Forskningsansvarlig og ledende overlæge Peter Thye-Rønn fra Diagnostisk Center i Svendborg pegede på Årets Patientkonference på Schæffergaarden i Gentofte på behovet for mere systematik i udredningen af patienter med uklare symptomer, som i dag risikerer lange og uoverskuelige forløb, før alvorlig sygdom bliver opdaget.
Erfaringer fra Svendborg: Flere kræfttilfælde opdages ved uklare symptomer
Mange kræftpatienter passer ikke ind i de klassiske kræftpakkeforløb med tydelige alarmsymptomer. Netop gruppen med uklare tegn på sygdom kan ende i lange og uoverskuelige udredningsforløb, før nogen får samlet trådene. På Årets Patientkonference på Schæffergaarden i Gentofte pegede oplæg fra Diagnostisk Center i Svendborg på, at mere systematik kan flytte markant på, hvor hurtigt alvorlig sygdom bliver opdaget.
Peter Thye-Rønn, forskningsansvarlig og ledende overlæge ved Forskningsenheden i Diagnostisk Center, beskrev, hvordan udfordringen især ligger hos patienter, der ikke har klassiske tegn på kræft, men alligevel kan være alvorligt syge.
“Der er en meget stor patientgruppe, som ikke har klassiske kræftsymptomer, men som alligevel kan have alvorlig sygdom. Det er en gruppe, vi traditionelt har haft svært ved at håndtere systematisk,” sagde han.
Tre grupper – og et “mørkeland”
Ifølge Peter Thye-Rønn kan patienterne groft deles i tre grupper. Gruppe 1 er patienterne med tydelige symptomer, som passer ind i de organspecifikke kræftpakker. Gruppe 2 er patienter med blandede symptomer, hvor egen læge kan henvise til diagnostisk center eller til udredning med scanning. Gruppe 3 er patienterne med vage symptomer, hvor forløb ofte bliver mere utydelige.
I oplægget satte han størrelsesforhold på grupperne: omkring 20 procent i gruppe 2 og omkring 30 procent i gruppe 3. Det er især gruppe 3, som han mener mangler systematik og viden.
“Det er især patienterne med vage symptomer, der udgør det, jeg kalder diagnostikkens mørkeland,” sagde han.
Svendborg flyttede fund fra tre til ti procent
Diagnostisk Center i Svendborg har arbejdet målrettet med patienter med uklare symptomer siden 2014. Dengang blev omkring tre procent af nye kræfttilfælde fundet via den type udredning. I dag ligger tallet omkring ti procent, fortalte Peter Thye-Rønn i oplægget.
Han beskrev arbejdet som en rejse, hvor samarbejde med almen praksis og sygehussektoren gradvist har ændret, hvor mange kræfttilfælde centret er med til at opdage.
Opgørelser fra centerets egne forløb – samlet set tæt på 10.000 patienter gennem årene – viser et stabilt mønster, lød det fra Peter Thye-Rønn: omkring 20 procent har kræft, omkring 25 procent har anden alvorlig sygdom, og over halvdelen kan afsluttes uden alvorlig diagnose.
“Noget af det, der virkelig overraskede mig, er, hvor stabilt billedet er. Over halvdelen af patienterne kan afsluttes trygt, uden at vi senere ser overset alvorlig sygdom,” sagde han.
Uens registrering giver uens adgang
Et centralt problem er, at der ifølge Peter Thye-Rønn mangler ensartede data på landsplan for forløb med uklare symptomer. Registreringen ser forskellig ud på tværs af regioner, og det gør det svært at få et retvisende billede af både aktivitet, fund og patienternes vej gennem systemet.
“Der findes i dag ingen robuste nationale data for de her patientgrupper, og registreringen varierer meget mellem regionerne. Det betyder, at adgangen til hurtig udredning afhænger af, hvor i landet man bor,” sagde han.
Han pegede samtidig på, at Kræftplan 5 og udmøntningsaftalen lægger op til mere ensartet monitorering med national database, nationalt netværk og fælles vidensarbejde. Diagnostisk Center i Svendborg har allerede udviklet en database, som ifølge oplægget kan fungere som model for en national løsning.
Blodprøver, modeller og forsøg på vej
En del af arbejdet handler også om at blive bedre til at sortere patienter efter risiko, så ressourcerne rammer mere præcist, og så færre bliver sat i gang i store udredningsforløb uden grund. Her nævnte Peter Thye-Rønn, at omfattende blodprøvepakker kombineret med statistiske modeller og kunstig intelligens kan blive et værktøj til at vurdere, hvem der sandsynligvis kan afsluttes sikkert, og hvem der skal udredes hurtigt.
“Blodprøver kan ikke stille diagnoser i sig selv, men de kan bruges til at stratificere patienterne – altså hjælpe os med at vurdere, hvem der har høj risiko, og hvem der med stor sikkerhed ikke har,” sagde han.
I oplægget nævnte han også planer om et større lodtrækningsforsøg med 900 patienter, hvor forskellige scanningstyper skal sammenlignes, og hvor biologiske prøver skal samles i en biobank for at skabe bedre viden om tidlig opsporing og diagnostik.
Budskabet var, at målet ikke er at sende flere ind i kræftpakker, men at ramme rigtigt og samtidig begrænse unødvendig bekymring.
“Pointen er ikke, at alle skal udredes mere. Pointen er, at de rigtige patienter skal udredes på det rigtige tidspunkt,” sagde Peter Thye-Rønn.
Artiklen er kun et udpluk af Peter Thye-Rønns indlæg, som også rummede mange slides.
VIDEO: Se hele hans indlæg her
Artikler og videoer fra Årets patientkonference:
Danmark har mange store sundhedsplaner og ambitiøse målsætninger på kræftområdet. Men der følger f
Spørgsmålet om, hvem der i sidste ende afgør kræftpatienters adgang til ny behandling, kom tydelig
Adgangen til kræftbehandling, manglen på speciallæger og spørgsmålet om, hvor hurtigt nye behandli
Mange kræftpatienter passer ikke ind i de klassiske kræftpakkeforløb med tydelige alarmsymptomer.
Kræftpatienter oplever i dag markant bedre behandlingsmuligheder end for blot få år siden. Især på
Gynækologisk kræft dækker over flere meget forskellige sygdomme, men fælles for dem er, at både fo
