"Der er altså også nogle, der dør af den meget alvorlige infektion. Men faktisk er det sådan, at man – dog kun med en omtrentlig 50-procentdækningsgrad - både relativt nemt og billligt er i stand til at vaccinere mod pneumokok-lungebetændelsen," siger Lars Østergaard.

Professor: Kendskabet til livsreddende vaccine mod lungebetændelse er for ringe

I 2017 fik over 700 danskere invasiv pneumokoksygdom i form af f.eks. blodforgiftning, hjernehindebetændelse og alvorlig lungebetændelse. Professor og ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Klinik, AAU, Lars Jørgen Østergaard, mener, at kendskabet til pneumok-vaccinen er for dårlig i Danmark. 

Hvert år dør 200 danskere af en lungebetændelse, som udvikler sig til invasiv pneumokoksygdom. Vaccinen er relativt effektiv, enkel og billig og kan gives sammen med influenza-vaccinationen, men Sundhedsstyrelsen anbefaler den fortsat kun til særlige risikogrupper over 65 år.

Ifølge professor på AAU er der generelt for ringe oplysning til befolkningen om vaccinens potentielle, forebyggende effekt.

I 2017 blev der ifølge Sundhedsstyrelsen påvist 771 tilfælde af invasiv pneumokoksygdom (IPS) i Danmark. Vi taler her om de tilfælde, hvor pneumokok-bakterier i forbindelse med en lungebetændelse udvikler sig til alvorlig sygdom som eksempelvis blodforgiftning, hjernehindebetændelse og alvorlig lungebetændelse. Det er nogle af de alvorligt syge patienter, som professor og ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Klinik, AAU, Lars Jørgen Østergaard møder i sit daglige, kliniske arbejde på Aarhus Universitetshospital:

”Nogle bliver heldigvis helt raske, andre må leve med senfølger – men der er altså også nogle, der dør af den meget alvorlige infektion. Men faktisk er det sådan, at man – dog kun med en omtrentlig 50-procentdækningsgrad - både relativt nemt og billligt er i stand til at vaccinere mod pneumokok-lungebetændelsen,” understreger han.

Kendskabet til vaccinen er for ringe

Sundhedsstyrelsen anbefaler i dag kun vaccinen til særlige risikogrupper i befolkningen – nemlig til personer over 65 år, som lider af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjertesvigt eller type-1 diabetes. Det er muligt at blive vaccineret på eget initiativ, hvis man selv betaler de omkring 600-1000 kr., som en vaccine koster (sygeforsikringen Danmark yder et tilskud). Ifølge Lars Jørgen Østergaard kunne man i første omgang mod egenbetaling med fordel tilbyde vaccinen til den ældre befolkning (over 65), som ikke er i en risikogruppe – for eksempel, når man vaccinerer mod influenza – og ifølge ham er den væsentligste årsag til, at kun få vælger at lade sig pneumokok-vaccinere formentlig, at kendskabet til vaccinen og dens mulige effekt er for ringe:

”Pneumokok-vaccinen bliver ikke italesat på samme måde som eksempelvis influenza-vaccinen gør, og det til trods for, at den faktisk er mere effektiv og har højere dækningsgrad. Jeg tror først og fremmest, at det er nødvendigt at oplyse langt mere om vaccinen i den brede befolkning, ligesom at de praktiserende læger i højere grad bør tage dialogen med +65 patienterne om, at vaccinen er en mulighed, for eksempel i forbindelse med, at de alligevel bliver influenza-vaccineret.”

Hans fornemmelse er, at det ikke er på grund af manglende vilje, at de praktiserende læger ikke prioriterer at tale med deres ældre patienter om pneumokok-vaccinen, men nærmere et spørgsmål om manglende tid. Desuden pointerer Lars Jørgen Østergaard, at det er væsentligt at tænke over ordvalget, når man oplyser om den særligt alvorlige variant af lungebetændelse:

”Kun de færreste ved, hvad ordet ’pneumokok’ betyder – men alle ved, hvad en lungebetændelse er.”

Lars Jørgen Østergaard mener ikke, at en generel vaccine-skepsis er en barriere – slet ikke, når det som her drejer sig om den ældre del af befolkningen:

”Det er på ingen måde min opfattelse, at +65 målgruppen er skeptisk overfor vacciner generelt. Tværtimod oplever jeg, at hvis jeg eller mine kolleger anbefaler en vaccine, så er reaktionen som oftest, at patienterne siger ja tak. Jeg tror faktisk, at det er ganske enkelt: Det reelle problem ligger i, at målgruppen ikke er informeret og oplyst om, at vaccinen findes, og om hvilken forebyggende effekt den kan have.”

Flere end 100 pneumokok-bakterier

Den ene del af Lars Jørgen Østergaards job er arbejdet i klinikken på Infektionsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitetshospital. Den anden del er forskningen. I forskningen ser han nærmere på og undersøger i studier især de nye pneumokok-vacciners effekt.

Pneumokokker er det danske navn for bakteriearten Streptococcus pneumoniae.

Der findes to forskellige pneumokok-vacciner på det danske marked:

1. Den ene pneumokok-vaccine, som indeholder 13 forskellige typer af de pneumokok-bakterier, som kan resultere i en pneumokoksygdom som f.eks. lungebetændelse. Også kaldet den 13-valente pneumokok-vaccine.

2. Den anden pneumokok-vaccine, som indeholder 23 forskellige typer af de pneumokok-bakterier, der kan medføre en pneumokoksygdom som f.eks. hjernehindebetændelse. Også kaldet den 23-valente pneumokok-vaccine.

Begge vacciner virker ved at stimulere antistofproduktionen. Men vaccinen mod de 13-valente giver en mere langvarig beskyttelse.

Begge vacciner kan anvendes til vaccination af personer over 64 år. Men vaccinationerne beskytter heller ikke helt mod de samme sygdomme:

Vaccinen mod de 23 streptokokker beskytter mod flere bakteriearter i pneumokokfamilien, men kun mod de alvorlige invasive pneumokoksygdomme, hvilket vil sige bakterielle pneumokoksygdomme, hvor bakterierne har invaderet kroppen som ved f.eks. hjernehindebetændelse, blodforgiftning samt pneumokok-inficeringer af led og bughule. Vaccinen har vist at forebygge cirka tre ud af fire tilfælde af invasive pneumokoksygdomme hos voksne. Men den har ikke en bevist beskyttende effekt mod lungebetændelse.

Vaccinen mod de 13 forskellige pneumokokker har vist at yde beskyttelse mod såvel de alvorlige invasive pneumokoksygdomme som mod lungebetændelse på grund af pneumokokinficering. Vaccinen yder 46 procent beskyttelse mod lungebetændelse forårsaget af de 13 forskellige pneumokokker, som den beskytter imod, og giver 75 procent beskyttelse mod de meget alvorlige invasive pneumokoksygdomme.

Til vaccination af personer over 64 år kan der vælges mellem en enkelt vaccination med vaccinen, som beskytter mod de 23 forskellige streptokokker eller i stedet en vaccination med vaccinen, der beskytter mod de 13 streptokokker efterfulgt af en vaccination med den, som beskytter mod de 23.

Der foreligger ikke fra Sundhedsstyrelsen en generel anbefaling af pneumokokvaccination af personer over 65 år (som det er tilfældet for influenza), hvorfor pneumokok- vaccinen generelt ikke er gratis.

Der ydes dog klausuleret tilskud til begge typer pneumokok-vacciner til personer over 65 år, som lider af bl.a. KOL, hjertesvigt eller type 1-diabetes. Prevenar 13gælder også patienter over 65 år med kronisk lever- og nyresygdom, kronisk hjertepatienter (minus forhøjet BT), astma samt kronisk bronkitis.

Influenza-vaccination anbefales til ældre, og mange risikofaktorer for influenzasygdom er de samme som for alvorlig pneumokoksygdom. Disse to vacciner kan gives samtidig.

Kilder: Sundhed.dk, sst.dkssi.dk

”Udfordringen, når vi taler om pneumokok-vacciner, er, at der findes flere end 100 forskellige pneumokok-bakterier, så én type vaccine er ikke i stand til at ramme alle bakterierne samtidig. Man forsøger derfor i udviklingen af nye vacciner både at gøre dem bredere og mere virkningsfulde,” fortæller han.

Forskerne tester de nye vacciner på patienter efterhånden, som de dukker op – men ifølge Lars Jørgen Østergaard har en vaccine med fuld dækningsgrad meget lange udsigter:

”Vi kan med én vaccine ramme en del – typisk halvdelen af infektionerne – men hidtil ikke dem alle, og typisk er det sådan, at der bliver flere af de infektioner, som de eksisterende vacciner ikke rammer.”

Vacciner er at betragte som forsikringer

Der er ingen tvivl om, at Lars Jørgen Østergaard mener, at der i Danmark bør være mere fokus på pneumokok-vaccinationens mulige forebyggelse af invasiv pneumokoksygdom, men han er ikke blind for, at der naturligvis er andre prioriteter:

”Ud fra en sundhedsøkonomisk betragtning er det i sidste ende politikerne, der kommer til at afgøre, om en pneumokok-vaccination bør anbefales til alle over 65 år og ikke blot til enkelte risikogrupper, sådan som det er i dag. Det kunne måske være en ide at tilbyde den til alle over 65, men det vil kræve en medicinsk teknologivurdering, hvor det vurderes, hvor god effekten reelt er, hvad befolkningen mener – og naturligvis også en økonomisk kalkule. Alle vaccinationer er at betragte som forsikringer; man vælger at beskytte sig mod noget, som måske eller måske ikke sker i fremtiden.”

 

 

 

Tags: vaccination, pneumokok-lungebetændelse, pneumokok-vaccine

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk