"Han gjorde stor skade med sin skræmmekampagne, og jeg tror, at en del børn og unge ikke har fået den rette behandling på den baggrund," siger Rikke Thaarup Wesselhøft om Peter Gøtzsche.
Forskers teori: Gøtzsche-effekt skyld i dramatisk fald i børn og unges brug af antidepressiva
En ny undersøgelse afslører betydelige forskelle i antallet af børn og unge, der fra 2007 til 2018 blev sat i behandling med antidepressiv medicin i Sverige, Norge og Danmark. I Sverige blev antallet fordoblet. I Danmark fulgte vi den svenske udvikling, men pludselig omkring 2010 knækkede kurven i Danmark, og antallet faldt dramatisk med 40 procent. For sidsteforfatter på studiet er den mest sandsynlige forklaring på det en mand ved navn Peter Gøtzsche. Gøtzsche giver hende ret.
Faldet skete, selv om antallet af danske børn og unge, diagnosticeret i psykiatrien med angst og depression, steg.
"Vi forskere har diskuteret årsagen til, at så mange færre børn blev sat i behandling i Danmark efter 2010," siger Rikke Thaarup Wesselhøft, forskningsleder og ledende overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrien i Syddanmark og sidsteforfatter til studiet, der er offentliggjort i European Child & Adolescent Psychiatry.
Hun forklarer om diskussionen:
"FDA og EMA udsendte på et tidspunkt en international "black box"-advarsel om, at antidepressiva kan føre til øgede selvmordstanker og -adfærd hos børn og unge. Men jeg tror ikke, at den har været udslagsgivende for den store forskel mellem de skandinaviske lande. Jeg har holdt oplæg for svenske børnepsykiatere, og de var også meget opmærksomme på advarslen," siger hun.
I 2007 påbød Sundhedsstyrelsen, at opstart af medicinsk behandling med antidepressiva til børn og unge under 18 år kun måtte finde sted efter vurdering af en børne- og ungdomspsykiater. På det tidspunkt blev cirka 60 procent af børn og unge sat i behandling af praktiserende læger.
"Sammen med lang ventetid hos børnepsykiaterne kan også det have betydet noget. Men spørgsmålet er hvor meget. For påbuddet fra Sundhedsstyrelsen betød ikke, at praktiserende læger stoppede med at sætte børn og unge i behandling med antidepressiva. Langt fra. Det er jeg blevet lidt rystet over," siger Rikke Thaarup Wesselhøft.
Selv efter 2013 står praktiserende læger stadig bag 27,8 procent af alle nye opstartsbehandlinger med antidepressiv medicin blandt børn og unge herhjemme, viser undersøgelsen.
Rikke Thaarup Wesselhøft tror ikke rigtig på hverken black-box-teorien eller på Sundhedsstyrelsens påbud fra 2007 som den væsentligste forklaring på, at kurven over børn og unge i Danmark, som sættes i antidepressiv behandling, knækkede omkring 2010. Hun har en helt andet forklaring. Og den forklaring hedder Peter Gøtzsche. Dengang læge og leder af det Nordiske Cochrane Center – en post, han blev fyret fra i 2018.
"Det er korrekt, at det var min indsats, der fik forbruget til at falde i Danmark," siger Peter Gøtzsche.
"Det er nok lidt kontroversielt, men jeg synes, det er vigtigt at tale om det. Gøtzsche var i de år meget aktiv omkring at mistænkeliggøre både psykofarmaka og for den sags skyld børn- og ungepsykiatere. Det gjorde – naturligt nok – stort indtryk på mange, når han sagde, at antidepressiv medicin slog børn og unge ihjel. Han gjorde stor skade med sin skræmmekampagne, og jeg tror, at en del børn og unge ikke har fået den rette behandling på den baggrund," siger Rikke Thaarup Wesselhøft.
Først under og efter corona er antallet af børn og unge, der sættes i antidepressiv behandling i Danmark, igen begyndt at stige, fortæller hun.
"Det skal vi naturligvis følge og tage alvorligt, da det tyder på, at flere børn og unge har brug for behandling. Det, at de får behandling, er ikke i sig selv et onde. Det er en ret," siger Rikke Thaarup Wesselhøft.
Peter Gøtzsche giver hende ret i, at han er skyld i, at kurven knækkede.
"Det er korrekt, at det var min indsats, der fik forbruget til at falde i Danmark," siger han i en kommentar.
Han er dog ikke enig i, at han gjorde stor skade. Tværtimod.
"De placebo-kontrollerede forsøg viser, at antidepressiva fordobler risikoen for selvmord blandt børn og unge, og patienterne fortæller i forsøgene, at de ikke har nogen effekt på deres depression. Man skal derfor slet ikke bruge antidepressiva til børn og unge. Mange børn og unge har begået selvmord på grund af pillerne, og mange af disse var slet ikke deprimerede, men fik udskrevet en recept, fordi de havde søvnproblemer eller var nervøse forud for en eksamen," siger han.
Han har også selv skrevet en artikel i 2018, som handler om det styrtdykkende forbrug i Danmark.
Langt flere børnepsykiatere i Sverige
Svenske børn og unge havde i 2018 næsten tre gange så stor sandsynlighed for at starte behandling med antidepressiva (5,8 per 1000 personår) sammenlignet med deres danske jævnaldrende. (1,7 per 1000 personår).
Og 75 procent af gangene blev behandlingen i Sverige sat i gang af en børn- og unge psykiater, og Sverige har da også næsten dobbelt så mange børne- og ungdomspsykiatere per barn og ung sammenlignet med Danmark. Specifikt er der i Sverige én børne- og ungdomspsykiater for hver 2.887 børn og unge under 18 år, mens forholdet i Danmark er én børne- og ungdomspsykiater for hver 5.608 børn og unge.
"Det betyder jo, at der i Sverige er en større adgang til specialiseret behandling i forhold til herhjemme, hvor for mange sættes i gang med behandling af en praktiserende læge – på trods af, at ventetiden på en børne- og ungepsykiater er blevet kortere," siger Rikke Thaarup Wesselhøft.
Hun erkender dog, at ventetiden stadig kan være for lang.
"Vi kan gøre det bedre herhjemme ved at sikre, at børne- og ungdomspsykiaterne har tid til de sværest syge - altså dem, der har brug for et højt specialiseret tilbud og medicinsk behandling. Det gør vi ved at prioritere og opkvalificere de præhospitale tilbud i kommunerne i forhold til de børn og unge, som har tilstrækkelig gavn af mindre intensive tilbud," siger hun.
Nina Tejs Jørring, forperson for BUP-DK (Børne- og Ungdomspsykiatrisk selskab og overlæge i børne- og ungdomspsykiatri i Region Hovedstaden, har også læst undersøgelsen. På spørgsmålet om, hvor vidt Sverige eller Danmark gør det bedst, svarer hun:
"Det er jo det interessante spørgsmål. For hvad definerer, om vi gør det godt? Bør vi være bedst til at forebygge sygdom eller bedst til at have nem adgang til behandling, når man bliver syg? Og er den bedste behandling medicin og/eller terapi, eller skal vi være bedst til at helbrede de unge? Det siger undersøgelsen intet om. Dette er ikke tal om, hvem der bliver raske," siger Nina Tejs Jørring.
Så mange børn og unge sættes i gang med antidepressiva
Forskel mellem køn og aldersgrupper
