Sundhedsforsikringer er primært en supplerende rolle til det offentlige, men det kan ændre sig, lyder det fra Mie Rasbech, der er chefkonsulent for Sundhed og Velfærd i Brancheforeningen for Forsikrings- og Pensionsselskaber.
Ny kræftforsikring udfordrer grænsen mellem privat og offentlig sundhedspleje
En helt ny forsikringstype, som dækker kræftsygdomme, har set dagens lys, og det sætter spørgsmålstegn ved, hvor grænsen går mellem private sundhedsforsikringer og det offentlige sundhedssystem.
Fra årsskiftet blev en helt ny forsikringstype mulig for en lang række danskere. Det skete, da Dansk Sundhedsforsikring lancerede deres en sundhedsforsikring, Cancer Care, der dækker supplerende undersøgelser og yder støtte i tilfælde af en kræftdiagnose.
Ingen andre danske forsikringsselskaber har et lignende tilbud, da sundhedsforsikringer typisk er blevet anset som værende supplerende ydelser til det offentlige sundhedssystem. Med den nyere forsikring træder forsikringsbranchen ind på et hidtil ubetrådt område, og et nyt nybrud kan være på vej.
Ifølge Mie Rasbech, der er chefkonsulent for Sundhed og Velfærd i Brancheforeningen for Forsikrings- og Pensionsselskaber, har sundhedsforsikringer primært en supplerende rolle til det offentlige, men det kan ændre sig, lyder det.
“Oprindeligt er sundhedsforsikringerne en forebyggende eller supplerende indsats, som skal forhindre, at folk taber deres erhvervsevne eller tilknytning til arbejdsmarkedet og i stedet bistå og nedsætte sygefraværet,” siger hun og fortsætter:
“Men når efterspørgslen stiger på ydelser, der traditionelt har ligget i det offentlige som eksempelvis online lægehjælp eller hurtig adgang til psykiatrien, så følger forsikringsselskaberne med.”
Gråzonen bliver større
Hidtil har forsikringsselskaber primært bistået kunder med supplerende og selvbetalte ydelser som kiropraktor, fysioterapi og psykologhjælp – og dermed ladet de alvorlige sygdomme ligge hos det offentlige sundhedssystem. Også psykiatriske sygdomme har typisk ligget i det offentlige.
I de seneste år har flere forsikringsselskaber dog udvidet porteføljen af tilbud og ordninger, som hos flere i dag også inkluderer adgang til online lægehjælp, hjælp til mentale problemer og dækning af børns sygdom. Og det kan være en gråzone, der bliver større med tiden.
“Det er jo tilbud, som allerede findes i det offentlige, men hvor der kan være lange ventetider eksempelvis i psykiatrien, som kan afholde folk fra arbejdsmarkedet, og der vælger flere selskaber at tilbyde en række ordninger, der på sin vis allerede findes i det offentlige,” siger Mie Rasbech.
Private sundhedsforsikringer er ikke reguleret systematisk som eksempelvis arbejdsmarkedspensioner, hvor der er en klar rollefordeling mellem det private og det offentlige. I stedet er det et friere marked, hvor der dog er sat grænser for, hvor stor en procentdel af pensionsbidraget, der må gå til forsikringer.
Ønsker man en klarere sondring, er det ifølge Mie Rasbech i høj grad et politisk spørgsmål, hvordan private sundhedsforsikringer skal hænge sammen med det offentlige sundhedssystem, og hvilke opgaver der skal ligge hvor.
Ikke kræft og alvorlige sygdomme
I dag dikterer kundernes efterspørgsel i høj grad, hvilke ordninger og dækninger forsikringsselskaberne tilbyder, men der er også grænser, lyder det fra Mie Rasbech. Eksempelvis er alvorlige sygdomme og kræftbehandling en opgave for det offentlige sundhedssystem.
“Vi har verdens bedste kræftbehandling i Danmark med højtspecialiserede funktioner, og derfor er det ikke et område, hvor der er stor efterspørgsel. Når det er sagt, så tilbyder flere ordninger tovholder-funktioner, fordi sundhedsvæsenet er komplekst, og det kan være udfordrende, hvis man ikke rammer den rigtige hylde eller fejler flere ting,” siger Mie Rasbech.
Hun forklarer samtidig, at mange af de større forsikringsselskaber bruger “utroligt mange ressourcer” på tovholder-funktioner, der understøtter og hjælper forsikringstageren med at navigere i det offentlige system.
Strukturændringer i fremtiden
Fremtiden kan dog se anderledes ud i takt med, at flere og flere får en sundhedsforsikring og forventningerne dermed også stiger – samtidig med at det offentlige sundhedssystem er præget af lange ventelister.
“Vi kan mærke, at når der mangler ilt i det offentlige, så springer der nye muligheder frem, fordi der er efterspørgsel på det i det private, når det offentlige har svært ved at følge med, og det kan skabe nogle strukturændringer,” siger Mie Rasbech og fortsætter:
“Vi er der for det arbejdende folk og ønsker at sikre, at de ikke taber erhvervsevne eller tilknytning til arbejdsmarkedet, men vi kommer ikke til at løse udfordringerne i sundhedsvæsenet, fordi vi ikke er et sundhedsvæsen.”
Der har aldrig været så mange danskere med en sundhedsforsikring som i dag, hvor 2,9 mio. danskere har tegnet forsikringen, viser de nyeste tal fra juni 2024.
Relaterede artikler
Antallet af danskere, der har en privat sundhedsforsikring, bliver ved med at stige til et rekordh...
Når samfundet slår kassen i – hvilke muligheder giver vi fremtidens patienter?
Se video fra webinaret om hvordan vi værdisætter fremtidens patientliv
Sundhedspolitisk Tidsskrift var 21. maj 2024 vært for et debatwebinar, hvor der blev sat fokus på de udfordringer og dilemmaer, der opstår, når det offentlige skal prioritere, hvilke behandlinger der skal finansieres. Debatten om disse valg og hvordan det påvirker den enkelte patients muligheder står mellem sundhedsfaglige eksperter, patienter og politiske beslutningstagere.Skal den private sektor i stigende grad træde til for at supplere det offentlige sundhedsvæsen, og hvilke konsekvenser kan det have for innovation og lige adgang til behandling. Hvad er prisen på et menneskeliv, og hvem skal bære ansvaret for at fastsætte den?