KL, regeringen og Danske Regioner præsenterede søndag den nye aftale. Fra venstre er det formand for kommunernes Sundheds- og ældreudvalg, Sisse Marie Welling, indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), og 1. næstformand i Danske Regioner, Mads Duedahl.
Stor forårsaftale skyder arbejdet med sundhedsreformen i gang
En ny og omfattende forårsaftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner sætter nu gang i den konkrete gennemførelse af sundhedsreformen. Aftalen fordeler ansvar og økonomi for en lang række sundhedsopgaver, som skal løses tættere på borgerne og betyder samtidig et historisk løft i antallet af speciallægeuddannelser.
Aftalen udmønter en del af den reform, som et bredt flertal i Folketinget indgik i november 2024, og som ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde markerer begyndelsen på en ny måde at organisere sundhedsvæsenet på.
"Vi står foran en af de største og vigtigste forandringer af sundhedsvæsenet i nyere tid, hvor mere behandling skal flyttes ud af sygehusene og tættere på borgerne," siger Sophie Løhde.
Kommuner afgiver opgaver – regioner får mere ansvar
En af de største ændringer er, at regionerne overtager flere sundhedsopgaver fra kommunerne, herunder akutsygepleje, specialiseret rehabilitering, sundheds- og omsorgspladser samt patientrettet forebyggelse. Målet er at skabe en mere sammenhængende indsats, især for ældre patienter.
Samtidig bliver sygehusene forpligtet til at tage ansvar for patientens videre forløb i op til 96 timer efter udskrivelse – også i psykiatrien. Det skal sikre en bedre og tryggere overgang til kommunale tilbud som sygepleje i hjemmet eller midlertidige døgnpladser.
Formand for KL, Martin Damm, kalder aftalen en vigtig milepæl: "Nu kan vi trække i arbejdstøjet og komme i gang med det allervigtigste: Nemlig at give danskerne et sundhedsvæsen, hvor hjælpen og behandlingen rykker tættere på deres hverdag," siger han.
Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, understreger, at det tætte samarbejde har været afgørende: "For borgerne handler det hele om, at vi skal tilbyde højere og mere ensartet kvalitet i det nære sundhedsvæsen," siger han.
Flere speciallæger og målrettet indsats mod lægemangel
Et af de centrale elementer i forårsaftalen er en markant udvidelse af speciallægeuddannelsen. Fra 2026 øges antallet af hoveduddannelsesforløb til 1.270 om året – det højeste niveau nogensinde. Det gælder blandt andet almen medicin, hvor der fremover skal være mindst 400 forløb årligt mod 350 i dag.
”Det har meget stor betydning for udviklingen af en stærk primærsektor, og dermed for patienterne, at vi nu kommer op på mindst 400 årlige hoveduddannelsesstillinger i almen medicin. Det bringer os væsentligt tættere på det ambitiøse mål i sundhedsreformen om, at der skal være mindst 5.000 praktiserende læger i 2035 – ca. 43 procent flere end i dag,” siger Jørgen Skadborg, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i en pressemeddelelse.
Lægeforeningen kalder aftalen en tiltrængt løsning på den omfattende mangel på speciallæger: ”Speciallæger er rygraden i sundhedsvæsenet, og det er afgørende for patienterne, at der er speciallæger nok i både praksis og på sygehusene. Det er glædeligt, at der nu åbnes for, at mange flere læger kan blive speciallæger. Fra Lægeforeningens side har vi i årevis arbejdet på netop at få løst manglen på speciallæger, og jeg vil gerne kvittere for, at ministeren har lyttet. Det er en god aftale, regeringen har lavet med Danske Regioner,” siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.
Yngre Læger glæder sig over, at regeringen har besluttet at oprette 130 ekstra hoveduddannelsesforløb. ”Det er speciallæger, vi mangler – og uden dem kan sundhedsreformen ikke blive en succes,” siger Wendy Sophie Schou, forperson for Yngre Læger.
Aftalen indeholder desuden en forsøgsordning med 30 ekstraordinære uddannelsesforløb i almen medicin, psykiatri, geriatri og børne- og ungdomspsykiatri. De placeres i afgrænsede områder uden for de store byer, hvor lægedækningen i dag er dårligst.
For at styrke fordelingen yderligere indføres et loft over antallet af speciallægestillinger på de fem universitetshospitaler og på sygehusene i hovedstadsområdet – med undtagelse af Bornholm.
Akutsygepleje, specialiseret rehabilitering, patientrettet forebyggelse og døgnpladser flyttes fra kommunerne til regionerne. Regionerne kompenseres med 4,2 mia. kr. årligt til at løfte opgaverne.
Udvidet sygehusansvar:
Sygehusene skal følge patientens forløb i op til 96 timer efter udskrivning – også ved psykiatriske forløb – for at sikre mere trygge og sammenhængende overgange.
Flere speciallæger:
1.270 hoveduddannelsesforløb om året fra 2026, heraf 400 i almen medicin. Det er det højeste niveau nogensinde.
Ekstraordinære uddannelsesforløb:
30 nye forløb i almen medicin, psykiatri, geriatri og børne- og ungdomspsykiatri – placeret i områder med lægemangel.
Begrænsning af speciallægestillinger:
Loft på universitetshospitaler og sygehuse i hovedstadsområdet (Bornholm undtaget) for at støtte rekruttering i resten af landet.
Styrket lægedækning:
85 mio. kr. i 2025 og 163 mio. kr. i 2026 til svagt dækkede områder – især Region Nordjylland og Region Sjælland. Dertil 11 og 22 mio. kr. til uddannelseslæger i almen praksis i de samme områder.
Ventetider:
50 mio. kr. i 2026 til nedbringelse af ventetid til speciallægebehandling.
Investeringer i sundhed nær borgerne:
3,5 mia. kr. til byggeri, renovering, IT og udstyr. Sundhedsrådene får 0,6 mia. kr. i 2027 – stigende til 2 mia. kr. i 2030.
Læs hele aftaleteksten her (PDF)
