Sundhedsplatformen slagtes af Rigsrevisionen i Norge: Det meste af det, som kunne gå galt, gik galt

Det meste af det, som kunne gå galt, gik galt, lød det fra den norske rigsrevisor Karl Eirik Schjøtt-Pedersen, da den norske Rigsrevision torsdag fremlagde en rapport om Helseplattformen - det norske navn for Sundhedsplatformen, som også bruges i Danmark i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Rapporten nærmest slagter Helseplattformen.

Den digitale patientjournal blev første gang implementeret i 2022 i Trondheim kommune og på St. Olavs hospital, som begge ligger i regionen Midt-Norge. Dette område blev valgt som testregion med henblik på en mulig fremtidig udbredelse til andre regioner i Norge. Sundhedssystemets regionale struktur betyder, at hver helseregion i Norge styrer sine egne sundhedsprojekter og -systemer, men det var intentionen, at Helseplatformen skulle kunne udbredes til andre helseregioner, hvis projektet blev vurderet som en succes.

Men indførelsen af Helseplattformen har været farlig for patienterne i Midt-Norge, og grundlaget for Helse Midt-Norges valg af platformens koncept var mangelfuldt, og projektet led under svag styring, viser den nye rapport fra den norske Rigsrevision.

”Hvorfor har Helse Midt-Norge ikke haft bedre styring, og hvorfor har Helse- og omsorgsdepartementet ikke stillet flere kritiske spørgsmål undervejs? Vi mener, at planlægningen og implementeringen af Helseplattformen i Midt-Norge er stærkt kritisabel,” sagde rigsrevisor Karl Eirik Schjøtt-Pedersen.

Alvorlig kritik

Rigsrevisionens kritik er den mest alvorlige kritik, den kan komme med, og den anvendes sjældent.

”Vi bruger kun den denne kritik, når vi finder alvorlige svagheder, fejl og mangler, som kan have meget store konsekvenser for individer eller samfundet,” understreger Schjøtt-Pedersen i en pressemeddelelse.

”Det, der skulle effektivisere arbejdsgangene for læger og sygeplejersker, er blevet en tidsrøver. Helseplattformen er lidt brugervenlig og ineffektiv, og fejl i systemet har truet patientsikkerheden. Derudover er implementeringen blevet dyrere, og de fremtidige omkostninger er usikre. Det siger sig selv, at dette er alvorligt,” siger Schjøtt-Pedersen.

Rapporten fastslår, at en vigtig årsag til problemerne har været et mangelfuldt beslutningsgrundlag. Helse Midt-Norges valg af ét fælles regionalt journalsystem blev ikke kvalitetssikret eksternt, og de samfundsøkonomiske konsekvenser af systemet blev ikke vurderet. Risikoen var kendt som høj, men blev håndteret med tillid til ”god planlægning og styring,” fremgår det af undersøgelsen.

Ifølge rapporten var der kendte, alvorlige fejl i systemet allerede før implementeringen på St. Olavs hospital i Trondheim i november 2022, men disse blev ikke løftet op i ledelsesstrukturen.

”Når de ansvarlige ved, at risikoen for fejl og mangler er høj, og vi taler om menneskers liv og sundhed, er god styring afgørende,” understreger Schjøtt-Pedersen i pressemeddelelsen.

Et eksempel på problemerne fremgår af Trondheim kommunerevisionens undersøgelse: Kort efter implementeringen i Trondheim kommune opstod der problemer med at sende beskeder i systemet, og dårlig brugskvalitet blev rapporteret. Fejlene blev dog ikke løst i tide, og St. Olavs hospital overtog de kendte problemer ved sin implementering af systemet.

Forberedelsen, udviklingen og implementeringen af Sundhedsplatformen på tværs af sygehuse, kommuner og hos praktiserende læger har kostet 6,7 milliarder norske kroner, og de fremtidige omkostninger er stadig usikre.

”Ekstraomkostningerne skal sygehusene dække gennem deres ordinære budgetter, og de er bekymrede for, om det vil gå ud over deres behandlingstilbud og investeringer,” siger Schjøtt-Pedersen.

Undersøgelsen er gennemført, mens Sundhedsplatformen stadig udvikles. Efter implementeringen i Midt-Norge er der foretaget forbedringer baseret på erfaringerne fra Trondheim og St. Olavs hospital. I april 2024 blev Helseplatformen indført i Helse Møre og Romsdal, som har oplevet færre problemer i startfasen end St. Olavs hospital gjorde.

Trods forbedringerne understreger rapporten, at der stadig er store udfordringer, og det er endnu for tidligt at vurdere, om de iværksatte tiltag vil have en tilstrækkelig positiv effekt på patientsikkerheden og driften i det lange løb.

Også kritik i Danmark

Også i Danmark har Sundhedsplatformen været omdiskuteret og mødt kritik, især for tekniske problemer, ineffektiv brugervenlighed og uforudsete økonomiske byrder. 

Sundhedsplatformen blev indført i Danmark i 2016. Systemet blev først rullet ud i Region Hovedstaden, hvor Herlev og Gentofte Hospital var de første til at tage det i brug i maj 2016. I løbet af de næste par år blev Sundhedsplatformen implementeret på alle hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland, og hele udrulningen blev afsluttet i 2017.

Sundhedsplatformen skulle skabe et samlet system til patientjournaler og effektivisere arbejdsgangene for sundhedspersonalet. Dog har systemet siden – og specielt i de første år – mødt omfattende kritik i Danmark for at være svært at bruge, kræve lang indlæringstid, forsinke arbejdsgange og medføre tekniske problemer, hvilket har haft konsekvenser for både arbejdsmiljø og patientsikkerhed.