Ulrich Fredberg.

Stor støtteaktion til fyret overlæge

Dyttende og med flag kørte en kortege af omkring 100 biler søndag i coronasikker afstand forbi Ulrich Fredbergs hjem i Tilst ved Aarhus.

Alt sammen for at vise deres støtte til den tidligere ledende overlæge på Diagnostisk Center i Silkeborg, som blev fyret i sidste uge.

De mange tidligere medarbejdere ville støtte Ulrich Fredberg og sende tydelige signaler til hospitalsledelsen om, at fyringen var forkert.

Ifølge tvmidtvest havde flere af bilerne hilsner eller budskaber klistret fast udenpå. Nogle havde gaver med, andre nøjedes med at vinke fra bilruden, og det lange optog gjorde stort indtryk på hovedpersonen.

"Det var overvældende. Jeg er både dybt imponeret, rørt og taknemmelig," siger Ulrich Fredberg til tvmidtvest.

Der er i dag mandag indkaldt til en ekstraordinært forretningsudvalgsmøde i regionen om sagen. Ulrich Fredberg, der også er regionsmedlem for Venstre, har søgt foretræde,, hvilket er afvist.

Ifølge Jyllands-Posten var koncerndirektør Ole Thomsen og regionsdirektør Pernille Blach Hansen, Region Midtjylland, involveret i fyringen af Ulrich Fredberg.

Det fremgår af et svar fra regionsrådsformand Anders Kühnau til regionsrådsmedlem Finn Tranum (V), som havde bedt om svar bl.a. på, om koncerndirektør Ole Thomsen og Anders Kühnau var ”orienteret om den forestående afskedigelse, pressemeddelelsen og den planlagte fremgangsmåde før startskuddet?”

 

 

Relaterede artikler

 

Tags: Fredberg-sagen

Like eller del denne artikel