Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Superflot resultat kan ændre den måde, man behandler brystkræft i fremtiden

ASCO: Lægemidlet Enhertu fordobler næsten tiden uden tilbagefald for visse patienter med spredt brystkræft sammenlignet med kemoterapi. Samtidig er bivirkningerne mindre.

Det viser resultater fra fase III-studiet, DESTINY-Breast04, der blev præsenteret 5. juni på den amerikanske kræftkongres ASCO 2022.

Patienterne har metastatisk brystkræft, der er hormonreceptor-positiv (ER-positiv) og har et lavt HER2-udtryk.

At være hormonreceptor-positiv betyder, at hormonerne i blodet kan binde sig til receptorer på ydersiden af brystkræftceller, og det kan hjælpe kræftcellerne med at vokse hurtigere.

Mellem 20 og 30 pct. af alle tilfælde af brystkræft er såkaldt HER2-positiv brystkræft, hvor visse gener ikke fungerer korrekt og producerer for mange HER2-proteiner, og så kan almindelige brystceller blive omdannet til kræftceller. 

”Det er et superflot resultat. Det er meget spændende og et helt andet princip at målrette en behandling mod HER2, selv når det er så lidt udtrykt,” siger Ann Søegaard Knop, overlæge og lægelig leder af den onkologiske kliniske forskningsenhed på Rigshospitalet. 

Hun vurderer, at det kan ændre den måde, man behandler brystkræft på i fremtiden. 

Studiet er lavet på en større undergruppe af kvinder med metastatisk brystkræft - kaldet HER2-low – som i øjeblikket falder ind under kategorien HER2-negativ, da man ikke tidligere har haft anledning til at differentiere mellem HER2-negativ og HER2-low. 

Ca. 80 procent af alle brystkræfttilfælde er ER-positive, men langt størstedelen af dem er HER2-negative og har derfor ikke tidligere haft effekt eller mulighed for få de ellers potente HER2-målrettede behandlinger. 

Men over halvdelen af denne store gruppe er i virkeligheden HER2-low, og derfor er resultatet også en stor nyhed, der kan ændre, hvordan en stor del af brystkræftpatienter med metastaser vil blive behandlet i fremtiden. 

”Forhåbentligt bliver behandlingen godkendt i Danmark, men så skal vi også have ændret nogle rutiner omkring, hvordan vi rapporterer HER2-status ved metastatisk brystkræft. Vi - eller rettere patologen - rapporterer ikke rutinemæssigt, om kræftcellerne udtrykker HER2-low, men oplyser om kræftcellerne er negative eller positive for HER2-undersøgelsen. Dette svar skal selvfølgelig standardiseres og nuanceres, ” siger Ann Søegaard Knop. 

Halvering i risiko for sygdomsprogression

Resultatet viste efter 18,4 måneders opfølgning og for de brystkræftpatienter i undersøgelsen, der var hormonreceptor-positive (HR+), at:  

  • Behandling med Enhertu gav 49 procent mindre risiko for, at kræften ville udvikle sig.
  • Behandling med Enhertu gav 36 procent mindre risiko for død sammenlignet med dem, der modtog standard kemoterapi.
  • En progressionsfri overlevelse (PFS), den tid, hvor tumoren var stabil eller krympede, på 10,1 måneder mod 5,4 måneder for dem, der modtog standard kemoterapi.
  • Behandling med Enhertu gav en samlet overlevelse (OS) på 23,9 måneder, mens den var 17,5 måneder i kemoarmen.

Enhertu forbedrede også den samlede overlevelse signifikant for patienter med metastaserende brystkræft uanset hormonreceptorstatus. 

Ifølge de offentliggjorte oplysninger er kvinderne i undersøgelsen tidligere blevet behandlet med én eller to linjer kemoterapi, før de indgik i studiet. Men det er ikke tydeligt, om de også har fået anti-østrogenbehandling, da det ville være en del af praksis i Danmark ved hormonrecetor-positiv brystkræft. 

”Det ser vi på, når resultaterne offentliggøres og publiceres – og vurderer, om resultaterne frit kan overføres til dansk klinisk praksis,” siger Ann Søegaard Knop. 

Færre bivirkninger fra lunger

Behandlingsrelaterede bivirkninger var færre i Enhertu-gruppen end hos de brystkræftpatienter, der fik standardkemoterapi (52,6 procent vs. 67,4 procent). 

Derudover ser det ud til, at man er blevet bedre til at modgå de alvorlige bivirkninger i lungerne, man har set i tidligere studier.  

”Man har været bekymret for alvorlige lungebivirkninger knyttet til T-DXd (Enhertu, red.), som man tidligere havde fundet at være årsag til nogle dødsfald, men man kan se i de nyeste studier, at man bliver bedre og bedre til at håndtere bivirkningen. Hyppigheden bliver mindre og mindre,” siger Ann Søegaard Knop.

Tags: asco2022

Del artikler