Gitte Klepsch, som har knoglemarvskræft, giver i dag sig selv behandling derhjemme. Det giver mere frihed i hverdagen og en følelse af at leve mere normalt.
Myelomatose-patient: Hjemmebehandling giver mig meget større frihed
Gitte Klepsch fik konstateret myelomatose (knoglemarvskræft) i 2021 og har siden da prøvet to former for subkutan hjemmebehandling. Man får en følelse af at være lidt mere normal, når man ikke skal ind på hospitalet, siger hun.
En gang om ugen eller hver fjortende dag stikker Gitte Klepsch sig i maveskindet for at behandle sig selv med immunglobulin. Faktisk stikker hun sig selv med hele fire nåle på én gang, fordi medicinen skal fordeles rundt i hele underhuden.
”Det er anden gang, at jeg er på subkutan hjemmebehandling, hvor jeg selv skal sprøjte mig med medicinen. I begyndelsen er det lidt en stor opgave, men når man har vænnet sig til det, giver det en meget større fleksibilitet i min hverdag,” siger Gitte Klepsch.
Hjemmebehandling med daratumumab
Gitte Klepsch blev diagnosticeret med myelomatose som 53-årig i 2021 – efter en længere periode med mange smerter i hele kroppen.
Først fik hun en højeffektiv kombinationsbehandling med lægemidlerne Velcade, Revilimid og Dexamethason på Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet, som blev fulgt op med stamcelletransplantation og højdosis kemoterapi. Behandlingen fik sygdommen helt i ro, så der ikke længere var tegn på den. Men efter et halvt år begyndte myelomatosen at røre på sig igen, og Gitte Klepsch kom nu på en kombination af lægemidlerne Darzalex (daratumumab), Revilimid og Dexamethason. Daratumumab kan gives som hjemmebehandling, og efter oplæring på afdelingen takkede hun ja til selv at stå for behandlingen med daratumumab i hjemmet i Søborg.
”Det var en enkelt sprøjte, og det tog mig ti minutter at foretage indsprøjtningen. Første skulle jeg gøre det hver uge, senere hver anden uge og derefter en gang om måneden. I begyndelsen kom der en bil inde fra Rigshospitalet med medicin, der var trukket op, og så skulle man bruge det inden for 12 timer. Senere begyndte jeg at få udleveret medicin, der kunne stå i køleskabet, som jeg selv kunne trække op, når det passede mig,” fortæller Gitte Klepsch.
Hårdt med fire nåle
Gitte Klepsch havde god effekt af daratumumab i halvandet år, før hendes tal begyndte at stige igen, og hun blev nu indstillet til CAR-T – en form for immunterapi, hvor kroppens hvide blodlegemer (T-celler) bliver genmodificeret til at kunne angribe og dræbe kræftcellerne. Den behandling fik hun i december 2025. I øjeblikket er myelomatosen helt i ro, men hun skal stadig have Hizentra. Det er en behandling med antistoffer, som hjælper kroppen med at beskytte sig mod infektioner. Hun har brug for det, fordi CAR-T-behandlingen, som har fået kræften under kontrol, samtidig har svækket den del af immunforsvaret, der normalt danner antistoffer.
Hun kan selv bestemme, om hun tager 60 ml hver anden uge eller 30 ml hver uge. Medicinen har hun stående i skabet til flere måneders forbrug, og så trækker hun selv medicinen op i sprøjten fra små glas. Alt udstyr til indsprøjtningen får hun udleveret på hospitalet, når hun alligevel er til kontrol.
”Det hårde ved det er, at medicinen skal ind i maven gennem fire forskellige nåle. Jeg sætter fire nåle ind i maveskindet på samme tid, som er forbundet til én ledning, der fører ned til samme sprøjte. Det gør man for at fordele medicinen rundt inde under maveskindet. Det er relativt korte nåle, men når man skal stikke sig med den fjerde nål, så har man bare ikke lyst til at gøre det igen,” siger hun.
Når først nålene er inde, så sørger en lille pumpe for at dosere medicinen i det rigtige tempo. Det tager cirka en time og et kvarter for indsprøjtninger hver anden uge, og cirka 40 minutter for indsprøjtninger hver uge. Og selv om de fire nåle kan gøre ondt at få ind, så klarer Gitte Klepsch selv indsprøjtningerne, selv om hendes mand også er blevet oplært i at give dem.
”Det er en lidt stor opgave selv at skulle klare indsprøjtningerne, men det er også en stor frihed i forhold til at skulle tage ind på Rigshospitalet, finde en parkeringsplads og vente på at komme til. Nu har jeg større fleksibilitet og kan selv bestemme, om jeg tager indsprøjtningerne klokken ni om morgenen eller klokken ni om aftenen.”
Ikke overladt til sig selv
Gitte Klepsch er blevet oplært i at give sig selv behandlingerne, og hun har også fået et telefonnummer, hun kan ringe på 24 timer i døgnet, hvis der skulle opstå uventede bivirkninger.
”Man er slet ikke overladt til sig selv, men jeg har nu aldrig haft brug for at ringe i forbindelse med indsprøjtningerne. Som det er nu, går jeg kun til kontrol på Rigshospitalet omkring hver tredje måned,” siger hun og tilføjer:
”Man får en følelse af at være lidt mere normal, når man er i hjemmebehandling og ikke skal ind på hospitalet for at få behandling. Det betyder alligevel noget, hvis man skal derind hver uge for at få indsprøjtninger. Samtidig kan man tage medicinen med på ferie. Da jeg fik daratumumab, tog jeg medicinen med på ferie i en køletaske. Og i år skal jeg prøve at have immunglobulin med.”
Selv om Gitte Klepsch i dag er glad for hjemmebehandling, så skulle hun lige vænne sig til at give sig selv indsprøjtninger i begyndelsen.
”I begyndelsen da jeg var på daratumumab, skulle jeg lige overvinde angsten for, om det ville ske noget, når jeg tog hjemmebehandlingerne. Men efter nogle gange var jeg kommet mig over det. Det var ikke en reel angst, for inde på afdelingen havde de set flere gange, at jeg ikke fik nogen bivirkninger, når jeg fik behandlingen,” siger Gitte Klepsch.
Hun er også glad for, at hun allerede havde skabt en relation til personalet på Rigshospitalet, da hun overgik til hjemmebehandling.
”Jeg var rigtig glad for det forhold, jeg fik opbygget til sygeplejerskerne, da jeg kom jævnligt på afdelingen. Det får man ikke i dag som patient, hvis man starter direkte på hjemmebehandling. For så vil man tit kun se den hæmatolog, som man er tilknyttet.”
Dyre behandlinger skal gives tidligere
Gitte Klepsch er tidligere projektleder i en IT-virksomhed, men i dag arbejder hun ikke mere. De første behandlinger for myelomatose var meget hårde for hende både fysisk og kognitivt, så på det tidspunkt blev hun tildelt førtidspension.
”Hvis man dengang havde fået CAR-T eller daratumumab i første linje, så tror jeg helt klart, at jeg havde været på arbejdsmarkedet i dag. For det er en helt anden behandling. Nu håber jeg, at flere patienter tidligt i deres forløb vil få mulighed for at blive behandlet med de nye lægemidler. For selv om lægemidlerne er dyre, så vil det samlet set være en besparelse for samfundet, hvis man kan komme tilbage på arbejdsmarkedet,” siger Gitte Klepsch.
Artikler om subkutan behandling:
Landets kræftafdelinger er godt i gang med subkutan immunterapi til behandling af lungekræft, vise
Hjemmebehandling står højt på den sundhedspolitiske dagsorden, men det er stadig sparsomt med erfa
Immunterapi, der gives som en indsprøjtning under huden (SC), reducerer tidsforbrug og omkostninge
Gitte Klepsch fik konstateret myelomatose (knoglemarvskræft) i 2021 og har siden da prøvet to form
