På mødet kalder sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc) udspillet for en del af en "stille revolution med kloge, gennemtænkte forandringer og med respekt for den helt usædvanlige situation", som sundhedsvæsnet står i med corona.

Regeringen afsætter 4 milliarder kroner til 20 nærhospitaler - her placeres de første 13

Regeringen vil oprette en pulje på op til fire milliarder kroner til bygninger, materiel og it-investeringer i 20 nærhospitaler.

Det fremgår af pressemøde onsdag formiddag på akutklinikken i Frederikssund, hvor regeringen præsenterede udspillet 'Tættere på II – Sundhed, uddannelse og lokal udvikling'.

På mødet kaldte sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc) udspillet for en del af en "stille revolution med kloge, gennemtænkte forandringer og med respekt for den helt usædvanlige situation", som sundhedsvæsnet står i med corona. 

Ifølge Heunicke er udspillet ikke det samme som den sundhedsreform om det nære sundhedsvæsen, som har været længe vente. Regeringen vil først senere i år komme med et "samlet sundhedsudspil", men udspillet i dag skal give svar på tre store udfordringer:

  • Der er for langt til sundhedstilbud. 
  • Der er områder i Danmark, hvor der mangler praktiserende læger
  • Folk bliver for ofte genindlagt akut.

"Regeringen vil afsætte 4 milliarder til op til 20 nærhospitaler i hele landet. Hver dag kommer der 63 nye patienter med enten type 2 diabetes eller KOL oven i alle de eksisterende patienter. De har brug for tilbud tæt på, hvor de kan gå til behandling og kontrol. Der kommer også flere og flere ældre, som har brug for et sundhedsvæsen tæt på. For de svageste er det en stor belastning at rejse langt flere gange om måneden. Vi står f.eks. lige nu på Frederikssund Hospital, og det vil være ærgerligt at lukke det ned, selv om der snart er et nyt hospital i Hillerød. Der kunne tages f.eks. blodprøver, røntgen eller jordemoderkonsultationer," sagde Heunicke. 

Regeringen vil overlade det til Sundhedsstyrelsen at beskrive de konkrete opgaver, der fremover skal og kan løses på et nærhospital, og hvilke patientgrupper de retter sig mod. 

Udspillet kommer ikke ind på, hvor pengene til driften af nærhospitalerne - som eksempelvis løn til læger og sygeplejersker - skal komme fra. Magnus Heunicke spørges på pressemødet ind til, hvordan man vil sikre personale på de nye nærhospitaler, når der i forvejen er mangel på sygeplejersker. 

"Vi er nødt til at erkende, at vi får brug for flere læger og flere sygeplejersker. Men hvis vi kun gør mere af det samme og ikke laver de strukturelle forandringer, så får vi ikke løst problemet," sagde han uden at komme med et klart svar. 

Planerne om op mod 20 nærhospitaler lancerede Socialdemokratiet lancerede som et valgløfte i 2018 for at gøre det lettere for borgerne at komme til de mere simple undersøgelser, men også for at tage noget af presset fra de store, meget specialiserede hospitaler.

Nærhospitalerne vil derfor ikke være hospitaler i gængs forstand, hvor folk kan blive indlagt i flere dage, og hvor der er sengepladser. 

Kommunerne skal i samarbejde med regionerne selv søge om midler fra puljen på de 4 milliarder kroner, men regeringen har sat navn på de første 13 områder, hvor den forestiller sig, at det ville give mening at oprette et nærhospital. Og hvor borgmestrene allerede er kontaktet og er meget interesserede. 

Dee 13 områder er:

  • Nykøbing Mors
  • Skagen
  • Skive
  • Grenaa
  • Tarm
  • Tønder
  • Fredericia
  • Nyborg
  • Kalundborg
  • Nakskov
  • Næstved
  • Frederikssund
  • Helsingør

Kommuner og regioner kan derudover søge om op til 7 andre steder, hvor det giver mening med et nærhospital. 

Det nye sundhedsudspil pakkes ind i et større udspil om bedre balance mellem by og land, og derfor optrådte sundhedsminister Magnus Heunicke på pressemødet sammen med indenrigs-og boligministeren og undervisningsministeren, og på pressemødet blev der også bl.a. præsenteret nye ungdomsuddannelser.

Tjenestepligt bortfalder

600.000 borgere bor i dag i lægedækningstruede områder, sagde Magnus Heunicke på mødet, og derfor skal strategien for lægedækning revideres. I området med lægemangel skal der laves en målrettet indsats - blandt andet med licensklinikker. Som praksistype giver licensklinikker den praktiserende læge mulighed for at drive praksis efter overenskomstens regler og honorering, men samtidig slippe for en stor del af administrative arbejde, hvis vedkommende ønsker det. Det kan regionen tage sig af mod betaling. Det betyder omvendt, at lægen driver ydernummeret på licens – og dermed ikke kan sælge det videre.

Regeringens forslag om den omdiskuterede tjenestepligt, hvor alle nyuddannede læger skal arbejde et halvt år i almen praksis, er droppet i det nye sundhedsudspil. Et element af pligt er dog bevaret, men den nye model retter sig ikke længere mod alle nyuddannede læger, men alene den gruppe, som har valgt almen medicin som speciale. De kommende praktiserende læger skal fremover arbejde et halvt år længere i lægepraksis og et halvt år mindre på et sygehus. 

Det vil ifølge Heunicke give 290 flere uddannelseslæger i almen praksis. 

Derudover skal der særlig fokus på de områder, der oplever lægedækningsproblemer, og regionerne skal have frihed til at sætte ind, fortalte Heunicke.

"Vi skal fremme de såkaldte licensklinikker og give regionerne muligheder for i en begrænset periode at give økonomisk hjælp ekstra personale til praktiserende læger, der vil tage flere patienter ind," sagde han.

I forhold til problemet med, at flere bliver genindlagt akut, vil regeringen generelt styrke akutområdet, bl.a. med penge til 5-10 nye ambulancer og akutbiler til de områder, hvor der går længst tid, inden akutte patienter får behandling. Der nedsættes også en taskforce, som skal sikre et "robust" akutsystem i hele Danmark, og hvor der ikke er huller i, at 112-opkald kan komme igennem. Og også kommunale akutteams skal styrkes.

Mere specialiseret sundhedsvæsen

Over de sidste årtier er sundhedsvæsnet blevet mere centreret og mere specialiseret. Det er sket for at forbedre kvaliteten af behandlingen og har blandt andet øget succesen i kræftbehandling betydeligt. Men det har dog samtidigt betydet, at en lang række små sygehuse er blevet lukket. Derudover oplever specielt udkantsområder lægemangel.

Derfor har der været politisk opmærksomhed på området, og før Folketingsvalget præsenterede daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen et reformforslag om, at det "der ikke var svært skulle være nært". Det faldt dog fra hinanden på grund af stor modstand både fra egne rækker og politiske modstandere, blandt andet fordi Løkke foreslog at nedlægge regionerne uden at have tage sit bagland med på råd.

Socialdemokratiet kom op til til sidste valg med planerne om op mod 20 nærhospitaler, og i juni i år kom regeringen, Danske Regioner og KL med en aftale om næste år at etablere såkaldte sundhedsklynger omkring de 21 akutsygehuse i landet. 

Sundhedsklyngerne skal skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb mellem hospitaler, alment praktiserende læger og kommuner. Usammenhængende forløb har i årevis været et af sundhedsvæsenet største problemer. Bl.a. har der været rod i det for mange patienter, som blev udskrevet fra hospitalet og skulle i genoptræning i kommunen.

Konkret skal de 21 sundhedsklynger kobles på landets 21 akutafdelinger. Og fem udvalg i regionerne skal stå for at koordinere og sætte retningen i klyngerne.

I dagens sundhedsudspil forlød det, at netop de 21 sundhedsklynger skal danne rammen for forpligtende samarbejdskonstruktioner, så kommunerne får en direkte adgang til rådgivning og understøttende kompetencer fra relevante specialister fra akutsygehusene.

 

 

Fakta om det nye sundhedsudspil

Akutområdet

Regeringen vil sikre hurtigere og bedre hjælp ved akut sygdom.

  • Regeringen ønsker at styrke akutberedskabet med 5-10 ekstra ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler i de dele af landet, hvor behovet er størst. Det skal kunne mærkes for de borgere, som bor i områder, hvor responstiden i dag er længst.
  • Regeringen nedsætter en Taskforce for et robust og trygt 1-1-2 akutsystem, som skal tilvejebringe løsninger, så der på tværs af landets regioner er tilstrækkelig robusthed i de telefoniske alarmsystemer, når borgerne ringer 1-1-2 – også i perioder med spidsbelastning. Regeringen vil igangsætte arbejdet inden udgangen af 2021.
  • Regeringen iværksætter en indsats, der skal sikre flere hjerteløbere i hele landet i form af en kampagne, hvor Forsvarsministeriets koncern, herunder bl.a. Hjemmeværnets frivillige, opfordres til at tilmelde sig hjerteløberordningen.
  • Kommunale akutfunktioner er et tilbud til borgere, der ikke nødvendigvis har behov for en sygehusindlæggelse, men som har særlige observations-, pleje- eller behandlingsbehov. Regeringen ønsker, at de kommunale akutfunktioner styrkes, så de i endnu højere grad kan løfte behandlingsindsatsen i nærmiljøet og bidrage til at forebygge, at borgerne får behov for indlæggelse og behandling på et sygehus. Det skaber tryghed at kunne blive behandlet i nærmiljøet. Et eksempel på et af de områder, som kan styrkes, er opdaterede krav til IV-behandling (intravenøs behandling) i akutfunktionerne, hvor der i dag ses store variationer i samarbejdet omkring patienter med behov for fortsat IV-behandling.
  • Regeringen vil understøtte den nære akutindsats ved, at kommunerne får en direkte adgang til rådgivning og understøttende kompetencer fra relevante specialister fra akutsygehusene. De 21 sundhedsklynger skal danne rammen for forpligtende samarbejdskonstruktioner.


Lægedækning

Regeringen har to målsætninger for en bedre lægedækning i almen praksis:
- Alle borgere skal have adgang til en fast læge tæt ved deres bopæl.
- Flere læger til almen praksis i lægedækningstruede områder.

Regeringen foreslår, at speciallægeuddannelsen i almen medicin omlægges, så den del af hoveduddannelsen, der foregår i almen praksis, forlænges med op til et halvt år, og syge- husdelen tilsvarende forkortes. Det betyder, at den samlede varighed af uddannelsen er uændret samtidig med, at initiativet forventes at tilføre flere lægeressourcer til eksiste- rende praksis i landet. Forslaget skønnes således årligt at bidrage med ca. 290 uddannel- seslæger, som hver især bruger et halvt år mere i almen praksis.

Regeringen foreslår at styrke fordelingen af uddannelsesstillinger med henblik på, at flere uddannelsesstillinger opslås i bl.a. lægedækningstruede områder. Det kan fx ske ved at opstille hensyn/kriterier, som skal indgå i videreuddannelsesregionernes fordeling af uddannelsesforløb i landet. Eksempler på hensyn/kriterier kunne fx være, at lægedækningstruede områder skal prioriteres i fordelingen af uddannelsesforløb.

Regeringen vil give regionerne bedre mulighed for at sætte målrettet ind i lægedækningstruede områder. Det indebærer bl.a. forslag om at:

  • Fremme etableringen af licensklinikker, hvor det er regionen, som står for driften af klinikken og lægerne dermed får mulighed for at fokusere på patienterne. Det er attraktivt for læger, der finder springet til klinikejer for stort. Regeringens målsætning er 10 licensklinikker, hvilket ventes at flytte 10-30 læger til lægedækningstruede områder.
  • Lette processen omkring etablering af regionsklinikker i områder, hvor de har svært ved at tiltrække praktiserende læger, idet kravet om forudgående udbud fjernes.
  • Give mulighed for at regionerne midlertidigt og ekstraordinært kan yde økonomisk støtte til fx ansættelse af praksispersonale mod at en praktiserende læger tager væsentligt flere patienter i sin klinik.

Nærhospitaler

Regeringen foreslår, at der etableres op til 20 nærhospitaler fordelt på tværs af landet, hvor regioner og kommuner kan sikre sammenhængende tilbud tættere på borgeren. 

Nærhospitalerne skal flytte sygehusfunktioner, som kan leveres uden for akutsygehusene tættere på borgerne. Det kan fx være opfølgningsforløb for mennesker med kronisk sygdom eller ukompliceret diagnostik såsom røntgenbilleder og blodprøver.

Derudover kan kommunale sundhedstilbud og sundhedspersoner i praksissektoren, fx alment praktiserende læger, specialpraktiserende læger og fysioterapeuter, også have lokaler i tilknytning til nærhospitalet.

Sundhedsstyrelsen skal beskrive de konkrete opgaver, der fremover skal og kan løses på et nærhospital, og hvilke patientgrupper de retter sig mod.

Kilde: Sundhedsministeriet

 

 

 

Relaterede artikler

Tags: detnæresundhedsvæsen, nærhospitaler

Like eller del denne artikel