Læger jubler: Medicinrådet åbner for støttebehandling til kræftpatienter, mens de venter på særlig behandling

"Det kan vi kun klappe i hænderne af!" Sådan reagerer overlæge Peter Brown på Rigshospitalet efter, at Medicinrådet har vedtaget at tillade en støttebehandling i forbindelse med den særlige type kræftbehandling, CAR-T. 

Beslutningen gælder patienter med en kræftform i lymfesystemet kaldet diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL), som ofte er meget aggressiv og vanskelig at behandle, især når sygdommen vender tilbage eller ikke reagerer på almindelig behandling. 

På sine seneste to møder har Medicinrådet diskuteret, hvordan man kan forbedre behandlingen for patienter med DLBCL, der skal modtage CAR-T-behandling. CAR-T-behandling er en avanceret form for kræftbehandling, hvor patientens egne immunceller (CAR-T-celler) omprogrammeres til at kunne genkende og angribe kræftceller. Før behandlingen går i gang, indsamles patientens immunceller i en proces, der kaldes leukaferese, og herefter skal cellerne gennem en fremstillingsproces, som kan tage flere uger. I ventetiden kan patienterne nu få støttebehandling (kaldet bridging-terapi), som hjælper med at holde kræften under kontrol, indtil de er klar til at modtage CAR-T-behandlingen.

Indtil nu har anbefalingerne kun tilladt, at læger bruger glukokortikoider (en form for binyrebarkhormon, der mindsker betændelse) som støttebehandling, før de indsamler patientens immunceller til CAR-T-behandlingen.

”Det kan vi kun klappe i hænderne af. Vi har ventet på at få lov at give bridging, lige siden den første CAR-T-anbefaling kom i september sidste år. Nu føler vi endelig, at vi kan give patienterne en optimal behandling,” siger Peter Brown, overlæge på Rigshospitalets afdeling for blodsygdomme.

Den betragtning er Tarec Christoffer El-Galaly, professor ved Institut for Klinisk Medicin – Blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital og formand for lymfekræftspecialisterne i Dansk Lymfom Gruppe (DLG), enig i.

”Vi havde helt klart håbet, at drøftelserne ville åbne op for udvidet brug af bridging. Så vi er rigtig glade for, at det er endt sådan. Det giver os mere fleksibilitet, fordi vi nu har mulighed for at håndtere de patienter, der har brug for behandling for at holde sygdommen i ro, mens CAR-T-cellerne fremstilles,” siger han.

Kontrol over sygdommen

Medicinrådet har nu ændret sine anbefalinger for CAR-T-behandling med præparatet Yescarta, som er rettet mod patienter med DLBCL. Tidligere måtte lægerne kun bruge glukokortikoider som støttebehandling før indsamlingen af immuncellerne. Nu må lægerne også bruge andre typer støttebehandling mellem indsamlingen af immuncellerne og selve CAR-T-behandlingen, hvis det er nødvendigt for at holde kræften i skak.

Peter Brown forklarer, at lægerne længe har efterspurgt muligheden for at kunne bruge støttebehandling. Det skyldes, at jo mindre kræft, der er i patientens krop på tidspunktet for selve CAR-T-behandlingen, desto bedre er chancerne for, at behandlingen vil virke.

”Vi har været rigtig kede af, at vi ikke har måttet give bridging i perioden mellem leukaferese og infusion. Data har demonstreret, at jo mindre tumorbyrden er på infusionstidspunktet, des bedre går det patienterne. Med bridging kan vi få kontrol over sygdommen og sikre, at patienterne er i bedst mulig remission, inden de får CAR-T-behandlingen – men det har vi været forhindret i at gøre indtil nu,” siger han.

”Når vi om et års tid gør data op, bliver det interessant at se, om danske lymfompatienters outcome efter CAR-T-behandling, matcher de outcomes vi har set i studierne. Jeg frygter, at de har haft mindre god effekt af behandlingen, fordi vi hidtil ikke har haft mulighed for at give anden bridging end binyrebarkhormon.”

Langt færre bekymringer

Peter Brown forventer ikke, at det nye tiltag, som tillader støttebehandling i ventetiden mellem indsamling og infusion af CAR-T-celler, vil øge antallet af patienter, som kan modtage CAR-T-behandling. Han forklarer, at når patienter med DLBCL (en aggressiv form for lymfekræft) får et tilbagefald inden for det første år efter den første kemobehandling, er der ofte ingen andre gode behandlingsmuligheder end CAR-T-behandling. Hvis patienterne har været i god fysisk form, har de derfor tidligere modtaget CAR-T-behandling, selv uden mulighed for støttebehandling i ventetiden. Derfor mener han ikke, at flere patienter vil blive kandidater til behandlingen nu, men han forventer, at de patienter, der modtager CAR-T, generelt vil få bedre resultater, fordi støttebehandlingen kan holde sygdommen i ro.

Professor Tarec Christoffer El-Galaly påpeger også, at muligheden for støttebehandling kan forbedre forløbet for patienterne. Han forklarer, at når lægerne kan give en behandling, der mindsker kræftens størrelse før infusionen af CAR-T-celler, øger det chancerne for, at CAR-T-behandlingen virker bedst muligt. Samtidig mindsker det risikoen for bivirkninger, som kan opstå, når immuncellerne angriber kræftcellerne.

Han bemærker desuden, at der ofte går flere uger fra indsamlingen af patientens immunceller til selve CAR-T-behandlingen, og i denne periode kan patienternes sygdom forværres, hvis de ikke får støttebehandling. Tidligere kunne lægerne være tilbageholdende med at tilbyde CAR-T til patienter med hurtigt forværret sygdom, fordi de vidste, at sygdommen kunne udvikle sig i ventetiden. Denne bekymring er nu blevet mindre, da støttebehandlingen kan holde sygdommen under kontrol i perioden.

Artiklen er en omskrevet og forkortet udgave af følgende artikel på Hæmatologisk Tidsskrift:

Stor begejstring: Medicinrådet har ændret holdning til brug af bridging ved CAR-T-behandling