Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Sundhedsøkonom og professor emeritus Jes Søgaard fra Syddansk Universitet pegede ved åbningen af Årets Patientkonference hos Patientakademiet i Gentofte på, at ambitiøse sundheds- og kræftplaner risikerer at blive bremset af for få midler, hvilket kan få konsekvenser for både udvikling og patienters adgang til ny behandling.

Professor advarer: Kræftpolitikken mangler reelt økonomisk løft

Danmark har mange store sundhedsplaner og ambitiøse målsætninger på kræftområdet. Men der følger for få penge med, og det risikerer at bremse både udvikling og patientadgang til ny behandling. Det var hovedbudskabet, da sundhedsøkonom og professor emeritus Jes Søgaard fra Syddansk Universitet åbnede Årets Patientkonference hos Patientakademiet i Gentofte.

Oplægget bar overskriften ”De store sundhedsplaner – kommer Danmark til at rykke på kræftområdet?” og tog afsæt i både kræftplan 5, sundhedsreformen og de økonomiske rammer, som sundhedsvæsenet arbejder under.

Ifølge Jes Søgaard er der politisk vilje og mange planer, men et voksende misforhold mellem ambitioner og finansiering.

”Vi har mange sundhedsplaner. De er ambitionsrige, men de er kronefattige,” sagde han fra talerstolen.

Kræft er stadig et stort problem i Danmark

Jes Søgaard pegede på, at kræft fortsat fylder mere i Danmark end i mange andre europæiske lande. Danmark har ifølge hans gennemgang en meget høj forekomst af kræft sammenlignet med andre EU-lande, selv om dødeligheden er faldet over tid.

”Der er en årsag til, at kræft er vigtig i det her land, og det er simpelthen, at vi er blandt de befolkninger, der er hårdest ramt,” sagde han og understregede, at forbedringer i overlevelse især skyldes bedre behandling og klinikernes indsats.

Samtidig advarede han mod forestillingen om, at kræftplaner er noget særligt dansk. De fleste EU-lande har flere kræftplaner, og Danmark ligger ifølge internationale opgørelser lavt, når det gælder bredde og dækningsområder.

”Det med kræftplaner er ikke noget særligt for Danmark. Politisk er vi ikke længere fremme end mange andre lande,” lød det.

Kræftplan 5 løfter især senfølger og rehabilitering

Kræftplan 5 indeholder ifølge Jes Søgaard en række reelle løft, men fokus ligger især efter selve kræftbehandlingen. Der er afsat omkring 618 millioner kroner årligt til planen, hvilket lyder af meget, men ifølge ham udgør et beskedent beløb i et sundhedsvæsen med samlede offentlige udgifter tæt på 300 milliarder kroner.

”For os almindelige mennesker lyder det af enormt mange penge. Men i et sundhedsvæsen i den størrelse er det faktisk ikke ret meget,” sagde han.

De største investeringer i kræftplanen går til senfølger, rehabilitering og såkaldt præhabilitering, hvor patienter gøres klar til krævende behandlinger. Også udredning og diagnostik, særligt inden for radiologi og patologi, får et løft. Derimod er der ifølge Jes Søgaard begrænset fokus på selve kræftbehandlingen og ny medicin.

”Det viser igen, at fokus i planen ligger efter kræftbehandling, og det er også, hvad politikerne har sagt,” sagde han.

Skarp prioritering begrænser adgang til ny kræftmedicin

Et centralt tema i oplægget var adgangen til ny kræftmedicin. Jes Søgaard beskrev, hvordan Danmark i stigende grad anvender hård prioritering for at holde medicinudgifterne nede, blandt andet gennem Medicinrådet og prisforhandlinger via regionernes indkøbsorganisation Amgros.

”Regionerne prioriterer benhårdt på medicin i Danmark. Hvis der skal gives mere til medicin, skal det tages fra sygehusene,” sagde han.

Ifølge hans gennemgang får danske patienter i dag adgang til en mindre del af nye lægemidler på samme vilkår som godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder. En stor andel gives med begrænset adgang eller snævre kriterier.

”Vi er på vej tilbage til en situation, hvor danskerne først får adgang til medicin, når den er fire til fem år gammel, fordi prisen så er faldet,” sagde han og kaldte det problematisk for patienterne.

Jes Søgaard understregede, at prioriteringen er effektiv set med økonomiske briller, men erkendte, at konsekvenserne for patienter og klinikere er alvorlige.

”Som økonom kan jeg se, at det virker. Men det betyder også, at patientadgang bremses,” sagde han.

 

Artiklen er kun et udpluk af Jes Søgaards indlæg, som også rummede mange slides.

VIDEO: Se hele hans indlæg her

 

Artikler og videoer fra Årets patientkonference: 

Åretspatientkonference2025