”Patienterne skal kun have hjemmebehandling, hvis der er helt trygge ved det, og vi er helt trygge ved det," siger Thomas Lund.
Overlæge: Subkutan hjemmebehandling er først og fremmest en fordel for patienterne
På det hæmatologiske område er man langt fremme med at flytte behandlinger ud til patientens eget hjem, hvor de selv skal sprøjte sig med medicin i underhuden. For hospitalet giver det en lille besparelse, men det er patienterne, der har den største fordel, siger Thomas Lund, ledende overlæge på Hæmatologisk Afdeling på Vejle Sygehus.
På det onkologiske område vinder hjemmebehandling mere og mere frem. Flere medicinalvirksomheder tilbyder kemoterapi og immunterapi i subkutane opløsninger, som skal sprøjtes ind i underhuden. Det betyder, at man i første omgang kan gå fra at give medicinen intravenøst (i en blodåre) til at give den subkutant på hospitalsafdelingen (som en indsprøjtning i underhuden). Næste skridt er at flytte den subkutane behandling fra hospitalsafdelingen og ud i patientens eget hjem.
Patienterne får mere tid
På det hæmatologiske område har den udvikling været i gang i nogle år. I dag er tre typer behandling anbefalet til hæmatologiske patienter som subkutan behandling og tilbydes som hjemmebehandling: Darzalex (daratumumab), Velcade (bortezomib) og Vidaza (azacitidin). Desuden afprøves Elrexfio (elranatamab) og Kyprolis (carfilzomib) som subkutan hjemmebehandling.
Thomas Lund, der er ledende overlæge på Hæmatologisk Afdeling på Vejle Sygehus, fortæller, at erfaringerne med subkutan hjemmebehandling hos dem har været gode.
”Patienterne får utrolig meget mere tid, hvis de er i subkutan hjemmebehandling. Hvis de skal ind på hospitalet med Flextrafik, kan de bruge timevis på at blive transporteret, vente, få indsprøjtning og køre hjem igen. Men selve indsprøjtningen tager kun fem minutter. Så der er ingen tvivl om, at patienterne rigtig gerne vil hjemmebehandlingerne,” siger Thomas Lund.
Patienterne skal være trygge
Han understreger samtidig, at subkutan hjemmebehandling ikke er ensbetydende med, at man aldrig kommer ind på hospitalet. Patienterne kommer ind ved hver anden, tredje eller fjerde indsprøjtning, og de kan ringe på en hotline 24 timer i døgnet, hvis de får brug for hjælp.
”Patienterne skal kun have hjemmebehandling, hvis der er helt trygge ved det, og vi er helt trygge ved det. Hvis de har brug for at komme ind ved hver anden indsprøjtning, er det fint. Vi skal gøre det for patienternes skyld,” siger Thomas Lund og fortæller, at det heller ikke er alle patienter, der siger ja til muligheden for at få subkutan hjemmebehandling.
”Nogle patienter har gigtfingre, kan ikke sprøjte eller har svært ved at finde ud af de tekniske instruktioner. Så kommer de bare herind. En del patienter har heller ikke lyst til at stå for deres egne indsprøjtninger i begyndelsen af behandlingen, men kommer tilbage og spørger efter det nogle måneder senere. Så det handler også om en kulturændring, hvor man skal vænne sig til muligheden for de subkutane behandlinger.”
Personalet bliver ikke arbejdsløse
Thomas Lund har i et studie fra 2022 været med til at opgøre fordele og ulemper ved hjemmebehandling med bortezomib. Her viste resultaterne, at patienter og sundhedspersonale var meget tilfredse med ordningen, men økonomisk set var der en lille udgift forbundet med hjemmebehandlingen.
”Patienterne sparer virkelig meget tid. Som sundhedspersonale sparer vi ikke så meget tid, for vi skal stadig sørge for sikkerheden, pakke medicinen, tjekke deres blodprøver og stå til rådighed på telefonen,” siger Thomas Lund og tilføjer:
”Det er et vigtigt budskab at få formidlet til politikerne, for hjemmebehandling betyder ikke, at patienterne klarer det hele selv, og sundhedspersonalet ikke laver noget. Hjemmebehandling betyder, at patienterne ikke skal bruge en hele dag på noget, der tager ti minutter for dem. Fra hospitalets side vil man aldrig kunne undgå at bruge tid på hjemmebehandlingerne, for sikkerheden er det vigtigste.”
IV-hjemmebehandling er næste skridt
På Odense Universitetshospital foregår der i øjeblikket et forsøg for myelomatose-patienter, der får kemoterapi intravenøst som hjemmebehandling. De skal selv starte behandlingen i hjemmet ved at tilkoble en pumpe med kemoterapi til et IV-venflon, som patienterne allerede har fået lagt på afdelingen.
”Der er færre patienter, der kan klare at håndtere IV-kemo i hjemmet end patienter, der kan klare subkutan behandling. Men de patienter, der kan, er vældig glade for det. Vi tester løbende, hvad der kan lade sig gøre med hjemmebehandling, og vi har ikke nået grænsen endnu,” siger Thomas Lund.
Artikler om subkutan behandling:
Landets kræftafdelinger er godt i gang med subkutan immunterapi til behandling af lungekræft, vise
Hjemmebehandling står højt på den sundhedspolitiske dagsorden, men det er stadig sparsomt med erfa
Immunterapi, der gives som en indsprøjtning under huden (SC), reducerer tidsforbrug og omkostninge
Gitte Klepsch fik konstateret myelomatose (knoglemarvskræft) i 2021 og har siden da prøvet to form
