"Det er jo fuldstændig paradoksalt. Det går jo direkte imod alle de hensigter, der er meldt ud for psykiatrien. Det, man siger politisk, og det, man rent faktisk gør politisk, hænger tilsyneladende slet ikke sammen," siger Camilla Rathcke.
Læger slår alarm: Trods politiske løfter og ekstra midler er der ingen mærkbare fremskridt i psykiatrien
En ny undersøgelse fra Lægeforeningen afslører alvorlig utilfredshed blandt landets psykiatere. Hele 58 procent af de adspurgte læger mener, at vilkårene for behandling af psykiatriske patienter "slet ikke" har ændret sig de seneste to år, og kun 1 procent vurderer, at der er sket "væsentlige forbedringer".
Utilfredsheden skal ses i lyset af, at der i 2022 blev indgået en politisk aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed med formålet om at løfte psykiatrien og sikre bedre behandling.
"Jeg synes, det er voldsomt, når næsten seks ud af ti siger, at de ikke kan mærke, at der sker en udvikling på området," siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen, i en leder i Ugeskrift for Læger.
Lægeforeningen har siden 2018 indsamlet data om psykiatrien gennem spørgeskemaundersøgelser sendt ud hvert andet år til de af Lægeforeningens medlemmer, som er ansat i psykiatrien. Sammenlignes dette års resultater med svarene i medlemsundersøgelsen fra 2022, er der ikke sket nogen bemærkelsesværdig udvikling, når det kommer til spørgsmål om kapacitet, personalemangel og konsekvenserne heraf. Dette til trods for, at der i 2023 blev afsat flere hundrede millioner til psykiatriområdet. Ifølge regeringen vil psykiatrien i 2030 være løftet med 4,3 milliarder kroner siden 2019.
Når lægerne skal vurdere hvilke tiltag, der kan forbedre vilkårene for at levere behandling af høj kvalitet, mener størstedelen af læger, at der skal ansættes mere personale (82 procent) og at der bør være færre administrative opgaver (67 procent). Men faktisk har næsten 4 ud af 10 læger (38 procent) oplevet nedskæringer i personaleressourcer eller ansættelsesstop på deres afdeling i løbet af de seneste to år.
"Det er jo fuldstændig paradoksalt. Det går jo direkte imod alle de hensigter, der er meldt ud for psykiatrien. Det, man siger politisk, og det, man rent faktisk gør politisk, hænger tilsyneladende slet ikke sammen. Så kan regioner og Christiansborg godt skyde på hinanden, men de har altså et fælles problem, der skal løses," siger siger Camilla Rathcke i lederen i Ugeskrift for Læger.
- 87 procent af lægerne i psykiatrien vurderer, at der ikke er kapacitet til at sikre hurtig udredning og behandling til patienter med behov.
- 83 procent af lægerne er enige i, at mange patienter kunne have haft mindre alvorlige sygdomsforløb, hvis behandlingen var startet tidligere.
- 72 procent af lægerne oplever dagligt, ugentligt eller månedligt at udskrive patienter, selvom de stadig har behov for indlæggelse.