Arne Møller.

Spanske hospitaler er på randen af sammenbrud

SPANIEN. Hospitaler især omkring Madrid er ved at bukke under for presset af patienter, der er smittet med coronavirus. To journalister fra det franske nyhedsbureau AFP har talt med fire spanske sundhedsmedarbejdere. Journalist Arne Møller, som bor i Spanien, har læst øjenvineberetningerne fra frontlinjen.

”Jeg er nødt til at vælge”, fortæller Sara Chinchilla, 32-år og børnelæge på et hospital i Mostoles nær Madrid. Tilstrømningen af patienter er så voldsom, at personalet må prioritere, hvem der skal overføres til intensivafdelingen, hvor de har den bedste chance for at overleve. Hvis jeg har fem patienter og kun en seng, så er jeg nødt til at vælge, hvem der får den," siger Sara Chinchilla.

Fredag formiddag kom der nye chokerende tal fra det spanske sundhedsministerium: 769 personer er døde det seneste døgn efter at have været smittet med coronavirus. Det er det største antal dødsfald på en enkelt dag i Spanien. Torsdag lød det daglige antal ofre på 655 personer. Det var et fald fra 738 dagen før, men fredag er tallet altså steget igen.

Med knap 8000 nye tilfælde er det samlede antal smittede steget fra 56.188 til 64.059, oplyser ministeriet. Det svarer til en stigning på 14 procent, hvilket er en smule lavere end torsdagens stigning på 18 procent.

"Folk, der kunne reddes, dør, men der er ikke plads i intensivplejen. Hospitalet mangler også åndedrætsværn. Mange flere liv kunne reddes, hvis vi havde åndedrætsværn. Personalet er også tæt på at bryde sammen, fordi mange er blevet syge," siger Sara Chinchilla.

Hospitalet i Monstoles er fuldstændigt omorganiseret for at tage den enorme tilstrømning af coronapatienter. Afdelingerne for gynækologi, pædiatri og traumatologi, behandler COVID-19 patienter," siger Sara Chinchilla og tilføjer: "Der er flere og flere patienter og færre læger, det kan ikke fortsætte på denne måde."

I Spanien er tusinder af læger, sygeplejersker og sundhedsarbejdere blevet inficeret med virussen, oplyser embedsmænd fra Sundhedsministeriet.

Regina Dalmau, 48, er kardiolog på Madrids La Paz hospital, som har behandlet coronaviruspatienter siden udbruddets start: "Når jeg forlader hospitalet, er det med en følelse af ægte tristhed. Patienterne er helt alene, når de dør. Når jeg kommer hjem og skal forsøge at fordøje det, kan jeg kun græde. Ingen kunne have forestillet sig dette."

Regina Dalmau har set, hvad hun betegner som "temmelig oprivende situationer" med patienter, der lever i nogle brutalt korte sidste øjeblikke: ”Vi kan ringe til familien og bede dem komme og sige farvel, men de kan kun komme, hvis de ikke har symptomer, og hvis de ikke har boet med patienten i de sidste fem dage. De er her måske i 10 minutter, for de kan ikke komme i nærheden af deres kære og sige farvel. Der er ensomhed på begge sider, og det er overvældende."

”Myndighederne har lavet et forfærdeligt rod"

”Myndighederne har lavet et forfærdeligt rod med håndteringen af coronakrisen". Få dage før lockdown den 14. marts tillod man fodboldfans at samles til fodboldkampe, man kunne besøge Madrids ARCO´s moderne kunstmesse eller deltage i det store fællesmarcher til International Women's Day den 8. marts, ”siger Regina Dalmau.

Sonia Pacho er sygeplejerske på Galdacano hospital i nærheden af Bilbao i det nordlige Spanien, et hospital, der ramte overskrifterne i sidste uge, efter at en af dets sygeplejersker blev Spaniens første sundhedsmedarbejder, der bukkede under for den dødbringende pandemi.

"Det var et voldsomt slag, du føler dig meget magtesløs," siger denne 48-årige Sonia Pacho, der er udkørende sygeplejerske og besøger patienter med milde symptomer i et bredt geografisk område. Nogle dage køre hun mere end 100 kilometer.

Hun udfører prøver på mennesker i alle aldre, og ved hvert besøg skal hun udstyres i fuldt beskyttende værn: Handsker, maske, beskyttelsesbriller, en kjole og plastikafdækning til sine sko. Når hun efter et besøg tager den af, skal hun være omhyggelig forsigtig:

”For dem, der arbejder på hospitalet, er sådanne værn ikke nemme at få fat i. Har man ikke beskyttelsesværn, er man begrænset i udførelsen af sit arbejde. Jeg har kolleger, der genbruger deres masker igen og igen,” sukker hun opgivende.

Hun fortæller, at på hospitalet er atmosfæren anspændt, selv om personalet står sammen og udviser solidaritet og vilje til at hjælpe ved at træde ind for at hjælpe og tage ekstra vagter.

Irene Sanz, 35, er børnelæge på et hospital i Valladolid i det nordvestlige Spanien. Hun har været hjemme hos sine to små børn, siden hun blev testet positiv for coronavirus den 13. marts.

"Jeg havde 39 grader i feber i flere dage, og feberen varede i 10 dage med en masse muskelsmerter, udmattelse og hoste," fortæller hun og håber hun i næste uge er kommet sig, og at hun kan erklæres rask:

”Jeg vil tilbage på arbejde, for med alt det personale, der bliver syge, har de virkelig brug for flere mennesker,” siger Irene Sanz og tilføjer: "Men jeg er også bange for, hvad jeg vil finde, når jeg kommer dertil."

Artiklen er skrevet af Alvaro Villalobos og Michaela Cancela-Kieffer, AFP.

 

Andre artikler fra Arne Møller i Spanien:

Tags: corona, spanien

Like eller del denne artikel