Immunterapi mod kræft gives normalt som drop direkte i en blodåre. Det kaldes intravenøs behandling. Flere af de mest brugte former for immunterapi kan nu også gives som en sprøjte under huden. Det kaldes subkutan behandling.
Det gælder blandt andet Tecentriq (atezolizumab), Opdivo (nivolumab) og Keytruda (pembrolizumab). Medicinrådet har vurderet, at både de intravenøse og de subkutane formuleringer kan anvendes i Danmark for flere af behandlingerne.
For patienterne kan det betyde kortere tid på hospitalet og færre stik i blodårerne. For hospitalerne kan det frigøre tid, personale og behandlingspladser i dagafsnittene. Medicinrådet skriver også, at subkutan behandling i mange tilfælde kan spare ressourcer og kapacitet på sygehusene.
De vigtigste studier viser, at immunterapi på sprøjte ser ud til at virke lige så godt som immunterapi på drop. Studierne er især lavet for at undersøge, om kroppen optager nok af lægemidlet, når det gives under huden.
Det kaldes farmakokinetik. Forskerne måler, hvor meget lægemiddel der er i blodet over tid. Når niveauet i blodet er på samme niveau som ved drop, forventer man også, at effekten er den samme.
For Tecentriq blev det undersøgt i fase III-studiet IMscin001. Her blev subkutan atezolizumab sammenlignet med intravenøs atezolizumab hos patienter med tidligere behandlet fremskreden eller metastatisk ikke-småcellet lungekræft. Studiet viste, at sprøjten gav tilstrækkelige niveauer af lægemidlet i blodet sammenlignet med drop.
For Opdivo blev det undersøgt i fase III-studiet CheckMate 67T. Her blev subkutan nivolumab sammenlignet med intravenøs nivolumab hos patienter med tidligere behandlet fremskreden eller metastatisk nyrekræft. Studiet viste, at sprøjten ikke var ringere end drop, når man målte niveauet af lægemidlet i blodet. Responsraten var 24 procent med sprøjten og 18 procent med drop. Hovedformålet var at vise, at sprøjten var mindst lige så god.
For Keytruda blev det undersøgt i fase III-studiet MK-3475A-D77. Her blev subkutan pembrolizumab med berahyaluronidase alfa sammenlignet med intravenøs pembrolizumab hos patienter med tidligere ubehandlet metastatisk ikke-småcellet lungekræft. Også her viste studiet, at sprøjten gav et niveau af lægemidlet i blodet, som ikke var ringere end ved drop.
Studierne viser ikke, at sprøjten er en bedre kræftbehandling. De viser, at patienterne kan få den samme immunterapi på en mere praktisk måde.
Mange patienter foretrækker sprøjten
En af de tydeligste fordele er, at mange patienter foretrækker sprøjten frem for drop.
I fase II-studiet IMscin002 blev patienter med ikke-småcellet lungekræft spurgt, hvad de foretrak, efter at de havde prøvet begge behandlingsformer. Her foretrak 70,7 procent subkutan atezolizumab, 21,1 procent foretrak intravenøs behandling, og 8,1 procent havde ingen klar præference.
Patienterne pegede især på, at sprøjten tog kortere tid, var mere behagelig og gjorde behandlingsbesøget mindre belastende.
Det stemmer overens med en større forskningsoversigt fra 2025, hvor forskerne gennemgik studier af behandlinger mod kræft, der kunne gives enten som drop eller som sprøjte. I oversigten foretrak mellem 69 procent og 99 procent af patienterne den subkutane behandling.
Nogle patienter får samtidig kemoterapi som drop. For dem kan fordelen være mindre, fordi de under alle omstændigheder skal have adgang til en blodåre.
Andre reaktioner ved indstiksstedet
Bivirkningerne er overordnet sammenlignelige, uanset om immunterapien gives som sprøjte eller drop. De alvorlige immunrelaterede bivirkninger, som lægerne kender fra immunterapi, ændrer sig ikke grundlæggende, fordi behandlingen gives under huden.
Der er dog forskel på de reaktioner, der hænger sammen med selve måden, behandlingen gives på.
Ved drop kan nogle patienter få reaktioner under eller kort efter, at behandlingen løber ind i blodåren. Det kan for eksempel være feber, kulderystelser, udslæt, kløe, åndenød, kvalme, svimmelhed eller ændringer i blodtrykket.
Ved sprøjten ses den type reaktioner sjældnere. Til gengæld ses der oftere lokale reaktioner dér, hvor sprøjten gives. Det kan for eksempel være rødme, ømhed, hævelse eller kløe ved indstiksstedet.
I CheckMate 67T blev infusionsrelaterede reaktioner eller overfølsomhedsreaktioner rapporteret hos 0,4 procent af patienterne, der fik subkutan nivolumab, mod 2,9 procent af patienterne, der fik intravenøs nivolumab. Lokale reaktioner ved indstiksstedet blev rapporteret hos 7,3 procent i den subkutane gruppe mod 2,0 procent i den intravenøse gruppe.
Immunterapi på sprøjte kan dermed give færre reaktioner forbundet med drop og flere lokale reaktioner ved indstiksstedet. De lokale reaktioner er typisk milde og forbigående.
Behandlingen tager få minutter
Den store praktiske forskel er tiden.
Når immunterapi gives som drop, skal personalet ofte klargøre infusionen, anlægge en venflon, koble patienten til infusionsudstyr og holde øje med patienten under infusionen. En venflon er en lille plastkanyle, der lægges i en blodåre, så behandlingen kan løbe ind.
Når behandlingen gives som sprøjte under huden, er selve administrationen kortere.
TEMA OM SUBKUTAN KRÆFTBEHANDLING
Hvor behandling tidligere krævede timer på hospitalet med intravenøs infusion, kan den i dag i stigende grad gives som en kort indsprøjtning under huden – og i nogle tilfælde i patientens eget hjem.
Vi sætter fokus på erfaringer og perspektiver i den nye måde at give kræftbehandling.
For Tecentriq har NHS England beskrevet, at den subkutane injektion kan gives på cirka syv minutter, og at det kan reducere behandlingstiden med op til 75 procent for nogle patienter.
For Keytruda oplyser Merck, som svarer til MSD i Danmark, at den subkutane formulering kan gives på cirka ét minut ved dosering hver tredje uge og cirka to minutter ved dosering hver sjette uge. Den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA godkendte i 2025 subkutan pembrolizumab med berahyaluronidase alfa til en række kræftsygdomme, hvor intravenøs pembrolizumab allerede var godkendt.
Kortere administrationstid betyder ikke nødvendigvis, at patienten kun er på hospitalet i få minutter. Patienten skal stadig møde op, vurderes, have blodprøver efter lokale rutiner og tale med personalet, hvis der er symptomer eller bivirkninger. Selve behandlingsdelen kan dog blive markant kortere.
Kan frigøre kapacitet på hospitalerne
Kræftafdelingerne behandler mange patienter med immunterapi i lange forløb. Nogle patienter får behandling i måneder eller år. Det lægger beslag på behandlingsstole, sygeplejersketid og kapacitet i dagafsnittene.
Medicinrådet har derfor lavet en tværgående omkostningsanalyse for PD-(L)1-hæmmere. Analysen skal hjælpe regionerne med at vælge den behandling og formulering, der samlet giver de laveste behandlingsrelaterede omkostninger, når flere muligheder er klinisk relevante.
De samlede omkostninger afhænger ifølge Medicinrådet af både lægemiddelprisen, personaletiden, patienternes tid og transport, laboratorieprøver, behandlingslokaler og de lokale arbejdsgange.
