Vægtøgning gennem voksenlivet er forbundet med øget risiko for flere kræftformer

Personer, der tager mest på gennem voksenlivet, har højere risiko for flere kræftformer, som kan hænge sammen med svær overvægt.

Det viser et stort svensk studie, som blev præsenteret på den europæiske overvægtskongres European Congress on Obesity, ECO 2026.

Studiet tyder på, at risikoen for kræft ikke kun hænger sammen med vægten på et enkelt tidspunkt i livet. Vægten tidligt i voksenlivet, hvor meget man tager på gennem årene, og hvornår man udvikler svær overvægt, kan også have betydning.

Forskerne undersøgte vægtudvikling fra 17- til 60-årsalderen og så på, om den hang sammen med risikoen for bestemte kræftformer. Analysen bygger på det svenske ODDS-studie og omfattede vægtdata fra perioden 1911 til 2020.

Personer med mindst tre registrerede vægtmålinger blev fulgt fra deres tredje vægtmåling og frem til den første kræftdiagnose, død, udvandring fra Sverige eller udgangen af 2023.

I alt indgik 251.041 mænd og 378.981 kvinder i studiet. Mændene blev fulgt i median 33 år, mens kvinderne blev fulgt i median 18 år. Median betyder, at halvdelen blev fulgt i kortere tid og halvdelen i længere tid.

I løbet af opfølgningen fik 27 procent af mændene og 9 procent af kvinderne en kræftdiagnose.

Forskerne delte deltagerne op efter, hvor meget deres vægt havde ændret sig gennem voksenlivet. De sammenlignede dem, der havde taget mindst på, med dem, der havde taget mest på. Personer med de største vægtstigninger havde højere risiko for kræftformer, der er kendt for at kunne hænge sammen med svær overvægt.

Hos mænd var risikoen 46 procent højere blandt dem med de største vægtstigninger sammenlignet med dem med de mindste vægtstigninger. Hos kvinder var risikoen 43 procent højere.

Større risiko for bestemte kræftformer

Forskerne fandt også forskelle mellem mænd og kvinder, når de så på bestemte kræftformer.

Hos mænd var de største vægtstigninger forbundet med mere end dobbelt så høj risiko for spiserørskræft sammenlignet med de mindste vægtstigninger. Risikoen for leverkræft var også markant højere.

Hos kvinder var sammenhængen særligt tydelig for kræft i livmoderslimhinden. Livmoderslimhinden er det væv, der beklæder livmoderen indvendigt. Her var risikoen næsten fire gange højere blandt kvinder med de største vægtstigninger sammenlignet med kvinder med de mindste vægtstigninger.

Forskerne så desuden på kræftformer, som muligvis kan hænge sammen med svær overvægt. Her fandt de en øget risiko for tumorer i hypofysen hos både mænd og kvinder. Hypofysen er en lille kirtel i hjernen, som producerer hormoner og er med til at styre flere af kroppens funktioner.

Hos mænd var risikoen for hypofysetumorer mere end tre gange højere blandt dem med de største vægtstigninger. Hos kvinder var risikoen mere end dobbelt så høj.

Tidspunktet kan have betydning

Studiet peger også på, at tidspunktet for vægtstigning kan spille en rolle. Hos mænd var risikoen for overvægtsrelateret kræft stærkere forbundet med vægtstigninger tidligt i voksenlivet end med vægtstigninger senere i voksenlivet.

Hos kvinder så forskerne det modsatte mønster. Her var vægtstigninger senere i voksenlivet stærkere forbundet med risikoen for overvægtsrelateret kræft.

Høj vægt allerede som 17-årig var også forbundet med højere kræftrisiko. Det samme gjaldt tidlig udvikling af svær overvægt.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Vægtøgning gennem voksenlivet er forbundet med øget risiko for flere kræftformer på Endokrinologisk Tidsskrift