Behandlingen hedder ER-100 og afprøves i et tidligt klinisk forsøg hos voksne med alvorlige sygdomme i synsnerven, blandt andet åbenvinklet grøn stær og NAION, som er en akut skade på synsnerven efter svigtende blodforsyning. I januar fik Life Biosciences grønt lys fra den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA til at gå videre med forsøget. Nyheden blev også omtalt af Clinical Trials Arena.
Forsøget skal først og fremmest vise, om behandlingen er sikker. Men nyheden vækker opsigt, fordi det er første gang, at en behandling baseret på delvis epigenetisk reprogrammering er taget i brug i patienter.
"Det er spændende, fordi denne metode er en af de eneste metoder, hvormed vi kan påvirke fundamentale ændringer, der sker med alderen," siger han i en skriftlig kommentar.
Teknologien forsøger ikke blot at dæmpe symptomer eller bremse en sygdomsudvikling, men at ændre cellernes indre styring, så skadede celler i øjet kan begynde at arbejde mere som yngre og sundere celler.
Øjet er første stop, fordi det er et afgrænset sted at begynde, og fordi skaderne i synsnerven kan måles tæt. Men teknologien er tænkt bredere. Life Biosciences arbejder med en platform, der skal forsøge at genskabe funktion i celler, som er svækket af alder. Hvis det lykkes i øjet, vil næste spørgsmål være, om samme princip kan bruges i andre væv, hvor aldring langsomt får cellerne til at miste grebet om deres oprindelige opgave.
Fra øjensygdom til aldringsbiologi
Life Biosciences begynder i øjet af en grund.
Øjet er lille, afgrænset og kan behandles lokalt. Samtidig kan læger måle synet meget præcist. De kan undersøge synsfelt, nervefunktion og nethindens elektriske signaler. Det gør øjet til et mere kontrollerbart sted at begynde end for eksempel hjernen, leveren eller blodkarrene.
Patienterne i forsøget har sygdomme, hvor synsnerven bliver skadet.
Ved åbenvinklet grøn stær bliver synsnerven gradvist ødelagt. Sygdommen hænger ofte sammen med forhøjet tryk i øjet, men nogle patienter får grøn stær, selv om trykket er normalt. Behandlingen i dag handler især om at sænke trykket og bremse udviklingen. Den kan ikke genskabe de nerveceller, der allerede er gået tabt.
NAION rammer mere pludseligt. Tilstanden skyldes, at blodforsyningen til synsnerven svigter. Mange opdager det, når de vågner med nedsat syn på det ene øje. Synstabet er typisk smertefrit, men kan være alvorligt. Der findes i dag ingen godkendt behandling, som kan reparere skaden.
I begge sygdomme er problemet de retinale ganglieceller. Det er nervecellerne, der sender synsindtryk fra øjet videre til hjernen. Når de skades eller dør, kan kroppen ikke bare danne nye.
ER-100 skal forsøge at ændre situationen.
Hvad gør behandlingen?
ER-100 bygger på en idé, der kan lyde som både enkel og vanvittig: Gamle celler kan måske bringes til at fungere yngre, hvis man retter på den måde, de læser deres egne gener på.
Alle kroppens celler har stort set samme DNA. En levercelle, en hudcelle og en nervecelle bærer samme grundlæggende arvemateriale, og forskellen ligger i, hvilke dele af arvemassen cellen bruger. Eksempelvis skal en levercelle opføre sig som en levercelle. En nervecelle skal sende signaler. En bruskcelle skal vedligeholde brusk. Det styres blandt andet af epigenetik.
Epigenetik kan forklares som cellens tænd- og sluk-system, hvor DNA’et er opskriftsbogen. Epigenetikken bestemmer, hvilke opskrifter cellen læser, og hvilke der bliver liggende.
Med alderen bliver systemet mindre præcist, og cellen mister noget af sin orden. Gener, der burde være aktive, bliver for svage, mens andre bliver for aktive. Cellen husker stadig, hvad den er, men den passer bare sit arbejde dårligere.
ER-100 forsøger at rette på cellens styring.
Behandlingen bruger tre proteiner, som hedder OCT4, SOX2 og KLF4. De kaldes samlet OSK. Life Biosciences beskriver ER-100 som en forsøgsbehandling, der bruger kontrolleret udtryk af OSK-faktorerne til at ændre cellernes genudtryk i retning af et mere ungdommeligt og funktionelt mønster.
Det afgørende er, at cellen ikke skal føres helt tilbage til et stamcellestadie – for en nervecelle i øjet skal ikke blive til en umoden celle uden fast opgave. Den skal blive ved med at være en nervecelle, men skal bare fungere bedre. Derfor kaldes teknologien delvis epigenetisk reprogrammering.
Behandlingen forsøger med andre ord at skrue lidt på cellens biologiske alder uden at slette dens identitet.
Fascinerende mekanisme
Idéen bygger på en af de mest fascinerende mekanismer i biologien: Hvert menneske begynder med en ægcelle og en sædcelle fra voksne mennesker, og de to celler bærer tegn på biologisk alder. Alligevel fødes barnet ungt.
Barnet arver godt nok forældrenes gener, men barnet arver ikke forældrenes aldersbetingede åreforkalkning, demens, grå stær eller slidgigt. Tidligt i fosterudviklingen bliver cellernes alderstegn i vidt omfang nulstillet.
Det viser, at biologien allerede har en måde at skrue cellers alder tilbage på. Spørgsmålet er, om forskere kan bruge en lille og kontrolleret del af mekanismen som behandling.
Den japanske forsker Shinya Yamanaka viste for snart 20 år siden, at voksne celler kan omprogrammeres til stamcellelignende celler ved hjælp af fire særlige faktorer. Opdagelsen gav ham Nobelprisen i medicin i 2012.
Life Biosciences bruger tre af de fire faktorer og udelader c-MYC, som især forbindes med ukontrolleret cellevækst og kræftrisiko. Målet er at få en mildere og mere kontrolleret effekt: nok til at gøre cellen mere funktionsdygtig, uden at den mister sin rolle i vævet.
Fra mus til aber og nu mennesker
Forsøget i mennesker bygger på flere års dyreforsøg.
Et centralt studie kom fra David Sinclairs laboratorium ved Harvard i 2020. Her brugte forskerne OSK i mus med skader i synsnerven, en model for grøn stær og aldersbetinget synstab. I studiet, der blev publiceret i Nature, rapporterede forskerne, at OSK i musenes retinale ganglieceller kunne genskabe mere ungdommelige DNA-methyleringsmønstre, fremme nervefibrenes genvækst efter skade og vende synstab i en model for grøn stær og hos gamle mus.
Life Biosciences har siden arbejdet videre med teknologien. Ifølge selskabet har ER-100 vist effekt i både gnavere og ikke-menneskelige primater, altså aber.
De vigtigste offentligt beskrevne abeforsøg handler om en NAION-lignende skade på synsnerven. Life Biosciences præsenterede i 2023 data fra en ikke-menneskelig primatmodel af NAION. Her blev aber påført en laserinduceret skade i øjet, hvorefter behandlingen blev givet lokalt i øjet.
Ifølge selskabet forbedrede OSK-behandlingen elektriske målinger af nethindens nerveceller, de såkaldte pERG-målinger, sammenlignet med kontrolbehandling. Selskabet rapporterede også flere sunde nervefiberbundter, altså bedre bevarelse af nervefibre, efter behandlingen.
Selskabet har senere præsenteret data, der tyder på, at ER-100 ændrede cellernes epigenetiske mønstre. I 2025 skrev Life Biosciences, at behandlingen i den ikke-menneskelige primatmodel af NAION gendannede DNA-methyleringsmønstre med tegn på processer knyttet til neuronal regeneration.
Det er vigtige data, fordi aber biologisk og anatomisk ligger tættere på mennesker end mus.
Der er dog et væsentligt forbehold: De centrale abedata er præsenteret som kongresdata og selskabsmeddelelser. Der ser endnu ikke ud til at være en fuld, peer-reviewed artikel med alle resultaterne fra abeforsøgene.
Bredere er feltet testet i mus på flere sygdomsområder. Forskere har undersøgt delvis epigenetisk reprogrammering i modeller for hurtig aldring, leverpåvirkning, hukommelsesproblemer, slidgigt, bruskforandringer og andre aldersrelaterede tilstande.
På aber er dokumentationen mere begrænset. Her knytter de vigtigste offentlige data sig til øjet og Life Biosciences’ ER-100-program.
Derfor er andre sygdomme interessante
Hvis ER-100 kun kan bruges i øjet, kan det blive vigtigt for patienter med grøn stær eller NAION. Men det er ikke derfor, forsøget vækker så stor interesse hos aldringsforskere. Interessen handler om princippet.
Mange store sygdomme hos ældre skyldes ikke kun én fejl. De skyldes, at celler og væv gradvist mister funktion. Leverceller bliver dårligere til at håndtere fedt, betændelse og arvæv. Bruskceller bliver dårligere til at vedligeholde led. Nerveceller i hjernen mister robusthed. Blodkar bliver stivere og mere syge. Immunsystemet reagerer mindre præcist.
Hvis man kan få gamle celler til at arbejde mere som yngre celler, kan det i teorien få betydning for flere af de sygdomme.
Morten Scheibye-Knudsen peger på, at resultaterne fra dyreforsøg ikke uden videre kan oversættes til bred behandling af aldring hos mennesker.
"Reprogrammering har vist sig mindre effektiv i forhold til generel aldring i mus. Det er således uklart hvor stor en effekt metoden vil have i forhold til aldring. I forsøg med mus hvor man har brugt en anden form for reprogrammering har man set øget udvikling af visse former for kræft. Nu testes metoden hos raske mennesker, og det bliver spændende at se, om behandlingen viser sig at være uden bivirkninger," siger han.
Morten Scheibye-Knudsen vurderer, at det endnu er vanskeligt at forudsige, hvor bredt teknologien kan bruges.
"I forsøg med mus har effekten været lidt skuffende i forhold til aldring generelt, men mus ældes på en anden måde og har en langt større risiko for at udvikle kræft, så det er muligt, at effekten vil være mere markant og kan bruges i mange forskellige sygdomme hos mennesker," siger han.
Et muligt område er fedtleversygdommen MASH. Det er en kronisk leversygdom, hvor fedtophobning, betændelse og arvæv gradvist kan skade leveren. Life Biosciences skriver på sin pipeline-side, at selskabet har prækliniske data fra en musemodel for MASH, hvor epigenetisk restaurering ifølge selskabet forbedrede metaboliske markører, klinisk afledte biomarkører og vævsforandringer.
Et andet område er slidgigt. Her bliver brusk i leddene gradvist nedbrudt, og bruskcellerne mister evnen til at vedligeholde vævet. I dag kan man lindre smerter, træne, aflaste og til sidst indsætte kunstige led, men der findes ikke medicin, der for alvor genskaber ødelagt brusk. Museforsøg med OSK har derfor vakt interesse.
Hjernen er et tredje perspektiv. I museforsøg har forskere undersøgt, om delvis reprogrammering kan påvirke nerveceller, der indgår i hukommelse. Det er et felt med stor fascination, men også med store sikkerhedskrav. En behandling, der ændrer nervecellers styring i hjernen, skal være ekstremt præcis.
Blodkar er et fjerde område. Hjerte-kar-sygdom er en af de største årsager til sygdom og død. Hvis gamle karceller kan bringes til at fungere bedre, kan det på lang sigt få betydning for sygdomme som åreforkalkning og forhøjet blodtryk. Her er udviklingen dog fortsat langt fra klinisk behandling med OSK-reprogrammering.
Det samme gælder immunsystemet, muskler, hud og andre væv. Flere selskaber arbejder med beslægtede idéer. Altos Labs, NewLimit, Retro Biosciences og Turn Biotechnologies er blandt de selskaber, der forsøger at udvikle behandlinger baseret på celleforyngelse, reprogrammering eller andre aldringsbiologiske spor.
Life Biosciences er dog det selskab, der offentligt er nået længst med en behandling baseret på delvis epigenetisk reprogrammering i mennesker.
Den store tekniske udfordring
At få gamle celler til at fungere yngre kræver mere end en god idé. Behandlingen skal ind i de rigtige celler. ER-100 bruger en viral vektor, AAV2, som transportmiddel. Det er et modificeret viruslignende system, der kan bringe genetisk materiale ind i celler. Her bruges det til at få cellerne i øjet til at danne OSK-faktorerne.
Det er en af grundene til, at øjet er valgt først. Det er lettere at give en lokal behandling i øjet end at ramme celler i hele kroppen.
Hvis teknologien en dag skal bruges i lever, hjerne, led eller blodkar, bliver leveringen langt sværere. Behandlingen skal finde de rigtige celler, virke længe nok og kunne slukkes eller kontrolleres. Den må ikke ramme forkert, gøre cellerne for umodne eller udløse alvorlige immunreaktioner.
Life Biosciences’ system er designet til at kunne aktiveres med doxycyclin, som i forsøgsopstillingen fungerer som en slags kontakt. Det giver forskerne mulighed for at styre, hvornår OSK-faktorerne udtrykkes, hvilket er afgørende. For lidt reprogrammering giver ingen effekt, og for meget kan være farligt.
