Jes Søgaard: Der er fornuft i, at Medicinrådet sætter en grænse for prisen
Medicinrådet har med afvisningen af Revlimid (lenalidomid) været ude i en vanvittig svær problemstilling, og man må have respekt for, at nogen sætter en grænse for de voldsomme og ubegrundede prisstigninger, der har været på medicin gennem snart 20 år, mener sundhedsøkonom ved SDU, Jes Søgaard.
Medicinrådet valgte onsdag, at knoglemarvsbehandlingen Revlimid ikke skal anbefales som standardbehandling, selv om den kliniske merværdi af behandlingen ifølge rådet er vurderet som vigtig, og selv om behandlingen har potentiale til at forlænge patienternes liv med op til to år. Patientforeningen er chokeret over beslutningen, som formanden, Søren Dybdahl, mener, er i klar modstrid med det, der blev lovet, da Medicinrådet blev etableret.
Professor i sundhedsøkonomi ved SDU, Jes Søgaard, er ikke helt enig. Medicinrådet handler faktisk i tråd med dets opgave, siger han.
”I Danmark har vi valgt en model for anbefaling af nye behandlinger, hvor vi går med livrem og seler, og man har sat et Medicinråd til at administrere en fortolkning af en lovgivning, der siger, at man godt må tage hensyn til prisen, og det er så den ret, som rådet prøver at bruge nu. Når de ikke anbefaler behandlingen, kan det være fordi, at der ikke har været nagelfast enighed om vurderingen af den terapeutiske værdi, men der kan også ligge det i det, at hvis vi aldrig udnytter muligheden for at sige nej, så vil lægemiddelindustrien fortsætte med at lægge ti procent oveni prisen hvert år, og det er, hvad der sker i øjeblikket. Jeg har ikke svaret, men jeg vil tillade mig at stille spørgsmålet: Hvem er den kyniske part her: Sælgeren eller køberen?” siger Jes Søgaard.
I den analyse, som regionernes indkøbsorganisation Amgros har lavet, er det mest sandsynlige scenarie, at meromkostningerne for Revlimid sammenlignet med placebo er på 1,8 mio. kroner per patient. Amgros vurderer, at budgetkonsekvenserne for regionerne per år ved anbefaling af Revlimid som standardbehandling vil være ca. 170 mio. kroner per år, og Jes Søggards pointe er, at behandlingen ikke er alene om at være dyr. Siden 1998 er gennemsnitsprisen på nye kræftlægemidler femdoblet med årlige prisstigninger på 8-9 procent, og i dag er den almindelige månedlige omkostning ved ny kræftbehandling omkring 100.000 kroner per patient.
”Det er jo en vanvittig svær problemstilling, og et eller andet sted har jeg respekt for, at nogen på et fagligt grundlag sætter en grænse for, hvor høj en pris man vil betale. Som samfund og sundhedsvæsen er man nødt til på et tidspunkt at sige, at nu prisen for høj. På et tidspunkt bliver priserne så høje, at man vil blive nødt til at sige nej til rigtig mange præparater. Det kan lyde forfærdeligt kynisk at sige, men man kunne også se på lægemiddelindustrien og spørge, hvorfor de skal tage så høje priser,” siger Jes Søgaard.
Ifølge ham kan det nuværende prisleje for nye behandlinger ikke i virksomhedernes omkostninger ved at udvikle medicinen. Jes Søgaard har tidligere set nærmere på medicinalvirksomhedernes omkostninger, og selv om det er svært at finde gode data for, hvad det koster at udvikle et nyt kræftlægemiddel, er omkostningerne ikke femdoblet over de seneste 18-19 år, slår han fast.
Ifølge lægemiddelindustrien koster det to-tre milliarder dollars at udvikle et nyt kræftlægemiddel, men uafhængige undersøgelser, senest en undersøgelse publiceret i det amerikanske lægevidenskabelige selskab JAMA, viser, at udgiften er 750 mio. dollars.
”Der er så megen elastik i de her undersøgelser, men industrien har selv været ude at sige, at de ikke sætter prisen efter, hvad det koster at udvikle og producere, men efter hvad behandlingerne er værd, og det er jo et ekstremt elastisk begreb at arbejde med,” siger Jes Søgaard.
Som et kuriøst eksempel nævner han at have set, at en virksomhed er begyndt at regne det håb, der kan være forbundet med et kræftlægemiddel, med i en eksplicit algoritme for prisfastsættelse.
”Jeg mener, hvornår stopper det? Er det, når behandlingen af én patient koster en mio. kroner per måned? Vi er allerede oppe på gennemsnitligt 100.000 kroner per måned, så der er en vis ansvarlighed i at tage den beslutning, som Medicinrådet har taget, selv om jeg ville have haft ekstremt svært ved selv at træffe den,” siger Jes Søgaard.
LÆS OGSÅ:
I går afviste Medicinrådet at godkende vedligeholdelsesbehandlingen Revlimid til yngre patienter med
Tags: revlimid