Da tilskuddet til Ozempic blev strammet i november 2024, var målet blandt andet at få flere patienter over på billigere diabetesmedicin.
Studiet kan ikke fastslå, at tilskudsreglerne var årsag til det enkelte behandlingsstop. Men resultaterne giver for første gang et bredt dansk billede af, hvad der skete med blodsukkeret hos de patienter, der stoppede behandlingen omkring omlægningen.
Professor, klinisk farmaceut Anton Pottegård fra Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet er sidsteforfatter på rapporten. Han glæder sig over, at der nu findes noget viden om en stor patientgruppe.
”Hovedbudskabet er for mig at se, at ikke alle patienterne er skiftet fra Ozempic. Kun en fjerdedel af dem skifter medicin eller holder pause med Ozempic. Det er altså ikke fordi, alle er blevet tvunget over i noget andet. Når det er sagt, må vi også erkende, at dem, der har været velregulerede, faktisk er steget lidt i blodsukker. Det er dog nok en gruppe, der har kunnet tåle det. Dem, der har ligget højt i forvejen, er ikke steget,” siger Anton Pottegård.
Forskerne fra Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har identificeret 128.372 voksne med type 2-diabetes, som havde været behandlet med injicerbar semaglutid, altså Ozempic. Studiet er et preprint og har endnu ikke været igennem fagfællebedømmelse.
Blandt 79.305 personer, der havde hentet Ozempic på apoteket mellem marts og november 2024, blev 22.096 – 28 procent – klassificeret som personer, der stoppede behandlingen. Forskerne definerede et stop, som at personen ikke igen hentede GLP-1-medicin i de følgende seks måneder.
Perioden begynder altså flere måneder før 25. november, hvor de nye tilskudsregler formelt trådte i kraft. Forskerne havde set, at behandlingsstoppene begyndte at tage til allerede før november, og de vurderer, at information om de kommende regler kan have påvirket behandlingen på forhånd.
"I arbejdet med protokollen er det blandt andet blevet tydeligt, at en del patienter ophørte med Ozempic allerede før selve implementeringsdatoen i november, sandsynligvis fordi information om de kommende ændringer cirkulerede tidligere," skrev professor Anton Pottegård fra Syddansk Universitet til Danske Regioner 9. februar 2026. Det fremgår af en delvis aktindsigt, som Medicinske Tidsskrifter har modtaget.
Diabetesforeningen: ”Skræmmende tal”
Tanja Thybo, som er forskningschef i Diabetesforeningen, pointerer over for Medicinsk Tidsskrift, at man ikke har medtaget patienter, som har en indløsning efter 25. november og derefter er stoppet. Hun finder det derfor svært at træffe alt for endelige konklusioner ud fra resultaterne.
“Derudover er det også slående, at man ikke har medtaget den patientgruppe, der har fået GLP-1-receptoragonisten Rybelsus som tablet, men det er nok sværere at afgrænse vinduet, da man typisk indløser tabletter til en længere periode. Man kan heller ikke udlede, hvor mange der valgte selv at fortsætte behandlingen ved selv at betale. Man kan altså stadig ikke præcist sige, hvor mange, der blev berørt at skiftet,” siger hun.
Blandt de 22.096 personer, som stoppede Ozempic i studiet, begyndte omkring 40 procent på en ny klasse af blodsukkersænkende medicin inden for seks måneder. Den hyppigste var en SGLT-2-hæmmer, som 24 procent begyndte på, mens 15 procent begyndte på en DPP-4-hæmmer. Det er en lægemiddelgruppe, som fortsat bruges ved type 2-diabetes, men som har en mindre blodsukkersænkende effekt end flere andre diabeteslægemidler.
Det betyder omvendt, at 60 procent ikke begyndte på en ny type blodsukkersænkende lægemiddel i perioden.
Hos Diabetesforeningen er man rystet over især denne del af resultaterne.
“Vi kan se, at seks ud af ti af patienter slet ikke indløste ny diabetesmedicin. Måske har de fortsat fået metformin eller andet, men det er altså en stor gruppe, som ikke har indløst et alternativ til Ozempic, og som pludselig er blevet underbehandlede. Det er et skræmmende tal, og det er vildt, at man fra regionernes side ikke har gjort mere for at overvåge denne gruppe fra første færd.”
Danske Regioner skriver selv i deres interne kommunikation, at man ”skal være varsom med at skifte borgere væk fra effektiv behandling, når de først er gået i gang,” pointerer Tanja Thybo, der har fået forevist Medicinsk Tidsskrifts aktindsigt.
”Det tyder på, at de har opnået nogle indsigter om, hvad der var den rigtige måde at gå til værks på. Vi anfægter i Diabetesforeningen ikke klausulen til fremadrettet brug. Vi har derimod anfægtet, at man skal bruge den til at tage noget medicin fra folk, der allerede er velbehandlede og stabile. Det er jo tydeligt også ud fra denne rapport, at det har fået folk til at stige i langtidsblodsukker.”
Danske Regioner skriver i en pressemeddelse, at de fortsat støtter op om det generelle princip bag tilskudsklausulen, som går på, at læger bør afprøve effekten af billigere lægemidler før, de dyre midler tages i anvendelse. Danske Regioner ser heller ikke, at der er behov for at ændre på tilskudsklausulen i lyset af den nye rapport.
Tanja Thybo fra Diabetesforeningen kommenterer:
“Vi vil stadig opfordre til, at man tager konsekvensen af, at man lod den virke bagud på mennesker, som allerede var velbehandlede på medicinen, og lader dem komme tilbage på det, der virkede for dem.”
Effekt fortsætter efter et år
Forskerne undersøgte også udviklingen ved at sammenligne HbA1c-værdier efter behandlingsstoppet med det niveau, man ud fra udviklingen inden stoppet statistisk ville have forventet.
Seks måneder efter behandlingsstoppet lå HbA1c 5,9 mmol/mol højere end forventet. Efter 12 måneder var forskellen reduceret til 3,1 mmol/mol. De efterfølgende målinger, som ikke indgik i selve den statistiske model, tydede på, at niveauet fortsat lå over niveauet før behandlingsstoppet op til 18 måneder senere.
HbA1c faldt lidt overraskende i gennemsnit hos den mindre gruppe, der inden stoppet havde et meget højt HbA1c på mindst 70 mmol/mol. Forskerne peger på, at det blandt andet kan skyldes, at lægerne efterfølgende har intensiveret behandlingen hos disse dårligt regulerede patienter.
Blodsukker steg også med SGLT-2-hæmmer
Efter de nye regler er tilskud til GLP-1-medicin blandt andet forbeholdt patienter, som ikke kan behandles med SGLT-2-hæmmere, for eksempel på grund af intolerance eller svært nedsat nyrefunktion, og som samtidig opfylder de øvrige kriterier. Tilskud kan også gives, hvis patienten trods behandling med relevante orale diabeteslægemidler fortsat har utilstrækkelig blodsukkerkontrol.
Også hos de patienter, der faktisk skiftede til en SGLT-2-hæmmer, steg HbA1c. Hos 2.613 patienter med relevante målinger før og efter skiftet steg gennemsnittet fra 48 til 55 mmol/mol – svarende til 7,2 mmol/mol.
En betydelig del af patienterne vendte desuden tilbage til semaglutid. 8.284 af de 22.096 personer, der var stoppet – 37 procent – hentede igen semaglutid efter en pause på mere end seks måneder.
Aktindsigt: Danske Regioner drøftede resultaterne før offentliggørelsen
Aktindsigten hos Danske Regioner i korrespondance og dokumenter om arbejdet med studiet viser, at Danske Regioner blev orienteret løbende gennem processen.
I februar skrev professor, studieleder Anton Pottegård, at forskergruppen havde udvidet projektet. Det skulle ikke længere alene undersøge effekten på HbA1c hos patienter, der skiftede behandling, men også beskrive, hvordan de nye tilskudsregler blev implementeret, og hvor mange patienter der faktisk skiftede.
I marts fik Danske Regioner en status med foreløbige resultater fra 20 procent af datagrundlaget. På det tidspunkt viste tallene kun et beskedent fald i brugen af Ozempic omkring tilskudsændringen efterfulgt af en ny stigning.
I maj blev der planlagt en fremlæggelse af de næsten færdige resultater for sundhedsdirektørkredsen, og 21. august sendte Danske Regioner forskernes artikeludkast videre til fire Steno-direktører forud for et møde med forskerne 3. september.
I en anden mail samme aften skrev en teamleder og chefrådgiver til en af Steno-direktørerne om, hvordan resultaterne kunne kommunikeres.
"Hvis der er tid, kan vi måske også få kredsens tanker omkring kommunikationslinje – og om en del af linjen skal være, at vi mener, at det er et fornuftigt nok princip, der ligger bag den nuværende klausul," skrev teamlederen.
Stadig flere ubekendte
I den interne korrespondance fremgår det også, at Danske Regioner var optaget af betydningen af den resterende forskel i HbA1c efter et år. I en mail til forskerne dagen før mødet skrev teamlederen, at hun især havde tænkt over, om forskellen på omkring 3 mmol/mol efter 12 måneder havde "reelle konsekvenser" for patienterne, og om Steno-direktørerne kunne hjælpe med at vurdere det.
Det er et spørgsmål, studiet ikke selv kan besvare. Forskerne har undersøgt blodsukkeret, men ikke om patienterne efterfølgende fik flere blodpropper, nyreskader, øjensygdom eller andre diabeteskomplikationer.
Studiet er finansieret af Danske Regioner. I det offentliggjorte manuskript skriver forskerne, at finansieringskilden ikke havde nogen rolle i designet, indsamlingen, analysen eller fortolkningen af data, udarbejdelsen af manuskriptet eller beslutningen om at indsende det til offentliggørelse.
De strammere regler har haft en betydelig økonomisk effekt. Lægemiddelstyrelsen opgjorde i september 2025, at regionernes tilskudsudgifter til Ozempic var faldet fra 487 millioner kroner i første halvår 2024 til 246 millioner kroner i første halvår 2025. Styrelsen understregede, at faldet både hang sammen med prisnedsættelsen på Ozempic og med, at en større andel af medicinen blev købt uden offentligt tilskud.
