Nogle polypper i tyktarmen kan med tiden udvikle sig til kræft. Derfor bliver patienter, der har fået fjernet polypper med særlig høj risiko for at udvikle sig til kræft, i dag indkaldt til en ny kikkertundersøgelse af tyktarmen efter tre år.
Men den kontrol kan tilsyneladende vente to år længere.
Danmark har bidraget med godt 1.000 patienter fra Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Gødstrup, Regionshospitalet Horsens og Hospitalsenhed Midt.
”Vi er ret sikre på, at studiet kommer til at ændre retningslinjerne, sådan at vi fremover vil tilbyde patientgruppen kontrolkoloskopi efter fem år frem for tre år efter fjernelse af forstadierne,” siger Rune Erichsen, som har været dansk forskningsansvarlig for studiet. Han er lektor på Aarhus Universitet og overlæge på Regionshospitalet Randers.
En koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Lægen fører et tyndt og bøjeligt instrument med et kamera ind gennem endetarmen og undersøger indersiden af tarmen.
”Det får stor betydning for patienterne og for, hvor mange ressourcer sundhedsvæsenet skal bruge. Vi bruger virkelig mange ressourcer på kontrolundersøgelser, og der er store kapacitetsproblemer,” siger han.
Næsten halvt så mange kikkertundersøgelser
Hvor meget kapacitet ændringen præcist kan frigøre på de danske hospitaler, er endnu uvist.
”Det kan vi ikke sætte et præcist tal på endnu. Vi skal i gang med nogle sundhedsøkonomiske analyser for at blive klogere på det. Men kontrolkoloskopier udgør omkring 25 procent af undersøgelserne på en afdeling som vores, og en stor del af patienterne vil kunne gå fra tre til fem år mellem kontrollerne. Det kommer til at gøre en substantiel forskel,” siger Rune Erichsen.
Studiet giver dog et billede af, hvor mange undersøgelser der kan spares. I gruppen, hvor patienterne først blev kontrolleret efter fem år, blev der udført 4.434 koloskopier. I gruppen, hvor patienterne blev kontrolleret efter både tre og fem år, blev der udført 8.614.
Det svarer til 48,5 procent færre kikkertundersøgelser i gruppen med første kontrol efter fem år.
Meget få udviklede tarmkræft
I EPoS II-studiet deltog 10.799 personer mellem 40 og 74 år. De havde alle fået fjernet polypper, som blev vurderet til at indebære en højere risiko for senere at udvikle tarmkræft.
Det gjaldt blandt andet patienter med en eller flere polypper på mindst ti millimeter. Det gjaldt også bestemte typer polypper, såkaldte villøse polypper, og polypper med svære celleforandringer, som lægerne kalder high-grade dysplasi. Desuden blev patienter med mellem tre og ti polypper regnet med i højrisikogruppen, uanset hvilken type polypper de havde.
Halvdelen af patienterne fik den første kontrol efter tre år og endnu en kontrol efter fem år. Den anden halvdel blev først kontrolleret efter fem år.
Efter fem år havde 0,77 procent af patienterne, som først blev kontrolleret efter fem år, fået konstateret tarmkræft. Blandt patienterne, der allerede blev kontrolleret efter tre år, var tallet 0,82 procent.
Forskerne konkluderede på den baggrund, at kontrol efter fem år ikke gav dårligere resultater end kontrol efter tre år. I forskningssprog kaldes det, at femårskontrollen var ”non-inferiør” – altså ikke dårligere end treårskontrollen inden for den grænse, forskerne på forhånd havde fastsat.
”Vi havde fra begyndelsen en fornemmelse af, at vi kontrollerede patienterne for meget og for hyppigt i forhold til deres reelle cancerrisiko, men der fandtes ikke studier, som kunne dokumentere det. Det har vi fået bevis for nu,” siger Rune Erichsen.
Kan lette presset på hospitalerne
Siden Danmark indførte screening for tarmkræft i 2014, er der kommet et stort pres på de hospitalsafdelinger, der foretager kikkertundersøgelser af tarmen. Langt størstedelen af patienterne i EPoS II-studiet blev fundet gennem screeningsprogrammer.
”I nogle lande er hospitalerne nærmest blevet kørt over af screeningsprogrammerne, fordi man ikke har haft kapacitet nok. Derfor har det stor betydning, hvis vi kan bruge ressourcerne mere effektivt,” siger Rune Erichsen.
Når der mangler tider til kikkertundersøgelser, bliver patienter i kræftpakkeforløb og andre patienter, hvor tiden er afgørende, prioriteret. De planlagte kontrolundersøgelser kan derfor ende længere tilbage i køen.
Det har hidtil givet et dilemma, fordi lægerne ikke har haft stærk dokumentation for, hvor sikkert det er at vente længere med kontrollen.
”Når vi mangler ressourcer, er det ofte kontrolkoloskopierne, som risikerer at blive udsat. Det er en vanskelig situation, for når vi udsætter kontrollen, har vi hidtil vidst, at der teoretisk kunne være en risiko for, at nogen nåede at udvikle kræft i mellemtiden. Nu har vi bedre evidens for, at den risiko er meget lav, hvilket gør prioriteringen mere sikker.”
Retningslinjerne kan blive ændret
De nuværende internationale anbefalinger om kontrol efter tre år bygger hovedsageligt på ældre studier med relativt få deltagere. EPoS II er det første store randomiserede studie, der direkte undersøger, om den første kontrol kan udskydes fra tre til fem år.
”Da vi planlagde studiet, var der ret stor modstand i flere lande, fordi man mente, at det gik imod de gældende retningslinjer. Men problemet var, at evidensen bag retningslinjerne var ekstremt svag. På mange måder var anbefalingerne gætværk,” siger Rune Erichsen.
Han forventer, at resultaterne vil føre til ændrede retningslinjer. Ifølge Rune Erichsen er et europæisk udvalg, der arbejder med retningslinjer på området, allerede i gang med at diskutere, hvordan de nye resultater skal indarbejdes.
”Fagmiljøet skal have mulighed for at læse og kritisere resultaterne, så jeg ved ikke præcis, hvornår ændringen kommer. Men jeg regner med, at vi vil se nye retningslinjer inden for relativt kort tid.”
Artiklen er en lettere omskrevet version af artiklen Nyt studie får stor betydning for kapaciteten på de danske endoskopiafsnit på Gastroenterologisk Tidsskrift
