Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde flankeret af formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau, og regionsrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose.

Akutplan: De meget lange ventelister til operation skal væk indenfor to år

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Sundhedspolitik.

Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om en akutplan for det danske sundhedsvæsen, som blandt andet vil betyde, at de meget lange ventelister til operation senest ved udgangen af 2024 skal være på niveau med tiden før coronapandemien. 

Det kom frem på et pressemøde i Indenrigs- og Sundhedsministeriet i formiddag, hvor indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) sammen med formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau, og regionsrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose, præsenterede den akutplan, som der i regeringsgrundlaget er prioriteret to milliarder kroner til over to år. 

Omkring 85.000 danskere står i dag på venteliste i det danske sundhedsvæsen. For få år siden var det normalt omkring 10.000.

"Hvis penge var svaret på alle problemerne i sundhedsvæsenet, så var jeg glad, men sådan er det ikke. Sidste år stod pengekasserne åbne, og alligevel voksede ventelisterne. Problemerne skal i høj grad løses ved, at vi skal organisere os anderledes.," sagde sagde Sophie Løhde på mødet.

Regeringen og Danske Regioner er enige om tre konkrete målsætninger, fortalte hun:

"Vi skal 1. Have nedbragt ventetiderne inden udgang 2024, så de bliver på niveau som før corona. 2. Der skal opereres tre procent flere borgere i år end sidste år. Det svarer til eksempelvis til 10.000 hofteoperationer. Og 3. Sundhedsvæsenet skal igen kunne overholde udredningsgarantien på 2019-niveau." 

Behandlingsgarantien på 30 dage suspenderes midlertidigt og hæves til 60 dage. Sophie Løhde siger, at garantien selvfølgelig skal tilbage på 30 dage, men at det er et værktøj, der nu tages i brug, fordi man vil sænke ventelisterne.

Den samlede akutplan rummer en stribe initiativer (se dem under artiklen), som tilsammen skal sikre en bedre brug af ressourser og styrke aktiviteten og produktiviteten i sygehusvæsenet. Blandt andet skal vagtarbejdet deles ud på flere skuldre, og administrativt arbejde skal begrænses i en periode, så flere kan bidrage til det patientnære arbejde. Med aftalen vil man også øge uddannelseskapaciteten for anæstesisygeplejersker med 20 procent i 2023 i forhold til 2019.

Samtidig er man enige om langt hurtigere at få eftertragtet udenlandsk sundhedspersonale ud i sundhedsvæsenet bl.a. ved at ændre sprogkravet for sygeplejersker fra tredjelande, og nedsætte en task force om udenlandsk arbejdskraft.

Delaftale på plads

Det første skridt i regeringens akutplan for sundhedsvæsenet blev taget allerede 11. februar. Da kunne Sophie Løhde præsentere en delaftale med Danske Regioner og Sundhed Danmark, der er brancheorganisation for privathospitaler. Aftalen betyder, at priserne hos privathospitalerne reduceres i 2023 med 12 procent. Herefter er rabatten på 10 procent frem til 1. juni 2025.

Aftaleparterne var også enige om at igangsætte en fast track-proces, der inden sommerferien skal afklare, om det private sundhedsvæsen kan varetage flere specialiserede behandlinger på områder med særligt høje ventetider og presset kapacitet. Senest 1. marts skal både de private aktører og regionerne melde ind til Sundhedsstyrelsen, hvor de vurderer, at regionale afdelinger og private kan varetage flere funktioner. 

Opfølgning

Regeringen og Danske Regioner er enige om at følge aftalen tæt. Det skal bl.a. ske ved, at Danske Regioner hvert kvartal udarbejder en  status for afviklingen af behandlingsefterslæbet, som drøftes på møder med alle fem regionsformænd og ministeren.

Repræsentanter for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner, Finansministeriet, regionerne og Sundhedsstyrelsen vil desuden mødes løbende.

 

[category-name] | torsdag, 23. februar 2023 10:48

Regeringen har torsdag fremlagt en akutplan, der skal nedbringe ventelister og øge aktiviteten i s...

 

 

FAKTA: Initiativer i akutplanen

Afhjælpning af flaskehalse og bemandingsmæssige problemer

> Deling af vagtarbejdet. Regionerne vil vedtage principper, så vagtarbejdet i højere grad fordeles og sikre hurtig udbredelse af gode erfaringer med mere fleksibel vagtplanstilrettelæggelse, så flere kan få et fuldtidsarbejde med vagter til at hænge sammen med familielivet. Indsatsen skal både gælde nyansatte såvel som allerede ansatte.

> Mere patientnært arbejde og bedre brug af personalegrupper. Regionerne vil gå i dialog med relevante medarbejdergrupper og sikre, at administrativt arbejde begrænses, og der er mere tid til det patientnære ved for eksempel, at administrative medarbejdere og lægesekretærer i højere grad aflaster det sundhedsfaglige personales opgaver hermed. Samtidig kan udvikling, forskning og ph.d.-arbejde kan i en periode vige for det kliniske arbejde, hvor muligt. Samtidig vil regionerne sikre, at nyansættelser inden for alle relevante faggrupper sker på en måde, hvor man mest muligt deltager i det patientnære arbejde.

> Midlertidige tillæg og honorering for ekstra vagter. Midler i akutpakken kan anvendes til at honorere ekstraarbejde i forbindelse med særlige midlertidige indsatser og afviklingen af udskudt aktivitet på sygehusene mv.

> Styrket indsats på specialsygeplejerskeområdet. Regionerne vil øge antallet af specialuddannelsesstillinger i anæstesiologisk sygepleje med 20 pct. i 2023 ift. 2019. Herudover vil regionerne styrke rekrutteringsindsatsen til specialuddannelsen i intensivsygepleje. Endelig afsættes 0,4 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 til Sundhedsdatastyrelsen til at styrke datagrundlaget for regionernes uddannelsesplanlægning.

> Midlertidig afskaffelse i modregning i efterløn. Regeringen vil afskaffe modregning i efterløn midlertidigt for medarbejdere i sundhedsvæsenet, herunder plejesektoren, i 2023 og 2024 med henblik på, at flere kan bidrage til indsatsen. Regeringen vil fremsætte lovforslag om det.

> En god start for nye medarbejdere. Regionerne vil sikre, at tiltag om bedre onboarding, i forhold til at mindske udskiftning blandt medarbejdere, udbredes til sygehuse i alle regioner.

Hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft

> Ændret sprogkrav for sygeplejersker fra tredjelande. Regeringen vil ensrette sprogkravet for sygeplejersker fra tredjelande med kravene fra EU/EØS-lande. Det sikres fortsat, at sundhedspersonalet har danskkundskaber på et tilstrækkeligt niveau aht. bl.a. patientsikkerheden.

> Task force for udenlandsk arbejdskraft. Der nedsættes en taskforce med bl.a. deltagelse af Danske Regioner og KL, som inden sommerferien skal komme med forslag til en smidig og effektiv proces, der sikrer, at efterspurgte udenlandske sundhedspersoner hurtigt kan komme til at deltage i løsningen af opgaverne i sundhedsvæsenet.

> Midler til at nedbringe sagspukler. Der tilføres 5 mio. i 2023 og 9,7 mio. i 2024 til Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for International Rekruttering og Integration til yderligere at nedbringe sagspuklen for ansøgninger fra sundhedspersonale fra tredjelande og behandle de heraf afledte ansøgninger om arbejdstilladelser.

Bedre brug af kapaciteten på de offentlige sygehuse

> Midlertidig forlængelse af behandlingsretten. Retten til udvidet frit sygehusvalg til behandling i somatikken forlænges fra 30 til 60 dage midlertidigt, så regionerne får øget mulighed for at prioritere behandling, samtidig med at de mest syge fortsat vil blive behandlet først.

> Bedre arbejdstilrettelæggelse. Regionerne vil udbrede tiltag til understøttelse af bedre brug af knappe personaleressourcer, yderligere omlægning til dagkirurgi samt alternative organisationsformer som fx ”friklinikker”.

> Opsøgende indsats og fokus på at nedbringe udeblivelser. Regionerne vil foretage en opsøgende indsats til de patienter, som har ventet længe på behandling, idet situationen for nogle af disse patienter kan have ændret sig – og der kan være andre indsatser, som patienten har mere gavn af. Regeringen og regionerne vil drøfte arbejde for at mindske udeblivelser fra undersøgelser og behandlinger på sygehusene. Fx ved at fjerne barrierer for yderligere brug af påmindelses-SMS’er.

Robustgørelse af akutmodtagelser

> 72-timers behandlingsansvar. Samtlige regioner vil inden udgangen af 2023 implementere ordning om 72-timers behandlingsansvar kendt fra Region Hovedstaden, hvor sygehuset bevarer behandlingsansvaret 72 timer efter udskrivelse.

> Samarbejde i sundhedsklynger om at forebygge sygehusophold. Regioner og kommuner vil sikre et tæt samarbejde lokalt om at forebygge sygehusophold bl.a. i regi af de nye sundhedsklynger. Klyngerne skal bl.a. sikre lokale løsninger på, at flere akutte problemer kan forebygges.

> Udbrede ordning med faste plejehjemslæger. Regionerne vil arbejde på at udbrede ordningen med fasttilknyttede plejehjemslæger med det formål at forebygge indlæggelser.

 

 

Reaktioner på Twitter

akutpakken

Del artikler