”Vi har i højere grad end tidligere vaccinationen mod lungebetændelse på lystavlen,” siger Roar Maagaard. Foto: DSAM/YouTube

Praktiserende læge har fået sat vaccination mod lungebetændelse i system

I en lægepraksis i Skødstrup nord for Aarhus har praktiserende læge Roar Maagaard og hans kolleger valgt at gøre en ekstra indsats for at få sat vaccinationen mod lungebetændelse i system. For det kræver en særlig indsats at få pneumokok-vaccinationen ’på skinner,’ fastslår han..

Pneumokokker er det danske navn for bakteriearten Streptococcus pneumoniae.

Der findes to forskellige pneumokok-vacciner på det danske marked:

1. Den ene pneumokok-vaccine, som indeholder 13 forskellige typer af de pneumokok-bakterier, som kan resultere i en pneumokoksygdom som f.eks. lungebetændelse. Også kaldet den 13-valente pneumokok-vaccine.

2. Den anden pneumokok-vaccine, som indeholder 23 forskellige typer af de pneumokok-bakterier, der kan medføre en pneumokoksygdom som f.eks. hjernehindebetændelse. Også kaldet den 23-valente pneumokok-vaccine.

Begge vacciner virker ved at stimulere antistofproduktionen. Men vaccinen mod de 13-valente giver en mere langvarig beskyttelse.

Begge vacciner kan anvendes til vaccination af personer over 64 år. Men vaccinationerne beskytter heller ikke helt mod de samme sygdomme:

Vaccinen mod de 23 streptokokker beskytter mod flere bakteriearter i pneumokokfamilien, men kun mod de alvorlige invasive pneumokoksygdomme, hvilket vil sige bakterielle pneumokoksygdomme, hvor bakterierne har invaderet kroppen som ved f.eks. hjernehindebetændelse, blodforgiftning samt pneumokok-inficeringer af led og bughule. Vaccinen har vist at forebygge cirka tre ud af fire tilfælde af invasive pneumokoksygdomme hos voksne. Men den har ikke en bevist beskyttende effekt mod lungebetændelse.

Vaccinen mod de 13 forskellige pneumokokker har vist at yde beskyttelse mod såvel de alvorlige invasive pneumokoksygdomme som mod lungebetændelse på grund af pneumokokinficering. Vaccinen yder 46 procent beskyttelse mod lungebetændelse forårsaget af de 13 forskellige pneumokokker, som den beskytter imod, og giver 75 procent beskyttelse mod de meget alvorlige invasive pneumokoksygdomme.

Til vaccination af personer over 64 år kan der vælges mellem en enkelt vaccination med vaccinen, som beskytter mod de 23 forskellige streptokokker eller i stedet en vaccination med vaccinen, der beskytter mod de 13 streptokokker efterfulgt af en vaccination med den, som beskytter mod de 23.

Der foreligger ikke fra Sundhedsstyrelsen en generel anbefaling af pneumokokvaccination af personer over 65 år (som det er tilfældet for influenza), hvorfor pneumokok- vaccinen generelt ikke er gratis.

Der ydes dog klausuleret tilskud til begge typer pneumokok-vacciner til personer over 65 år, som lider af bl.a. KOL, hjertesvigt eller type 1-diabetes. Prevenar 13gælder også patienter over 65 år med kronisk lever- og nyresygdom, kronisk hjertepatienter (minus forhøjet BT), astma samt kronisk bronkitis.

Influenza-vaccination anbefales til ældre, og mange risikofaktorer for influenzasygdom er de samme som for alvorlig pneumokoksygdom. Disse to vacciner kan gives samtidig.

Kilder: Sundhed.dk, sst.dkssi.dk

Bl.a. findes vaccinen mod lungebetændelse ikke i den praktiserende læges køleskab som influenza-vaccinen, og patienten skal have en recept og selv hente den på apoteket først. Mange patienter skal desuden enten helt eller delvist selv betale for vaccinen, og anbefalingerne til hvem, der bør have den, er i øvrigt uklare, siger han.

I  lægepraksissen i Skødstrup sørger de sygeplejersker, som varetager de årlige influenza-vaccinationer, for at tale med især +65 patienterne om muligheden for også at blive vaccineret mod lungebetændelse. I udgangspunkt er det dog ikke noget, som man anbefaler alle +65-årige patienter, understreger Roar Maagaard, men kun de patienter, som er i særlig risiko. I udgangspunkt er det patienter med lungesygdommen KOL, personer, hvor milten er bortopereret eller patienter med lungesymptomer. Men der er, understreger Roar Maagaard, visse uklarheder i anbefalingerne, når det handler om målgruppe.

Hans fornemmelse er dog, at der generelt er sket en stigning i patienter på +65 år, som lader sig vaccinere mod lungebetændelse. I hvert fald er det tilfældet i den praksis, hvor han arbejder. Det skyldes blandt andet, mener han, at KOL-patienter modsat tidligere går til kontrol hvert år, og at man her blandt andet vælger at vaccinere mod pneumokok-infektion.

”Vi har i højere grad end tidligere vaccinationen mod lungebetændelse på lystavlen,” fortæller han, men understreger også, at det ikke er en opgave uden udfordringer at få netop samtalen om netop den vaccine sat i system.

Anbefalingerne er langt fra krystalklare

Der er faktisk en hel række af udfordringer, den praktiserende læge skal forholde sig til, når det handler om netop pneumokok-vaccination, fortæller Roar Maagaard:

”Der findes nu modsat tidligere, hvor der kun fandtes en vaccine, to vaccinationer mod lungebetændelse – Prevenar 13 og Pneumovax. Hvis anbefalingen er, at en patient skal have dem begge, så skal de eksempelvis gives med et bestemt tidsinterval og i rigtig rækkefølge. Desuden gælder der forskellige tilskudsregler for de to vacciner. Det betyder, at nogle patienter vil få tilskud til den ene vaccine, men ikke til den anden. I det hele taget er tilskudsreglerne så komplicerede, at de er vanskelige umiddelbart at gennemskue. Særligt Prevenar 13 vaccinen er kostbar, og det kan godt afholde nogle fra at takke ja til den. Den gruppe, som er i særlig risiko, og som vi anbefaler vaccinen, er KOL-patienter, og mange af dem er også en patientgruppe, som ikke nødvendigvis har råd til at betale for vaccinen,” siger han.

Anbefalingerne i forhold til, hvem der skal have den ene eller den anden vaccine, eller hvem der måske skal have dem begge er i øvrigt også uklare, understreger Roar Maagaard:

”Anbefalingerne er langt fra krystalklare, og nogle gange henvender vi os derfor til de lungemedicinske afdelinger for at få rådgivning. Men det er heller ikke altid, at de kan give os et klart og entydigt svar. Vi har flere patienter, som har fået besked om på hospitalet, at de skal tale med deres praktiserende læge om, hvorvidt de skal have den ene, den anden eller begge vaccinationer,” siger han. 

Kæden hopper af i forløbet

Der er yderligere én meget lavpraktisk men ikke uvæsentlig udfordring, som Roar Maagaard mener kan være helt afgørende for, om en patient vælger at lade sig vaccinere mod lungebetændelse eller ej: At patienten selv skal hente vaccinen på apoteket og medbringe den til lægen. Det mener han er en barriere for mange:

”Fordi vaccinen ikke som influenza-vaccinen er gratis og ligger i lægens køleskab, skal vi udskrive en recept, og patienten skal selv på apoteket for at hente medicinen og få det tilskud, som patienten er berettiget til. Så skal patienten komme tilbage til lægen for at få vaccinen. Det er en mere kompliceret arbejdsgang, end hvis patienten kunne nøjes med at komme én gang hos lægen og få vaccinen med det samme - og det øger således risikoen for, at kæden hopper af i forløbet.”

Et grundigt oplysningsarbejde

Når lægerne i Skødstrup anbefaler vaccinationen mod lungebetændelse, fortæller de altid patienterne, at ingen vaccine yder 100 procent beskyttelse – men at det alligevel er fornuftigt at få den, i hvert flad, hvis de tilhører en risikogruppe. Roar Maagaards klare oplevelse er dog også, at langt de fleste af de patienter, som han anbefaler at få vaccinen, tager imod tilbuddet:

”Hvis vi som læger anbefaler vaccinen, og hvis patientens økonomi er til det, så vælger de som regel at takke ja. Her er det lidt den modsatte oplevelse, vi får, når vi anbefaler influenza-vaccination til +65-årige. Mange i den alder føler sig nemlig raske og friske og ser ikke noget umiddelbart behov for at lade sig influenza-vaccinere. Men i 2018 blev mange rigtigt syge af influenza, og de kommer tilbage i år og siger, at de gerne vil vaccineres. Det handler om, at patienterne ofte træffer et valg på et forkert grundlag. De tror, at de bliver lidt småsløje med snue og feber – men i realiteten bliver man ofte særdeles syg af influenza. Så uanset hvilken vaccine vi taler om, så kræver det et grundigt oplysningsarbejde fra lægens side,” siger han.

 

LÆS OGSÅ:

 

 

 

Tags: pneumokok-lungebetændelse, pneumokok-vaccine

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk