"Jeg ser de subkutane behandlinger som en isbryder i forhold til at omorganisere vores sundhedsvæsen til en behandling, der er tættere på patienten. For de subkutane behandlinger vil formentlig med tiden kunne udlægges som hjemmebehandling i patientens eget hjem,” siger Lars Henrik Jensen.
Lungekræft: Indsprøjtninger i huden afløser intravenøs behandling
Landets kræftafdelinger er godt i gang med subkutan immunterapi til behandling af lungekræft, viser en rundspørge foretaget af Medicinske Tidsskrifter. Cheflæger på afdelingerne er dog ikke enige om, hvorvidt den subkutane behandling er en gevinst for patienter og personale.
Subkutan behandling, hvor medicin sprøjtes ind i underhuden frem for at blive givet intravenøst i en blodåre (IV), vinder frem på de danske kræftafdelinger. På de hæmatologiske afdelinger, hvor man behandler kræft i blodet og knoglemarven, har man brugt subkutane behandlinger i flere år – og en del af de behandlinger kan nu gives som hjemmebehandling. Men på kræftafdelingerne, hvor man behandler solide tumorer, er indsprøjtninger i underhuden først på vej til at blive et standardtilbud.
Lungekræft er et godt eksempel: I august 2025 anbefalede Medicinrådet to nye behandlinger, der gives som indsprøjtning under huden i stedet for i en blodåre. Det drejer sig om immunterapi – altså medicin, der hjælper kroppens eget immunforsvar med at bekæmpe kræft – i form af lægemidlerne Tecentriq (atezolizumab) og Opdivo (nivolumab). De to lægemidler bruges blandt andet til behandling af lungekræft. Medicinske Tidsskrifter har derfor spurgte landets kræftafdelinger, om de har benyttet sig af muligheden for at give subkutane behandlinger på lungekræftområdet. Resultaterne viser, at seks ud af landets otte kræftafdelinger er i gang, mens de to store kræftafdelinger på Aarhus Universitetshospital og Herlev Hospital bruger stadig kun IV-behandling til lungekræftpatienter.
Ingen gevinst ved atezolizumab
På Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital har man foreløbig valgt ikke at indføre subkutan behandling på lungekræftområdet. Hverken inde på afdelingen eller som hjemmebehandling. Muligheden for at omlægge atezolizumab fra IV-behandling til subkutan immunterapi inde på afdelingen har været diskuteret, men faktisk var det oversygeplejerskerne på afdelingen, som mente, at det ikke ville være den bedste løsning.
Det skyldes, at atezolizumab som subkutan behandling skal gives hver tredje uge, mens stoffet som IV-behandling skal gives hver fjerde uge.
”Det vil sige, at patienterne skal komme ind oftere for at få den subkutane behandling. De skal også have taget flere blodprøver, og behandlingen skal ordineres oftere af vores læger. Så ressourcemæssigt vil det ikke være en gevinst for os,” siger cheflæge Anni Ravnsbæk Jensen.
”Hvis vi skal give atezolizumab subkutant som en indsprøjtning i låret, skal sygeplejersken være omkring patienten i syv til ti minutter, og desuden skal patienten først have anlagt en sommerfugl-kanyle. Men hvis medicinen skal gives som IV-behandling, behøver sygeplejersken ikke være ved patienten, når først droppet er sat op.”
Skal være en fordel for alle
En svensk rapport – betalt af medicinalvirksomheden Roche – har ellers vist, at en gennemsnitlig onkologisk klinik kan frigøre op mod 900 sygeplejersketimer om året ved at indføre subkutan immunterapi frem for IV-behandling. Besparelserne kom først og fremmest fra reduceret administrationstid, mindre behov for monitorering af patienterne og kortere brug af behandlingspladserne. Men på Aarhus Universitetshospital ser regnestykket altså ikke sådan ud i praksis.
”Vi har ikke noget imod subkutan behandling, men det skal være en fordel for både personale og patienter, og det har det ikke været endnu på lungekræftområdet. Patienterne har heller ikke efterspurgt det,” siger Anni Ravnsbæk Jensen og tilføjer:
”Vi overvejer nu, om vi skal begynde at give nivolumab subkutant til patienter, der ikke skal have kombinationsterapi. Det er vi meget interesserede i, for denne form for immunterapi skal gives med samme interval som IV-behandlingerne. Muligheden for at omlægge nogle af behandlingerne til subkutan hjemmebehandling har vi endnu ikke undersøgt. For med de behandlinger, vi har nu, mener vi ikke, at patienterne selv vil kunne administrere dem i hjemmet.”
Subkutan behandling er en isbryder
På Vejle Sygehus har Onkologisk Afdeling siden februar i år givet subkutane behandlinger med atezolizumab til lungekræftpatienter inde på afdelingen. Her har erfaringerne været gode, og de subkutane behandlinger kan både gives på afdelingen i Vejle og – hvis patienten er i stabilt forløb – på Middelfart Nærhospital.
Cheflæge Lars Henrik Jensen ser de subkutane behandlinger som led i en større udvikling på afdelingen.
”Vi er åbne overfor at prøve de nye subkutane behandlinger. Det kan godt være, at det i begyndelsen ikke kan svare sig og er vanskeligt at omstille sig til organisatorisk. Men jeg ser de subkutane behandlinger som en isbryder i forhold til at omorganisere vores sundhedsvæsen til en behandling, der er tættere på patienten. For de subkutane behandlinger vil formentlig med tiden kunne udlægges som hjemmebehandling i patientens eget hjem,” siger Lars Henrik Jensen.
”Lige nu er de subkutane behandlinger en mulighed for at øve sig og få erfaringer med behandlinger, der kan blive en del af behandling tættere på patientens hjem. Hæmatologisk Afdeling på Vejle Sygehus har allerede gode erfaringer med at udlægge subkutane behandlinger til hjemmebehandlinger, og dem har vi et godt samarbejde med.”
Lars Henrik Jensen er ikke bekymret for, om det er sikkert nok at overdrage en del af ansvaret for behandlingen til patienten selv, når man tilbyder muligheden for hjemmebehandling.
”Subkutan hjemmebehandling er ikke mere farligt end at bevæge sig ud i trafikken, for kræftbehandlingerne i dag er meget mindre bivirkningstunge, end de var tidligere. Jeg er snarere bekymret for, at vi i øjeblikket giver mange kræftpatienter livsforlængende behandling inde på afdelingen, fordi de skal bruge mange timer i Flextrafik for at komme hertil og få behandlingerne. På den måde stjæler vi patienternes sidste tid, og det er ikke i orden,” siger Lars Henrik Jensen.
Gødstrup venter med hjemmebehandling
På Regionshospitalet Gødstrup har Kræftafdelingen siden sommeren 2025 tilbudt patienter med lungekræft, at de kunne få subkutan immunterapi med atezolizumab inde på afdelingen. Desuden har afdelingen undersøgt, om det ville være rentabelt at udlægge Keytruda (pembrolizumab) til subkutan hjemmebehandling. I hele 2025 var der dog kun syv patienter med lungekræft, der var kandidater til at få behandlingen hjemme. Det var ikke nok til, at det kunne opveje den tid og de ressourcer, der skulle bruges på at oplære patienter og personale i hjemmebehandling. Så foreløbig har afdelingen sat projektet med subkutan hjemmebehandling i bero, indtil der igennem Sundhedsreformen formentlig bliver tilført flere penge til at styrke det nære sundhedsvæsen.
Artikler om subkutan behandling:
Landets kræftafdelinger er godt i gang med subkutan immunterapi til behandling af lungekræft, vise
Hjemmebehandling står højt på den sundhedspolitiske dagsorden, men det er stadig sparsomt med erfa
Immunterapi, der gives som en indsprøjtning under huden (SC), reducerer tidsforbrug og omkostninge
Gitte Klepsch fik konstateret myelomatose (knoglemarvskræft) i 2021 og har siden da prøvet to form
