Mads Engholm, Jes Søgaard, Marianne Skjold og Mikkel Rasmussen giver deres bud på, hvorfor psykiatriplanens fødselsdag er en flad fest.
Psykiatriplan fylder to år: Udsigt til en elendig børnefødselsdag
Den 10-årige psykiatriplan fylder to år, men der er udsigt til en elendig børnefødselsdag. Hverken patienter eller medarbejdere i psykiatrien har mærket nogen nævneværdige forandringer eller forbedringer. En række eksperter kommer med deres bud på hvorfor.
Tal fra sundhed.dk viser ifølge DR, at ikke-akutte patienter lige nu i gennemsnit kan risikere at vente i 103,6 uger. Sidste år var psykiaternes maksimale, estimerede ventetid i gennemsnit på 80 uger, mens den i 2018 var på 23,6 uger. Data fra sundhed.dk indberettes af psykiaterne selv, der lovmæssigt er forpligtet til at opdatere deres ventetider minimum hver anden måned.
Mens nogen må vente længe, er der også patienter, der er akutte. Alle dem, der fik tid ved en psykiater i 2023, ventede i gennemsnit 20 uger fra henvisningen fra lægen, og til de kom til en første konsultation ved en psykiater. I 2022, hvor tallet første gang blev opgjort, var ventetiden 18 uger, skriver DR.
Og for få uger siden viste en ny undersøgelse fra Lægeforeningen alvorlig utilfredshed blandt landets psykiatere. Hele 58 procent af de adspurgte læger mener, at vilkårene for behandling af psykiatriske patienter "slet ikke" har ændret sig de seneste to år, og kun 1 procent vurderer, at der er sket "væsentlige forbedringer".
82 procent mente, at der skal ansættes mere personale. Men faktisk har 38 procent oplevet nedskæringer i personaleressourcer eller ansættelsesstop på deres afdeling i løbet af de seneste to år.
"Det er jo fuldstændig paradoksalt. Det går jo direkte imod alle de hensigter, der er meldt ud for psykiatrien. Det, man siger politisk, og det, man rent faktisk gør politisk, hænger tilsyneladende slet ikke sammen," sagde Camilla Rathcke i lederen i Ugeskrift for Læger.
En ny undersøgelse fra Lægeforeningen afslører alvorlig utilfredshed blandt landets psykiatere. He...
Partierne bag den 10-årige psykiatriaftale besluttede, at der frem mod 2030 årligt skulle afsættes en halv milliard kroner til et løft af psykiatrien. Og ifølge regeringen vil psykiatrien samlet set i 2030 være løftet med 4,3 milliarder kroner siden 2019.
I finansloven for 2024 satte politikerne sidste år ekstra 567 millioner kroner af til psykiatrien. Og ved den lejlighed sagde sundhedsminister Sophie Løhde (V):
"Pengene skal bl.a. bruges til at udvide den samlede behandlingskapacitet, så vi sikrer, at mennesker med psykiske lidelser hurtigere kan blive udredt og behandlet."
Ventetiderne er dog ikke blevet forbedret. Tværtimod.
Det er ikke tilfredsstillende, mener Sophie Løhde.
"Det afgørende for mig er, at patienterne får hjælp, og vi er fuldt gang med at investere i at udvide kapaciteten massivt i psykiatrien. Det vil ikke være troværdigt at stå og love, at det hele er vendt om fra den ene dag til den anden. Psykiatrien har været massivt underprioriteret igennem alt for mange år, og derfor kommer det også til at tage noget tid for os at få vendt den skude," siger Sophie Løhde til DR.
Sundhedspolitisk Tidsskrift har spurgt en række aktører, hvorfor psykiatriplanens to års fødselsdag er en flad fest.
Jes Søgaard, professor emeritus
"Det er ret katastrofalt, og kapaciteten er om noget skrumpet, fordi hospitalslægerne (psykiatri både voksen og barn) forlader hospitalerne. Så henvises flere til praktiserende psykiatere med overenskomst med regionerne, og de kan ikke følge med, og så stiger ventetiderne. Næsten to års ventetid i gennemsnit er jo katastrofalt.
Moderaterne har foreslået, at ADHD og autismepatienter sendes over i det kommunale system, og jeg ved ikke helt, hvad de har af ressourcer, men det er vel psykologer. Formanden for Dansk Selskab for Børnepsykiatri synes dog, at ideen er god, så måske er det en løsning. Ellers kunne man overveje at suspendere knæktakstordningen, hvor taksten reduceres med 40 proces, når en given psykiater når over et vist patientantal."
Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden
"Der er udsigt til en børnefødselsdag uden lagkage, hvis man skal blive i det billede. Det er svært at blive ved med at høre sundhedsministeren sige, at der er sat penge af. Hvor længe kan man varme sig ved det, når vi samtidig kan se, at der ikke sker nogen forbedringer? Vi har en psykiatri, der i mange henseender er brudt sammen. Og ingen gør noget. Vi har præsenteret et bud på en redningsplan for sundhedsministeren, som handler om børne- og ungdomspsykiatrien. Den håber vi, hun vil tage et kig på inden længe."
Mikkel Rasmussen, psykiater, næstforperson i Dansk Psykiatrisk Selskab
"Jeg er selvfølgelig glad for det løft til psykiatrien, som der er kommet ved tidligere Finanslovsforhandlinger. Specielt er det godt, at der er sat ind overfor forebyggelse af selvmord, oprettelsen af en akut telefonlinje og et forstærket akut beredskab. Det er vigtige tiltag, som kan gøre en forskel. Men trods disse investeringer mangler der fortsat investeringer i den nødlidende regionale psykiatri. Her er personalet i de ambulante teams og sengeafdelingerne overbelastede og tvungne til at gå på kompromis med kvalitetsstandarderne. Jeg håber derfor, at der bliver plads til en investering i behandlingen af de mest alvorlig syge i den næste aftale, der kommer.
Derudover er der heldigvis tidligere givet politisk udtryk for enighed om, at en indsats for at nedbringe den unødvendige tvang i psykiatrien vil kræve en investering i flere medarbejdere i både den ambulante psykiatri med udgående funktioner samt på sengeafdelingerne. Der er ved tidligere satspuljeforsøg vist gode resultater, og det er en investering, der betaler sig tilbage på sigt både menneskeligt og økonomisk.
Vi venter dog stadig på de konkrete investeringer her, og ude på sengeafsnit og ambulatorier har man ikke mærket nogen forbedring endnu. Det er altså en brændende platform. Vi kan ikke tåle at miste flere dygtige medarbejdere i psykiatrien, der mister troen og håbet på bedre tider, når de i virkeligheden fortsat oplever, at det er status quo, eller at der er kommet yderligere pres.
Når der i disse år laves et stort arbejde med forløbsbeskrivelser, nationale kliniske anbefalinger og de danske multidisciplinære psykiatrigrupper, så har vi desværre allerede erfaret, at pengene ikke følger med de faglige anbefalinger, og det bekymrer mig, idet modsvaret hurtigt kan blive politisk “at nu har man gjort noget”.
Vi håber, der snart kommer en tydeligere oversigt over de kommende års investeringer, så det bliver tydeligt for alle, hvor og hvornår der sættes ind i en fuldt udrullet 10 årsplan."
Mads Engholm, landsformand i Bedre Psykiatri
”Jeg forstår frustrationen over psykiatriens tilstand. Og jeg deler utålmodigheden efter forbedringer. Men vi skal huske, at vi er et helt andet sted, end vi var før 10-årsplanen – både i ophold til politisk opbakning og viljen til at finansiere forbedringer. Kræftpakkerne kom heller ikke ud og virke i klinikken fra den dag, de blev vedtaget. Så selv om jeg også er utålmodig, synes jeg, at det vigtigste for mig og for os i Bedre Psykiatri er at holde fast i håbet og at smøge ærmerne op og gå konstruktivt ind i arbejdet.”