Søvnapnø får vejrtrækningen til at stoppe gentagne gange under søvnen. Sygdommen kan give udtalt træthed og er på længere sigt forbundet med øget risiko for forhøjet blodtryk, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og slagtilfælde. Alligevel lever mange med sygdommen uden at vide det og får derfor heller ingen behandling.
Nu undersøger danske forskere, om et besøg hos optikeren eller øjenlægen i fremtiden kan hjælpe med at finde nogle af dem. Sammen med et britisk øjenhospital leder de efter små forandringer i øjet, som kan være tegn på søvnapnø.
Forskerne arbejder med omkring 390.000 øjenskanninger fra godt 60.000 patienter. Ifølge forskerne er det det hidtil største studie af sin art.
Omkring en milliard voksne verden over anslås at have søvnapnø i en eller anden grad. Derfor er der brug for enklere metoder til at finde de mennesker, der bør undersøges nærmere.
Studiet ledes af Siar Niazi, som er under uddannelse til øjenlæge ved Rigshospitalet og ansat i en forskningsstilling ved Københavns Universitet.
Han og hans kolleger leder blandt andet efter forandringer i nethinden, det lysfølsomme lag bagest i øjet, som gør det muligt at se. De undersøger også øjets blodkar og årehinden, som ligger bag nethinden og forsyner dele af den med ilt og næring.
”Ved søvnapnø falder iltniveauet gentagne gange i løbet af natten. Nethinden er samtidig et af de væv i kroppen, der bruger allermest ilt, så det er et oplagt sted at lede efter et spor. Vi undersøger forandringer i nethinden, årehinden og øjets kar, og vores tanke er, at de på sigt kan pege på, hvem der bør undersøges nærmere for søvnapnø.”
Et øjenbillede kan være et første fingerpeg
Et billede af øjet er hurtigt og billigt at tage og kræver ikke, at patienten får udstyr med hjem. En undersøgelse for søvnapnø kræver derimod, at patienten sover med måleudstyr, som blandt andet monteres på brystkassen. Målingen viser desuden kun, hvordan patienten sover i den periode, hvor udstyret er på, påpeger Siar Niazi.
Han håber, at forskerne kan finde et målbart tegn i øjet, som kan hjælpe med at udpege de patienter, der har brug for en søvnundersøgelse. Søvnapnø kan behandles effektivt, og mange får både mere energi og bedre nattesøvn. Men først skal sygdommen opdages.
Forskerne undersøger to typer billeder: almindelige fotografier af nethinden, også kaldet fundusfotos, og OCT-skanninger, som ved hjælp af lys viser øjets væv i tynde snit. På den måde kan man blandt andet måle tykkelsen af nethindens forskellige lag.
Kunstig intelligens bruges til automatisk at måle lagene og kortlægge, hvordan blodkarrene løber gennem nethinden.
Forskerne ser både på billeder taget før og efter, at patienterne har fået konstateret søvnapnø. De sammenligner også billeder fra patienter med diagnosen med billeder fra patienter uden diagnosen. Endelig undersøger de, om øjets væv ændrer sig hurtigere hos patienter med søvnapnø, når de følges over tid.
Mange får aldrig en diagnose
Behovet for enklere undersøgelser var også et tema på et nyligt internationalt symposium om søvnapnø i Aarhus. Her var fokus på obstruktiv søvnapnø, hvor luftvejene bliver blokeret under søvnen, så vejrtrækningen gentagne gange stopper.
En af arrangørerne var Siar Niazis bror, Zia Niazi. Han er speciallæge i øre-næse-halskirurgi og bestyrelsesmedlem i Danish ENT Academy (DENTA).
Ifølge Zia Niazi drøftede deltagerne blandt andet, hvordan man kan finde flere af de patienter, der aldrig får en diagnose, og gøre det lettere både at undersøge dem og følge deres sygdom.
Han fortæller, at der i dag bruges betydelige samfundsressourcer på at diagnosticere søvnapnø. I Danmark anslås mere end 400.000 mennesker at have sygdommen. Derfor vil en enkel metode, der kan hjælpe med at opdage søvnapnø tidligt og følge patienterne, være værdifuld.
Forskerne ved endnu ikke, om metoden virker
Øjets blodkar og væv kan give oplysninger om sygdomme andre steder i kroppen. Det gælder blandt andet forhøjet blodtryk og type 2-diabetes samt risikoen for blodprop i hjertet og slagtilfælde.
Sammenhængen mellem søvnapnø og forandringer i øjet er også undersøgt før. Men ifølge Siar Niazi har tidligere studier typisk omfattet 50-200 patienter fra søvnklinikker, som kun er blevet undersøgt på ét tidspunkt.
Med de mange tusinde patienter i det nye studie håber forskerne at kunne opdage små forandringer mere pålideligt. Men undersøgelsen har også begrænsninger.
Forskerne bruger allerede indsamlede billeder og oplysninger om patienternes diagnoser. Studiet kan derfor vise, om søvnapnø og bestemte forandringer i øjet optræder sammen, men kan ikke i sig selv bevise, at søvnapnø er årsagen til forandringerne.
Eksempelvis kan alder, forhøjet blodtryk, diabetes og overvægt påvirke resultaterne. Det forsøger forskerne at tage højde for i deres beregninger.
Hvis de finder lovende tegn i øjenbillederne, skal resultaterne efterfølgende afprøves i større undersøgelser, hvor man følger patienterne fremad i tid, understreger Siar Niazi. Det aktuelle studie er altså et muligt første skridt mod en ny metode.
Udstyret findes allerede hos optikere og øjenlæger
Studiet gennemføres sammen med forskere ved UCL Institute of Ophthalmology og Moorfields Eye Hospital i London, som arbejder med at bruge øjet som kilde til viden om resten af kroppens helbred. De danske professorer Yousif Subhi og Christian Torp-Pedersen deltager også.
Forskerne bruger AlzEye, en samling af øjenbilleder fra Moorfields Eye Hospital, som er koblet til oplysninger om patienternes hospitalsdiagnoser over tid. Oplysningerne har tidligere været brugt i et studie om Parkinsons sygdom.
Nethindefotos og OCT-skanninger bruges allerede hos optikere og øjenlæger. Hvis metoden viser sig at virke, er det nødvendige udstyr derfor mange steder på plads.
Siar Niazi peger samtidig på, at mange mennesker selv opsøger optikeren eller øjenlægen, fordi de er optaget af deres syn. Det kan give en mulighed for også at opdage tegn på søvnapnø hos mennesker, som ellers ikke ville blive undersøgt for sygdommen.
Han forventer at have studiet færdigt sidst på året.
Fakta om søvnapnø
Søvnapnø er gentagne pauser i vejrtrækningen under søvn, som forringer søvnens kvalitet.
Søvnapnø ledsages af varierende grader af søvnighed og træthed.
Der er ingen sammenhæng mellem graden af søvnapnø og graden af træthed.
På langt sigt øges risikoen for type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og slagtilfælde.
Søvnapnø kan behandles effektivt med et CPAP-apparat med maske, som holder luftvejene åbne under søvnen.
Kilde: sundhed.dk og Siar Niazi
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Danske forskere vil opspore søvnapnø gennem øjet på Oftalmologisk Tidsskrift
