Udvalg for en mere værdig død er klar med model for dødshjælp

Meget syge patienter, der af læger vurderes at have mindre end et halvt år tilbage at leve i, bør kunne få medicin i det danske sundhedsvæsen, så de selv kan gøre en ende på livet.

Det mener et flertal i Udvalget for en mere værdig død, som er nedsat af regeringen. Men et samlet udvalg anbefaler også, at man skal forbedre den palliative pleje og behandling, før man går videre med nye tiltag og en eventuel ny dansk model for en mere værdig død.

Fredag overleverede udvalget sine refleksioner til sundhedsminister Sophie Løhde (V).

”Spørgsmålet om dødshjælp er dilemmafyldt og meget komplekst. I regeringen har vi ikke taget stilling til, om der skal indføres en form for dødshjælp herhjemme, men vi vil sætte gang i et arbejde, der skal afdække mere konkrete juridiske og sundhedsfaglige modeller for dødshjælp til brug for de videre politiske overvejelser. Og med afsæt i udvalgets refleksionsoplæg vil jeg invitere Folketingets partier til en bred drøftelse,” siger sundhedsminister Sophie Løhde.

Et markant flertal på syv ud af otte medlemmer i udvalget anbefaler, at "enhver terminal person har ret til lægeordineret medicin med henblik på selvvalgt livsafslutning". Derudover foreslår fem af medlemmerne, at "det skal være muligt at få hjælp til udførslen af selve livsafslutningen". Med andre ord skal en sundhedsperson kunne assistere, hvis patienten ikke selv er i stand til at gennemføre handlingen.

Et flertal i udvalget stiller som betingelse, at personer, der ønsker dødshjælp, skal være myndige og vurderes som habile. Beslutningen skal desuden være truffet på et oplyst sundhedsfagligt grundlag, og vigtigst af alt må den forventede restlevetid ikke overstige et halvt år.

Kun ét enkelt medlem er modstander af dødshjælp. Det er Janus Tarp, chefjurist og formand i UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen. Han er lam fra skuldrene og ned, men har ofte har talt imod aktiv dødshjælp, også i Sundhedspolitisk Tidsskrift:

"Jeg mener ikke, at døden skal være samfundets tilbud til dem, der har det svært og er alvorligt syge eller har et fysisk handicap. Samfundet bør tilbyde hjælp, behandling, omsorg og forståelse," skrev han i et debatindlæg i 2023.

Svær debat

"Jeg ved, at det her en svær debat," sagde statsminister Mette Frederiksen på Folkemødet i 2023. "Og jeg er opmærksom på, at Etisk Råd flere gange har udtalt sig imod. Selv har jeg det helt anderledes. Og der er meget, der tyder på, at mange af jer har det som jeg".

Kort tid efter, at statsministeren tydeliggjorde sin personlige opbakning til dødshjælp, har Udvalget for en mere værdig død arbejdet på at udforme specifikke modeller for en mulig dansk ordning. 

Udvalget har i spidsen haft sognepræst og debattør Kathrine Lilleør, som tidligere har været modstander af aktiv dødshjælp. I marts 2023 bekendtgjorde hun dog i en klumme i Berlingske, at hun havde skiftet mening og nu var tilhænger af at legalisere aktiv dødshjælp i Danmark. 

Udvalget for en mere værdig død’ bestod oprindeligt af ti medlemmer, men to medlemmer forlod i begyndelsen af sidste år udvalget i protest. De to medlemmer var læge Emma Helledie og sygeplejerske Jesper Grud Rasmussen.

Emma Helledie udtalte dengang til Kristeligt Dagblad, at hun ikke kunne stå inde for, at udvalget leverede anbefalinger til konkrete modeller for dødshjælp. Ifølge hende var det ikke den opgave, der var beskrevet i kommissoriet, eller den opgave, hun havde sagt ja til.

Debat gennem mange år

Spørgsmålet om aktiv dødshjælp har været debatteret i Danmark i årevis. Senest bragte Jyllands-Posten tidligere på ugen en meningsmåling, hvor 81 procent af de adspurgte danskere bakkede op om en eller anden form for dødshjælp.

16 ud af 17 medlemmer i Etiske Råd frarådede i 2023 derimod aktiv dødshjælp i Danmark med begrundelsen, at det vil være umuligt at etablere en forsvarlig regulering af dødshjælp. Rådet mente, at selve eksistensen af et tilbud om dødshjælp afgørende vil forandre forestillingerne om alderdom, død, livskvalitet, og hvad det vil sige at tage hensyn til andre. 

"Hvis først dødshjælp bliver en mulighed, så er der for stor risiko for, at det bliver til en forventning rettet mod særlige grupper i samfundet," mente rådet.

Lægeforeningen er helt på linje med Det Etiske Råd.

"Vi mener, at aktiv dødshjælp er i grundlæggende strid med lægens og sundhedsvæsnets rolle, som er at gavne patienten gennem forebyggelse, behandling og omsorg. Ikke at forårsage patientens død. Vi bør ikke indføre aktiv dødshjælp i Danmark,” har Lægeforeningens formand Camilla Rathcke tidligere sagt.

Den nuværende lovgivning tillader, at en læge inden for lovens rammer kan give palliativ behandling og smertelindre en døende patient, selv om medicinen kan fremskynde døden.

Medlemmer i Udvalget for en mere værdig død

• Formand: Kathrine Lilleør, forfatter og sognepræst ved Sankt Pauls Kirke i København
• Kim Oskar Bakbo-Carlsen, psykologfaglig afdelingsleder ved Videns- og innovationscenter for socialfaglig praksis, Lemvig Kommune
• Camilla Thorn Kristensen, social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen, Thisted 
• Janne Rothmar Hermann, professor i sundhedsret ved Københavns Universitet
• Thomas Søbirk Petersen, professor i moralfilosofi ved Roskilde Universitet og fhv. medlem af Det Etiske Råd
• Janus Tarp, chefjurist og formand i UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen
• Kirsten Jacobsen, journalist, forfatter og foredragsholder
• Lars Lior Ramsgaard, sygeplejerske på Psykiatrisk skadestue på Aarhus Universitetshospital (stiller af borgerforslag B 12 Forslag til folketingsbeslutning om legalisering af aktiv dødshjælp)

Udvalget for en mere værdig død har i deres refleksionsoplæg opsummeret en række centrale konklusioner:

• Flertallets holdning: Syv ud af otte medlemmer anbefaler, at terminale personer får mulighed for selvvalgt og selvudført livsafslutning. Fem af disse mener desuden, at det skal være muligt at få hjælp til udførelsen.

• Mindretallets holdning: Ét medlem afviser dødshjælp og foreslår i stedet at styrke den palliative indsats samt patientrettigheder på palliationsområdet.

• Fælles enighed: Hele udvalget er enige om behovet for at forbedre den palliative indsats i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2017. Udvalget foreslår en ny fuldmagtsordning, øget uddannelse i palliation, genindførsel af tryghedskasser og større fokus på nonfarmakologisk lindring.

• Debatten: Udvalget har modtaget 92 henvendelser fra borgere og organisationer samt inddraget input fra Folkemødet 2024 og debatarrangementer over hele landet.

• Argumenter for legalisering: Flertallet fremhæver autonomi og muligheden for at undgå unødig lidelse som centrale grunde til at tillade selvvalgt livsafslutning.

• Argumenter imod legalisering: Mindretallet mener, at en bedre palliativ indsats kan sikre en værdig død uden behov for dødshjælp. Der er også bekymring for en mulig glidebane, hvor flere og flere grupper kan blive omfattet af lovgivningen.

• Konkrete forslag: Udvalget foreslår, at adgang til palliativ behandling forbedres, at en behandlingsfuldmagt giver pårørende mulighed for at fravælge livsforlængende behandling, samt at der indføres bedre adgang til lindrende medicin i primærsektoren.

Overordnet set er refleksionsoplægget ikke en konkret anbefaling til lovændringer, men en debatoplæg, der belyser forskellige perspektiver og stiller forslag til en mulig dansk model for en mere værdig død.