De største og vigtigste resultater fra kræftkongressen ASCO 2022
Igen i år leverede den store amerikanske kræftkongres ASCO banebrydende og praksisændrende forskningsresultater. Det var særligt inden for behandlingen af tarm-, bryst- og lymfekræft, at de største nyheder stod i kø i 2022.
De seneste år har den globale covid-19-pandemi lagt de enorme auditorier og brede vandrehaller i McCormick Place i Chicago øde hen i starten af juni. I år vendte ASCO tilbage i en hybridudgave, hvor deltagerne havde mulighed for at være til stede fysisk eller overvære præsentationen af de nyeste, onkologiske forskningsresultater via en virtuel platform. Og den post-pandemiske kongres skuffede ikke! Nyhederne var mange, og flere havde praksisændrende karakter.
Nye data kan ændre måden, brystkræft behandles på
Ét af de studier, der løb med en god portion af opmærksomheden ved årets kongres, var DESTINY-Breast04, – og med god grund. Data fra det fjerde DESTINY-Breast-studie i rækken viste, at Enhertu (indholdsstofferne trastuzumab deruxtecan, T-DXd) forlængede perioden uden tilbagefald (PFS) og samlede overlevelse (OS) signifikant blandt en subgruppe af brystkræftpatienter. Disse patienter har metastatisk brystkræft, der er hormonreceptor-positiv (ER-positiv) og har et lavt HER2-udtryk.
At være hormonreceptor-positiv betyder, at hormonerne i blodet kan binde sig til receptorer på ydersiden af brystkræftceller, og det kan hjælpe kræftcellerne med at vokse hurtigere.
Mellem 20 og 30 pct. af alle tilfælde af brystkræft er såkaldt HER2-positiv brystkræft, hvor visse gener ikke fungerer korrekt og producerer for mange HER2-proteiner, og så kan almindelige brystceller blive omdannet til kræftceller.
Aktuelt kategoriseres patienter med et lavt HER2-udtryk som HER2-negative og har derfor ikke haft adgang til behandling med de potente lægemidler, der targeterer HER2, da de typisk har vist sig ineffektive i denne setting. Ann Søegaard Knop, overlæge og lægelig leder af den onkologiske kliniske forskningsenhed på Rigshospitalet, overværede præsentationen af DESTINY-Breast04 på ASCO, og hun kaldte data for ”super flotte”, og vurderede, at de kan ændre måden, brystkræft behandles på fremadrettet.
Ann Søegaard Knop sagde ydermere, at hun håber, at behandlingen bliver godkendt i Danmark, men påpegede i samme ombæring, at godkendelsen vil kræve en standardisering og nuancering af rapporteringen af HER2-status ved metastatisk brystkræft. I dag rapporteres det ikke rutinemæssigt om kræftcellerne udtrykker HER2-low.
DESTINY-Breast04 var uden tvivl det mest omtalte og omdiskuterede studie på brystkræftområdet i år, men blandt andre interessante brystkræft-nyheder var de opdaterede data fra TROPiCS-02-studiet at finde. Data viste, at antistofkonjugatet Trodelvy (sacituzumab govitecan) forbedrede OS og PFS signifikant hos stærkt forbehandlede patienter med metastatisk HR+, HER2- brystkræft sammenlignet med standard kemoterapi. Det er en gruppe, som har begrænset effekt af kemoterapi i de senere behandlingslinjer, og som derfor har behov for nye, effektive behandlingsmuligheder, når de progredierer på endokrin behandling.
ASCO: Lægemidlet Enhertu fordobler næsten tiden uden tilbagefald for visse patienter med spredt br...
Der sker store fremskridt i behandlingen af brystkræft med spredning. Dem, der bliver syge i dag,...
Tarmkræftområdet rykker hastigt
Årets ASCO bekræftede, at behandlingen af tarmkræft på mange måder står over for en revolution de kommende år. En revolution, hvor specialisterne i stadig større grad bliver i stand til at træffe de mest hensigtsmæssige til- og fravalg i første linje.
Almindeligvis er det data fra store fase III-studier med et betydeligt patientvolumen, der er med til at lægge trædestenene til fremtidens behandlingsveje. I år var det imidlertid et lille fase II-studie på ganske få patienter med lokalavanceret endetarmskræft, som har såkaldt DNA mismatch repair, som er karakteriseret ved manglende evne til at reparere en bestemt type af DNA-skader (mismatch), som opstår under DNA-replikationen.
Samtlige 12 patienter, der var blevet opgjort, da data blev publiceret, fik klinisk komplet respons på neoadjuverende behandling med PD-1-inhibitoren Jemperli (dostarlimab). Det vil sige, at deres kræft simpelthen forsvandt. Det indikerer, at patienterne kan undvære kemostråleterapi efterfulgt af kirurgi, som i dag er standard førstelinjebehandling til patientgruppen. Data tiltrak sig stor opmærksomhed og blev omtalt i flere af de store udenlandske medier, som ellers ikke har omtale af onkologiske studier som deres raison d’être. Bl.a. omtalte New York Times studiet under overskriften ’A Cancer Trial’s Unexpected Result: Remission in Every Patient’.
Herhjemme vakte resultatet også begejstring. Camilla Qvortrup, overlæge på Onkologisk Klinik ved Rigshospitalet, brugte ord som ”imponerende” og ”overraskende flot”, da hun omtalte data, og hun vurderede, at de utvivlsomt åbner op for en mulig fremtidig ny førstelinjestrategi for subgruppen af endetarmskræftpatienter med DNA mismatch repair.
Et andet af de fund, der efter alt at dømme kommer til at diktere en ny retning inden for behandling af tarmkræft, er to-årsdata fra et dansk fase II-studie med ledende overlæge på Onkologisk Afdeling ved Sygehus Lillebælt, Lars Henrik Jensen, i front. Da studiet første gang rapporterede data på den europæiske kræftkongres ESMO i 2020 viste det, at 83 procent af patienter med ikke-metastaseret endetarmskræft opnåede komplet respons på kemostråleterapi, og i udgangspunktet kunne undgå at få fjernet et stykke endetarm ved et stort kirurgisk indgreb. De opdaterede data viser, at 61 procent af patienterne fortsat har komplet respons på kemostråleterapi to år efter endt behandling, og bekræfter således den neoadjuverende kemostråleterapis helbredende potentiale. Det fik en glad Lars Henrik Jensen til at vove den konklusion, at tilgangen bør være standardmåden, hvorpå endetarmskræftpatienter håndteres fremadrettet.
Et andet studie, der tegnede en vej for en mere individualiseret og optimal behandling af patienter med tarmkræft, var DYNAMIC-studiet. Effekten af at give adjuverende kemoterapi efter operation til patienter med stadie II-tyktarmskræft har i årevis været til debat. Det er langt fra alle patienter, der har effekt af kemoterapi, men med den nuværende tilgang er det ikke muligt præcist at afgøre, hvilke patienter, der vil have gavn af behandlingen og hvilke, der med fordel kan undvære den. Data fra DYNAMIC viste, at måling af ctDNA efter operation kan være med til at skærpe det grundlag, hvorpå afgørelsen bliver truffet. Camilla Qvortrup kaldte den ctDNA-guidede administration for et ”spændende princip”, og hun vurderede, at ctDNA formentlig får en plads i klinikken i fremtiden.
ASCO: Der er særdeles godt nyt for de 10-15 procent af patienter med endetarmskræft i stadie II...
Bispecifikke antistoffer peger ind i fremtiden
Inden for hæmatologien har bispecifikke antistoffer været ’talk of town’ de senere år. Antistofferne har vist hidtil usete responsrater i lymfekræft og lader også til at have et kæmpestort potentiale i andre hæmatologiske kræftformer og i solide tumorer. Det har fået flere eksperter til at forudsige, at disse nye immunterapeutiske stoffer kan blive seriøse konkurrenter til CAR T-celleterapi. De to behandlingsformer har sammenlignelige responsraterne, men i modsætning til CAR T-celleterapi er de bispecifikke antistoffer ikke en lang produktionstid.
Således havde et studie på det bispecifikke antistof glofitamab også fundet vej til ASCO-programmet i år. Studiet viste, at behandling med glofitamab førte til komplet respons hos mere end hver tredje patient med tilbagefald eller refraktær diffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL). Hos en betydelig andel af patienterne, der ellers betragtes som uhelbredeligt syge, var responset varigt. Herhjemme er det svært at sige bispecifikke antistoffer uden i samme åndedrag at nævne Martin Hutchings, overlæge på afdeling for blodsygdomme og leder af den hæmatologiske del af Rigshospitalets Fase 1-enhed. Han har da også været medforfatter til studiet på glofitamab. Han kaldte data for ”virkelig flotte”, og fremhævede, at han og hans kollegaer de seneste ti år har været positivt overraskede, hvis 15-20 procent af patienter med forværring eller refraktær lymfom kunne opnå komplet respons (at kræften forsvinder) på en ny behandling; glofitamab fordobler dette benchmark.
De store nyheder inden for behandling af lymfekræft stoppede ikke ved glofitamab: OS-data fra fase III-studiet ECHELON-1 er bestemt også værd at fremhæve i en ASCO 2022 highlight-sammenhæng. Siden midten af 70’erne har kemoterapiregimet ABVD været førstelinjebehandling til patienter med nydiagnosticeret avanceret Hodgkin lymfom, og trods talrige forsøg på at udfordre ABVD’s position, er det indtil nu ikke lykkedes at vippe regimet af pinden. Men ECHELON-1 varsler nye tider. Studiet sammenligner den eksperimentelle førstelinjeterapi A+AVD med ABVD til patienter med stadie III/IV Hodgkin lymfom, og det viser sig, at A+AVD reducerer dødeligheden med 41 procent sammenlignet med ABVD. For patienter med stadie IV-sygdom var reduktionen endnu større. Martin Hutchings var selvsagt begejstret for data, og konkluderede, at A+AVD bør blive ny standard til patientgruppen.
Andre studier, der er værd at fremhæve på årets ASCO, omfatter bl.a.:
Endelige data fra rEEcur-studiet, der viser, at højdosis Holoxan (ifosfamid) giver størst OS-gevinst hos patienter med behandlingsrefraktær eller recidiverende Ewing Sarkom (RR-ES) sammenlignet med de tre andre kemoterapeutiske behandlingsregimer, der hyppigst anvendes til patientgruppen.
Overlevelsesdata fra TheraP-studiet, der underbygger, at behandling med PSMA-lutetium har effekt ved metastatisk kastrationsresistent prostatakræft (mCRPC), og udgør en fremtidig standardterapi til patientgruppen.
Fase II-studiet NADIM II, der viser, at en signifikant større andel af patienter med operabel stadie IIIA ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) får patologisk komplet respons, når de bliver behandlet med neoadjuverende kemoimmunterapi sammenlignet med kemoterapi alene.
Langtidsdata fra CheckMate 277-studiet, der viser, at Opdivo (nivolumab) plus Yervoy (ipilimumab) i første linje giver den største OS-gevinst nogensinde dokumenteret i et fase III-studie med patienter med metastatisk NSCLC – uanset patienternes PD-L1-ekspressionsniveau.
Opdaterede data fra KEYNOTE-716-studiet, der er det første studie til dato, der viser, at adjuverende Keytruda (pembrolizumab) forlænger tiden til fjernmetastaser (DMFS) hos patienter med stadie IIB- og IIC-melanom.