Rigmor Hviid Christensen.
Hvor er de bagvedliggende forklaringer og nuancerede løsninger på patienters voldelige adfærd?
Debat
DEBAT. Rigmor Hviid Christensen kritiserer et debatindlæg og en artikel på Sundhedspolitisk Tidsskrift for at være stigmatiserende og ensidige, idet de fokuserer for meget på sikkerhedsforanstaltninger i psykiatrien og sensationelle overskrifter, uden at tage højde for bagvedliggende forklaringer og nuancerede løsninger på patienters voldelige adfærd.
Jeg erfarer, at man i Region Hovedstadens netop vedtagne budget for 2025 har afsat et beløb på 22,7 millioner kroner årligt til ‘bedre sikkerhed i psykiatrien for patienter og medarbejdere’.Jeg tænker, at man på redaktionen af Sundhedspolitisk Tidsskrift er tilfredse med, at debatindlægget den 12. august (“Mere livsfarligt at være ansat i psykiatrien end i politiet”) nu har båret frugt.
Omvendt er undertegnede meget lidt tilfreds med såvel overskrift som indhold af debatindlægget. Jeg mener, at overskriften er stigmatiserende, og indholdet fokuserer mere på behovet for øgede sikkerhedsforanstaltninger for medarbejderne i psykiatrien end på at søge forklaringer og mulige konstruktive, forebyggende løsninger, andre end rent økonomiske, på nogle patienters desperate voldelige adfærd i bestemte situationer – med tragiske resultater til følge.
Må jeg tillade mig at henvise til en svensk roman fra 1937 af Dagmar Edqvist: ‘Affæren Ingegerd Bremssen’, som beskriver udfaldet af en situation, hvor en læge bliver angrebet af en voldelig patient. En roman, ganske vist, men tankevækkende, at en svensk forfatter i 1937, før 1950’ernes introduktion af psykofarmaka, kunne komme med argumenter til forsvar for såvel læge som patient, ud fra nogle holdninger om ansvarsfølelse, der i 2024 synes fraværende, dels i nævnte debatindlæg, dels i den danske opinion som helhed.
Hertil kommer en artikel i samme nummer af Sundhedspolitisk Tidsskrift med overskriften: “Forskers teori: Peter Gøtzsche skyld i dramatisk fald i børn og unges brug af antidepressiva”, hvor samme tendens gør sig gældende: En sensationel overskrift og et indhold, der tilsyneladende lader sig legitimere af, at en FORSKER udtaler sig om, at hun ikke TROR på to bestemte forklaringer, men selv har EN enkelt forklaring.
Forklaringen er en navngiven læge, om hvem det nærmest tilfældigt, som i en parentes, bemærkes, senere hen er blevet fyret fra en lederstilling. Samme forsker erklærer, at det nok “er lidt kontroversielt, men jeg synes, det er vigtigt at tale om det”.
Først allersidst i artiklen nævnes nogle helt andre overvejelser, som forpersonen fra BUP-DK kommer frem med, om blandt andet definitioner på den bedste behandling og/eller helbredelse af syge børn og unge.
Såvel debatindlæg som artikel har givet mig overvejelser i retning af at opsige min (gratis) aftale om fremover at modtage nyhedsbreve fra Sundhedspolitisk Tidsskrift, som jeg tidligere har været rigtig glad for at kunne læse og holde mig orienteret ud fra. Jeg kan derfor kun opfordre redaktionen til at afveje den mulige bias, som overskrifter og indhold af debatindlæg kan have, i forhold til andre faktorer, der måtte kunne gøre sig gældende, når ømtålelige problemstillinger bringes op.
Debatindlæg og artikel, læseren henviser til:
Svar fra redaktionen: Tak for dit indlæg og for dine tanker omkring vores dækning.
I forhold til det omtalte debatinlæg vil vi gerne præcisere, at vores debatsektion er et åbent forum, hvor forskellige stemmer og meninger kommer til udtryk. De holdninger, som debattører fremsætter, afspejler nødvendigvis ikke redaktionens opfattelse.
Med hensyn til den pågældende artikel om forskeren, vil vi gerne understrege, at vi i artiklen præsenterer flere synspunkter, herunder også fra Peter Gøtzsche.
Vi er enige i din observation om, at overskrifter sjældent kan rumme alle nuancer i en kompleks problemstilling. Som du påpeger, kan overskrifter til tider fremstå forenklede eller sensationelle for at fange opmærksomheden, men vi bestræber os altid på, at forskellige synspunkter kommer frem i artiklen.