Michael Oettinger peger på mangel på neurologer som en af de største flaskehalse for patienter med hjernesygdomme.
Neurologernes forperson: Kære regering, sæt fokus på hjernens sygdomme og husk at uddanne flere neurologer
Neurologiske sygdomme koster Danmark mere end 50 milliarder kroner om året og er en af de største årsager til sygdom og funktionsnedsættelse. Alligevel har Danmark endnu ingen national plan for hjernens sygdomme. Det bør den nye regering ændre, skriver Michael Oettinger, der er forperson for Dansk Neurologisk Selskab.
Af Michael Oettinger, neurolog og cheflæge, forperson for Dansk Neurologisk Selskab
I det politiske grundlag for den nye firkløverregering er det visionen, at alle borgere har mulighed for et liv præget af fysisk, psykisk og socialt velvære. Med andre ord at man kan leve længe med et godt helbred, og at der er en fri og lige adgang til hurtig behandling af høj kvalitet ved sygdom.
Dette forudsætter blandt andet et fokus på forebyggelse, at der er læger i hele landet, og at der er en bedre indsats for mennesker, som lever med en kronisk sygdom.
Neurologiske sygdomme som for eksempel demens, epilepsi, blodpropper og blødninger i hjernen, Parkinsons sygdom, multipel sclerose, hovedpinesygdomme herunder migræne, hjernerystelse og muskelsygdomme hører til den gruppe af sygdomme, som ifølge WHO udgør den suverænt største kilde til funktionsnedsættelse og næsthyppigste årsag til død i verden.
I Danmark koster neurologiske sygdomme mere end 50 milliarder kroner – hvert eneste år.
Det kalder på en samlet strategi og dermed en national handleplan for hjernens sygdomme – en Hjerneplan – som på afgørende vis skal skabe en retning og være handlingsanvisende, så mennesker, der rammes af en hjernesygdom, i videst muligt omfang får et liv med mest mulig fysisk, psykisk og socialt velvære.
Danmark har gennem mere end 25 år haft en tradition for at iværksætte og implementere ambitiøse nationale sundhedsplaner, herunder de fem kræftplaner, en demenshandleplan og senest en psykiatriplan. Det har været med til at vende en udvikling og skabe mere sundhed på de nævnte områder.
Men indenfor det neurologiske sygdomsområde er der indtil videre ikke udarbejdet en national handleplan i Danmark.
Norge, Schweiz, Polen og Tyskland har en national strategi for hjernens sygdomme. Det kommende irske formandskab for EU har sat hjernesygdomme på deres agenda. WHO anbefaler i deres tiårsplan - Intersectoral Global Action Plan 2022 - 2031 - at medlemslandene har en national Hjerneplan. European Academy of Neurology står bag en europæisk Brain Health Mission. Stillehavsøkonomierne har Brain Health som en topprioritet. For to uger siden udgav G7-landenes nationale videnskabelige selskaber kaldet S7 en fælles erklæring med titlen: Advancing Brain Health including Mental Health for Global Societal Resilience. Ovenstående viser med al tydelighed, at hjernesygdomme inklusiv de neurologiske sygdomme har en topprioritet internationalt. Herhjemme vedtog Region Syddanmark i 2025, som den første region, en Hjerneplan med varige og øremærkede midler.
Det neurologiske sygdomsområde er i en enorm udvikling betinget af forskning og innovation. Her bidrager dansk forskning og life science på afgørende vis. Men adgangen til hurtig og rettidig diagnostik samt den efterfølgende behandling og rehabilitering er i den grad afhængig af, hvor man som borger bor i Danmark.
Mangel på speciallægekapacitet betyder lange ventetider både på de neurologiske afdelinger, men også i neurologisk speciallægepraksis rundt omkring i landet. Det medfører fragmenterede patient- og efterfølgende borgerforløb. Det hindrer den nødvendige sammenhæng, som er så vigtig for mennesker, som er ramt af en neurologisk sygdom. Det kan i værste fald forværre funktionsniveauet hos de mennesker, som vi er sat i verden for at hjælpe. Samtidig er en struktureret indsats indenfor forebyggelse af hjernesygdomme og fremmelse af hjernesundhed nærmest ikke-eksisterende i Danmark.
I det nye regeringsgrundlag adresseres følgende punkter:
Kronikerpakker skal fremrykkes og om muligt udbredes til flere sygdomme
Etablering af en forebyggelsesfond med fokus på tidlige indsatser og hjælp til mennesker med kroniske sygdomme
Udarbejdelse af en ny demenshandleplan
Styrkelse af life science-området så forskning og innovation hurtigt gør nytte
Udbredelse af digitale løsninger og sundhedsteknologi
Det er udmeldinger som kan give et nyt håb for de tusindvis af mennesker, som hver dag lever med en neurologisk sygdom. Men der mangler en meget vigtig forudsætning: Nemlig, at der skal være det nødvendige antal fagprofessionelle hænder, herunder speciallæger i neurologi. Den neurologiske speciallægekapacitet er ganske enkel for lav i Danmark og er en alvorlig og stor flaskehals.
Ambitionen om, at arbejde med sundhedsområdet skal ske ud fra et helhedsperspektiv, er rigtig. Derfor er det så afgørende, at politikere, myndigheder på tværs af sektorer, de fagfaglige miljøer samt patientorganisationer indenfor hjerneområdet sammen arbejder om det fælles og ultimative mål, at mennesker med en hjernesygdom får et liv med mest mulig fysisk, psykisk og socialt velvære, at hjernesygdomme forebygges, samt at hjernesundhed fremmes.
Grundlæggende handler en dansk Hjerneplan om at sikre diagnostik, udredning, behandling og rehabilitering til tiden. Men det handler også om at sikre en bæredygtig samfundsøkonomi. Måske er det derfor, at meget store lande er begyndt at interessere sig for hjernens sygdomme.
Danmarks nye regering er en realitet. Og med det muligheden for at gøre en afgørende forskel for mennesker med en hjernesygdom.
Dansk Neurologisk Selskab er helt klar til at gå ind i den opgave.
Til sidst et stort tillykke til Ida Auken som ny sundhedsminister. Vi glæder os til det kommende samarbejde.