Lars Henrik Jensen, cheflæge på Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus, kalder subkutan immunterapi fremtiden og håber, at behandlingen senere kan gives hjemme hos patienterne.
Immunterapi på sprøjte breder sig på tværs af kræftformer på hospitalerne
Flere af landets kræftafdelinger er ved at skifte fra immunterapi i drop til immunterapi på sprøjte. Dermed håber flere cheflæger, at de inden for få år kan rykke behandlingen ud i nærområderne eller hjem til patienterne selv.
Hvor behandling tidligere krævede timer på hospitalet med intravenøs infusion, kan den i dag i stigende grad gives som en kort indsprøjtning under huden – og i nogle tilfælde i patientens eget hjem.
Vi sætter fokus på erfaringer og perspektiver i den nye måde at give kræftbehandling.
Nogle har allerede erfaring med behandling af lungekræft med indsprøjtninger under huden, og det har givet mod på at udbrede terapiformen til andre kræftformer og andre lægemidler. Det gælder blandt andet på kræftafdelingen i Odense, fortæller cheflæge Christina Junker Nyborg. I næste uge begynder sygehuset at behandle modermærkekræft med immunterapi på sprøjte, også kaldet subkutan immunterapi.
”Fordelen er jo, at det sparer tid. Det sparer patienterne tid, det sparer lejetid, det sparer sygeplejerskerne tid,” siger Christina Junker Nyborg.
Hun tilføjer, at flere af afdelingens lungekræftpatienter selv injicerer deres behandling, efter en sygeplejerske har gjort det for dem første gang.
”Tilbagemeldingerne er klart, at de er tilfredse med den her løsning.”
Ruller ud til flere kræftformer
På Aarhus Universitetshospital har kræftafdelingen valgt ikke at bruge subkutan atezolizumab som andre hospitaler har gjort det, fordi lægemidlet skal gives hver tredje uge, mens den intravenøse formulering kan gives hver fjerde. Derimod planlægger sygehuset at starte behandling efter sommerferien med subkutan Keytruda (pembrolizumab) og Opdivo (nivolumab) til alle de godkendte indikationer, hvor lægemidlerne i nogle tilfælde kan gives som monoterapi hver fjerde eller sjette uge.
De vil gerne i gang så hurtigt, som det er muligt at omstille afdelingen.
Cheflæge Anni Ravnsbæk Jensen forklarer, hvorfor afdelingen endnu ikke kan tage subkutan immunterapi i brug:
”Når det ikke er inden sommerferien, så handler det om, at der er rigtig meget i vores logistik i bestillingen af behandlingerne og så videre, der skal laves om, før vi kan gå i gang.”
Immunterapi kan anvendes i Danmark til en række kræftsygdomme, hvor Medicinrådet har anbefalet behandlingen.
Opdivo (nivolumab) er anbefalet ved:
Modermærkekræft
Spiserørskræft
Mavesæks- og mavemundskræft
Ikke-småcellet lungekræft
Nyrekræft
Urotelialt karcinom
dMMR/MSI-H tyk- og endetarmskræft
Keytruda (pembrolizumab) er anbefalet ved:
Modermærkekræft
Ikke-småcellet lungekræft
Hoved-halskræft
Tyk- og endetarmskræft
Spiserørskræft
Mavesæks- og mavemundskræft
Triple-negativ brystkræft
Livmoderhalskræft
Endometriecancer
Nyrekræft
Urotelialt karcinom
Kræft i galdevejene
Cheflæge: Subkutan er fremtiden
Medicinrådet gav for to år siden grønt lys til brug af godkendte subkutane formuleringer af lægemidler, hvor rådet har anbefalet intravenøs behandling.
Indsprøjtningerne gives i underhuden og tager kun få minutter.
Ifølge Medicinrådet kan subkutan administration ”spare ressourcetræk og kapacitet på sygehusene, hvorfor Medicinrådet gerne vil fremme hurtig ibrugtagning.”
Det bakkes op af en analyse betalt af Roche, der tidligere i år fandt, at en gennemsnitlig onkologisk klinik kunne frigøre op til 900 sygeplejersketimer årligt ved at skifte fra IV infusion til SC injektion.
For kræftafdelingerne er det dog ikke så meget tidsbesparelsen for personalet, det handler om, men snarere at få behandlingen helt hjem til patienterne – eller i det mindste ud i sundhedshuse tæt på bopælen.
“Jeg synes jo, dette her er fremtiden,” siger Lars Henrik Jensen, der er cheflæge på Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus.
”Det er vores ansvar på afdelingen at få det til at lykkes, og vi skal have nogle implementerings- og forskningsprojekter, som vi udruller på den bedste måde.”
I dag bruger Vejle Sygehus kun subkutan immunterapi til behandling af lungekræft med atezolizumab. Hospitalet er også begyndt at give behandlingen på Middelfart Nærhospital som optakt til et forskningsprojekt, der skal starte til efteråret.
”Her hos os er det første skridt at få erfaring på nærhospital og få styr på den del af det, og det kommer til at køre over det næste års tid. Og så håber vi, at vi i løbet af næste år kan få praktiske erfaringer med egentlig hjemmebehandling,” siger Lars Henrik Jensen.
”At få det skaleret op, så det bliver et standardtilbud til alle, det er jo der, udfordringen er.”
De subkutane formuleringer leveres i hætteglas, der skal opbevares op på køl, og det besværliggør logistikken.
“Det, jeg ser frem til, er, at medicinalfirmaerne leverer nogle færdiglavede sprøjter, der kan holde sig, som patienterne kan få med hjem,” siger Lars Henrik Jensen.
En anden mulighed er ifølge Christina Junker Nyborg at bruge godkendte køletasker som dem, MSD har udviklet til pembrolizumab. Hun tilføjer, at muligheden af at starte et pilotprojekt med hjemmebehandling, som allerede benyttes i hæmatologien, ”har været meget op at vende her det sidste stykke tid, så det bliver noget, vi kommer til at kigge ind i.”
Økonomien bekymrer
Der er dog også en vis bekymring at spore på kræftafdelingerne. På Rigshospitalet, som bruger subkutan atezolizumab til behandling af lungekræft, frygter man, at økonomien på sigt kan blive uholdbar. Det har medført en vis tilbageholdenhed, siger cheflæge siger Mads Nordahl Svendsen.
Flere typer IV immunterapi nærmer sig en såkaldt patentklippe i de kommende år, hvor vigtige patenter udløber. Derfor kan priserne på de intravenøse formuleringer falde, mens injektionerne stadig vil være dækket af patenter et stykke ind i næste årti. Hvis prisforskellen mellem formuleringerne bliver stor nok, kan regionerne beslutte, at hospitalerne, der er skiftet til subkutan immunterapi, skal gå tilbage til IV.
”Vi har været udsat for det før med trastuzumab til brystkræft, hvor prisen faldt markant. Det var et tocifret millionbeløb, som vi i regionen lige pludselig kunne spare ved at gå tilbage på IV. Det var træls, og det var irriterende, men der var ikke så meget at diskutere,” siger Mads Nordahl Svendsen. ”Så vores nøl eller konservatisme er sådan lidt jysk fornuft.”
Det er en bekymring, der vækker genklang på andre kræftafdelinger, som alligevel har valgt at satse på de subkutane formuleringer. ”Nu prøver vi,” siger Anni Ravnsbæk Jensen fra Aarhus Universitetshospital. ”Så må vi håbe, at firmaerne ikke er alt for ublu i deres prissætning.”
På Rigshospitalet kan man godt se fordelene ved injektionerne, hvis de kan gøre det ”lettere at være kræftpatient,” siger Mads Nordahl Svendsen.
”Vi skal ramme timingen, når den lige passer,” tilføjer han.
”Vi skal kigge på priserne, og så skal vi også lige kigge på, hvornår kommunerne er klar til det. Det, der er landvinding i det her, det er at få borgerne til at blive ude i nærheden af der, hvor de er – enten helt derhjemme, eller bare lige oppe på det nærmeste sundhedscenter.”
Relaterede artikler
Flere kendte former for immunterapi mod kræft kan nu gives som en sprøjte under huden i stedet for
Patienter, der skal behandles for modermærkekræft med immunterapi, kan fra næste uge få lægemidlet
Flere af landets kræftafdelinger er ved at skifte fra immunterapi i drop til immunterapi på sprøjt
Landets kræftafdelinger er godt i gang med subkutan immunterapi til behandling af lungekræft, vise
Hjemmebehandling står højt på den sundhedspolitiske dagsorden, men det er stadig sparsomt med erfa
Immunterapi, der gives som en indsprøjtning under huden (SC), reducerer tidsforbrug og omkostninge
Gitte Klepsch fik konstateret myelomatose (knoglemarvskræft) i 2021 og har siden da prøvet to form
