Når kvinder bliver inviteret til brystkræftscreening, er en af ulemperne, at undersøgelsen kan finde en kræftsygdom, som aldrig ville være blevet et problem i kvindens levetid.
Kræften er reel, men uden screeningen ville kvinden måske aldrig have fået symptomer eller haft brug for behandling. Alligevel kan fundet føre til operation, strålebehandling eller anden behandling. Det kaldes overdiagnostik.
Nogle tidligere undersøgelser har anslået, at 30-50 procent af de brystkræfttilfælde, som findes ved screening, kan være overdiagnostik.
Forskerne har gennemgået data fra alle otte randomiserede forsøg med mammografiscreening. I sådanne forsøg bliver kvinder fordelt i grupper, hvor nogle tilbydes screening, mens andre ikke gør. Forskerne har derefter sammenlignet udviklingen i antallet af brystkræftdiagnoser med erfaringerne fra de tidlige danske screeningsprogrammer.
Forskerne konkluderer, at resultaterne fra de otte forsøg passer med, at overdiagnostik udgør under fem procent af brystkræfttilfældene, når både egentlig invasiv brystkræft og DCIS medregnes. DCIS er kræftceller i brystets mælkegange, som endnu ikke har spredt sig til det omkringliggende væv.
”Vores ’under fem procent´procent kan sammenlignes direkte med de tidligere skøn på 30-50 procent,” siger Sisse Helle Njor, professor ved Syddansk Universitet og Sygehus Lillebælt og førsteforfatter på studiet.
Hun tilføjer:
”Vi er ret sikre på, at overdiagnostik er under fem procent og formodentlig også lidt lavere.”
Tidlig opdagelse er ikke nødvendigvis overdiagnostik
En vigtig forklaring på forskellen mellem de gamle og de nye skøn handler om tidspunktet, hvor kræften bliver fundet.
Når screening begynder, finder lægerne mange kræfttilfælde tidligere, end de ellers ville være blevet opdaget. Derfor stiger antallet af brystkræftdiagnoser i første omgang.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at alle disse kræfttilfælde kun findes på grund af screeningen. Mange ville senere have givet symptomer og være blevet diagnosticeret alligevel.
Når kvinderne ikke længere bliver screenet, bør der derfor efterfølgende komme en periode med færre nye diagnoser blandt de tidligere screenede kvinder. En del af de kræfttilfælde, som ellers ville være blevet fundet på dette tidspunkt, er allerede blevet opdaget tidligere.
Forskerne kalder det et kompenserende fald.
Hvis man beregner overdiagnostik, inden man har fulgt kvinderne længe nok til at se dette fald, risikerer man ifølge forskerne at tælle kræft, som blot er fundet tidligere, som kræft, der aldrig ville være blevet opdaget uden screening.
Som hovedreference brugte forskerne data fra det tidligere screeningsprogram på Fyn. Her blev kvinderne fulgt længe nok efter screeningens ophør til, at man kunne se det efterfølgende fald i antallet af diagnoser.
I de fynske data var det bedste skøn, at omkring én procent af brystkræfttilfældene var overdiagnostik. Der var dog betydelig statistisk usikkerhed omkring det præcise tal.
Forskerne lavede også beregninger med data fra det tidlige screeningsprogram i København. Her var skønnet omkring tre procent, også med betydelig usikkerhed.
Det afgørende i det nye studie er ikke, om tallet præcist er én, tre eller fem procent. Forskerne viser, at udviklingen i de otte randomiserede forsøg ligner udviklingen i de danske programmer og dermed passer med et lavt niveau af overdiagnostik.
”I virkeligheden bekræft RCT’erne blot, at incidensen (og dermed mængden af overdiagnostik) i de danske pilotprogrammer er præcist som i andre brystkræftscreeningsprogrammer,” siger Sisse Helle Njor.
RCT er en forkortelse for randomiserede, kontrollerede forsøg.
Regnestykket mellem gevinst og skade ændrer sig
Hvis overdiagnostik er så sjælden, som forskerne vurderer, ændrer det også balancen mellem fordelene og ulemperne ved brystkræftscreening.
En britisk ekspertgennemgang har tidligere anslået, at der for hvert brystkræftdødsfald, som screening forhindrede, var omkring tre kvinder, som blev overdiagnosticeret.
En dansk analyse af brystkræftscreening kom til et helt andet forhold. Her blev der beregnet omkring 2,5 til 2,6 undgåede dødsfald af brystkræft for hvert tilfælde af overdiagnostik – altså omtrent tre kvinder, som undgår at dø af brystkræft, for hver kvinde der overdiagnosticeres.
Sisse Helle Njor vurderer, at det nye studie støtter et regnestykke, der ligger tættere på det danske.
Men studiet undersøger kun overdiagnostik. Det giver ikke et nyt samlet svar på alle fordele og ulemper ved screening.
Screening kan også føre til falsk alarm, hvor en kvinde bliver indkaldt til flere undersøgelser, selv om hun ikke har kræft. Omvendt kan en screening overse kræft. En mulig fordel ved screening er desuden, at kræft kan blive fundet så tidligt, at behandlingen kan blive mindre omfattende.
Forsker: Fordelen er større end risikoen
De nye resultater kan ifølge Sisse Helle Njor også være relevante for den information, kvinder får, når de bliver inviteret til screening.
Hun mener ikke nødvendigvis, at invitationsbrevene skal gøres mere komplicerede, men at kvinderne bør kunne få information om den lavere risiko for overdiagnostik.
På spørgsmålet om, hvad hun ville sige til en kvinde, der overvejer at takke nej til screening på grund af frygt for overdiagnostik, svarer hun:
”Jeg ville sige, at chancen for at screening redder dig fra at dø af brystkræft er højere end risikoen for overdiagnostik, samt at chancen for at en eventuel brystkræft bliver fundet tidligere, så din behandling bliver mindre og mere skånsom, er langt højere end risikoen for overdiagnostik.”
Der er dog en vigtig begrænsning ved studiet. De gamle randomiserede forsøg og de danske programmer, som forskerne sammenligner med, brugte den ældre type filmmammografi.
I dag bruges digitale mammografier, herunder 2D- og 3D-systemer, som kan finde flere tidlige kræfttilfælde. Forskerne understreger derfor i studiet, at det bør undersøges på ny, om moderne mammografi påvirker risikoen for overdiagnostik.
I Danmark bliver kvinder mellem 50 og 69 år inviteret til brystkræftscreening hvert andet år. Sundhedsstyrelsen anbefaler screeningsprogrammet, men det er frivilligt, om man vil deltage.
