproces for udenlandsk uddannede læger være en stor fordel. Læger, som kan og vil arbejde i Danmark, venter i dag i årevis på langsommeligt bureaukrati. Det er godt, at regeringen tager et opgør med det,” siger Camilla Rathcke og fortsætter:
”Der lægges også op til, at administrative medarbejdere i højere grad skal aflaste det sundhedsfaglige personales opgaver med det administrative arbejde. Det er positivt, men det kan undre, at regionerne ikke tidligere har taget skridt for at sikre, at de forskellige fagligheder bruger deres tid på det, de er uddannet til,” siger Camilla Rathcke.
Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om en akutplan for det danske sundhedsvæsen, s...
Det er også positivt, at der hvert kvartal skal gøres status over arbejdet med akutplanen – det er et arbejde, som Lægeforeningen vil følge tæt.
Hun minder dog om, at de nye tiltag i akutplanen ikke løser den grundlæggende mangel på arbejdskraft i sundhedsvæsenet. Det gælder både speciallæger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og mange andre. At videreuddanne flere læger til speciallæger var ikke en del af regeringens akutpakke, men det er nødvendigt, hvis vi de kommende mange år skal kunne tilbyde specialiseret behandling til alle patienter med behov for det, påpeger Camilla Rathcke.
”Det tager flere år at videreuddanne sig fra læge til at være speciallæge, og da vi i Danmark hvert år videreuddanner omtrent 200 for få, er det nødvendigt at skrue op for antallet nu. Manglen på speciallæger kan ikke løses med et snuptag, men læger har patientkontakt allerede fra det øjeblik, de sætter foden på et hospital eller i praksis lige efter endt universitetsuddannelse og i det videre forløb under og efter færdiggørelsen af speciallægeuddannelsen. Derfor skal alle de læger, som uddannes fra universiteterne, sikres mulighed for at blive speciallæger til gavn for patienterne,” siger Lægeforeningens formand.
Ifølge nye aftale skal udvikling, forskning og ph.d.-arbejde i en periode kunne vige for det kliniske arbejde, hvor muligt. Det stiller Lægeforeningen sig skeptisk til:
”Det er forståeligt, at man i aftalen kan ønske ’alle mand på dæk’, men det er vigtigt at understrege, at forskning er afgørende for den løbende udvikling af nye og eksisterende behandlingsmuligheder til gavn for patienterne, og derfor ikke ønskværdig at ’sætte på hold’. Derudover er det vigtigt at huske, at lægers forskning, herunder deres løn, imens de forsker, ofte er finansieret af andre end regionerne, hvorfor de ikke uden videre kan forventes at blive en del af det kliniske patientnære arbejde. Derfor er det også tvivlsomt, hvad effekten er af dette tiltag,” siger Camilla Rathcke.
FOA: Udfordringerne er større end akutplanens løsninger
”Hvis vi virkelig vil løse de akutte problemer i sundhedsvæsenet, er vi nødt til at inddrage personalet i arbejdet. Ledelsen og politikerne skal i højere grad inddrage medarbejderne i tilrettelæggelsen af arbejdet. Det tager akutplanen fat på, det er positivt,” siger Mona Striib, formand for FOA.
”En bedre inddragelse af personalet kan være med til, at vi kan gøre arbejdet bedre og klogere ude på behandlingsstederne, og være med til at fastholde og tiltrække flere medarbejdere, som ellers kan føle sig fanget i et hamsterhjul uden indflydelse på en travl hverdag.”
Samtidig er Mona Striib nervøs for, at den del af planen, som vil sikre en større brug af privathospitaler, vil ramme allerede udsatte borgere.
”Jeg kan godt blive bekymret for det store fokus på privathospitaler og på at udnytte den private kapacitet. Vi skal have styrket det offentlige sundhedsvæsen, ikke flyttet opgaverne. Jeg frygter, at det kan være med til at forstærke uligheden i sundhed, at patienter uden gode private forsikringer stadig kommer i anden række. Og så har vi jo altså kun de hænder, vi har i sundhedsvæsenet. Regionernes rekrutteringsproblemer bliver jo ikke mindre af, at de samme ansatte skal til at behandle flere på de private hospitaler efter normal arbejdstid,” fastslår Mona Striib.
Hjerteforeningen: Akutplan løser ikke de strukturelle udfordringer
Der er gode takter i akutplan for sundhedsvæsenet, men der er fortsat behov for at kigge på de strukturelle udfordringer, mener Hjerteforeningen.
Torsdag formiddag har regeringen og Danske Regioner fremlagt en akutplan for sundhedsvæsenet. Et sundhedsvæsen, der er hårdt spændt for af lange ventetider, pressede akutmodtagelser og usammenhængende forløb, som skaber utryghed for
"Det er rigtig positivt, at regeringen vil prioritere de mest syge patienter først. Det er selvfølgelig vigtigt at få ventetiderne ned, men i den proces er det afgørende, at man fagligt prioriterer de sygeste først, og at dem, der venter, ved, hvornår de kan forvente at blive behandlet, og hvad de i øvrigt skal være opmærksomme på," siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.
Selvom akutplanen har flere fornuftige elementer i sig, kan den dog langtfra stå alene.
"Der er flere fine takter i akutplanen, men det løser desværre ikke de massive strukturelle udfordringer," siger Anne Kaltoft.
Hvis sundhedsvæsenets store udfordringer skal løses, er der behov for varige strukturelle forandringer. Med den kommende strukturkommission lægges der op til, at nye anbefalinger skal sætte retningen for fremtidens sundhedsvæsen. Hjerteforeningen har et klart ønske til strukturkommissionen: At patienter og pårørende høres og inddrages.
"Det er afgørende, at patienter og pårørende bliver inddraget, så vi kan sikre, at der bliver set bredt på sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet er til for dem, som desværre bliver syge, og derfor er patienternes erfaringer og perspektiver essentielle for, hvordan vi fremadrettet indretter sundhedsvæsenet," fastslår Anne Kaltoft.
Regeringen og Danske Regioner vil bl.a. med egne ord ”robustgøre akutmodtagelserne”. Men Hjerteforeningens adm. direktør efterlyser i samme ombæring en kortlægning af tilstanden på akutmodtagelserne.
"Hvis man for alvor skal robustgøre akutmodtagelserne, er et af de vigtigste skridt en kortlægning af selve tilstanden på akutmodtagelserne ud fra Sundhedsstyrelsens eksisterende anbefalinger," siger Anne Kaltoft.
Det er dog også væsentligt at få set på, om patienter, der ankommer til akutmodtagelsen, overhovedet skal ind på akutmodtagelsen i første omgang.
"Vi skal sikre, at det er de rigtige patienter, der kommer gennem dørene i landets akutmodtagelser, hvis vi skal kunne lette presset her," siger Anne Kaltoft.