"Jeg tror godt, at de voldsomme sager, som vi ser nu, kunne være undgået, hvis vi havde været parat til at gribe ind tidligere over for gerningsmændenes udvikling,” siger Anne Kaplan.
Psykolog: De voldsomme overgrebssager, vi ser nu, kunne være forebygget
Den 38-årige mand bag drabet på Mia Skadhauge Stevn og den 33-årige mand fra Kirkerup-sagen er højst sandsynligt begyndt at have afvigende seksuelle fantasier og begå mindre overgreb allerede i deres teenageår, siger psykolog Anne Kaplan. Hun mener, at man kan forebygge denne type sager.
I disse uger verserer retssagen mod den 33-årige mand fra Kirkerup-sagen, som er tiltalt for blandt andet drab på 17-årige Emilie Meng i 2016, overfald på en 15-årig pige i Sorø i 2022 samt frihedsberøvelse og voldtægt af en 13-årig pige, der gik med aviser i Kirkerup i april 2023. Og 29. maj 2024 blev dommen over den 38-årige Thomas Thomsen for forsøg på voldtægt, drab og partering af den 22-årige Mia Skadhauge Stevn stadfæstet i Vestre Landsret. Allerede i 2010 blev han dømt for at have udsat en fremmed 16-årig pige for blufærdighedskrænkelse.
Fælles for sagerne er, at gerningsmændene har haft seksuelle motiver bag deres handlinger – og i retssagerne også er blevet konfronteret med, at de har et problematisk forhold til hård og sadistisk porno.
Derfor har Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstermedie Psykiatrisk Tidsskrift snakket med privatpraktiserende psykolog Anne Kaplan om hvilke motiver, der kan ligge bag de voldsomme overgrebssager. Hun er en af de få psykologer i landet, som har specialiseret sig i at behandle børn og unge, der har begået seksuelle overgreb – samtidig med, at hun også tilbyder behandling til børn og unge, der har været ofre for seksuelle overgreb. Desuden har hun formidlet historier fra både krænkere og ofre i podcasten ”Overgrebets stemmer”.
”Jeg tror godt, at de voldsomme sager, som vi ser nu, kunne være undgået, hvis vi havde været parat til at gribe ind tidligere over for gerningsmændenes udvikling,” siger Anne Kaplan.
Udvikling er startet langt tidligere
Anne Kaplan understreger, at der er flere motiver, der kan føre til seksuelt bekymrende tanker eller adfærd. Men i tilfældet med de to overgrebsmænd er hun er ret sikker på, at deres afvigende adfærd må være startet allerede i ungdommen – og altså et godt stykke tid før de voldsomme overgrebssager, som er endt i retten.
”Vi kan se, at mange af de unge, der udvikler seksuelt bekymrende tanker eller adfærd, allerede i ungdommen har lavt selvværd og begynder at udvikle impulsforstyrrelser og manglende empati for sig selv og andre. De oplever at være utilstrækkelige og have kontroltab. Allerede som store børn og unge begynder de at isolere sig, fordi de føler sig utilstrækkelige fagligt eller socialt,” siger Anne Kaplan.
”De fremstår socialt en smule aparte, og det bliver sværere for dem at følge med socialt, når de bliver teenagere og for eksempel skal i gang med at flirte. Når de så samtidig begynder at være socialt isolerede på deres værelser, er de overladt til deres egne fantasier og nettet. ”
Vrede kobles til seksuelle fantasier
På nogenlunde samme tidspunkt begynder deres infantile seksuelle fantasier at udvikle sig til en voksenseksualitet. Og det kan blive farligt, når det kobles med følelsen af utilstrækkelighed, lavt selvværd og hævnfantasier. For på den måde sker der en association mellem hævnfantasierne og seksualiteten.
”Så i stedet for at gå ud og være vrede og kede af det, sker der en form for implodering, hvor de vender vreden indad og begynder at koble den til deres seksualitet ved at onanere til voldsomme fantasier eller ting, de ser på nettet. For her føler de, at de har kontrol.”
Hvis det mønster ikke bliver brudt, vil de efterhånden få et mere og mere forvrænget selvbillede og bliver endnu mere grænseløse i deres handlinger, hvilket også spiller over i deres seksualitet, forklarer Anne Kaplan.
”Over tid vil det ikke være nok at have disse fantasier, og så begynder man at tage skridt henimod at udføre disse fantasier i virkeligheden. Det kan blive til mindre grænseoverskridende handlinger som for eksempel blottelse, som vi også har set i nogle af disse sager. I starten vil det måske give dem en dårlig smag i munden, men typisk vil det over tid udvikle sig, så de har brug for endnu flere grænseoverskridende handlinger for at opfylde deres hævnfantasier, og så kan det ende med voldsomme overgrebssager,” siger hun.
Overgreb kan forebygges
Når først en overgrebsmand er kommet så vidt i sin udvikling, kan det være svært at gribe ind, men der kan gøres meget inden da, mener Anne Kaplan.
”Vi ved fra blandt andet tal fra Socialministeriet, at en tredjedel af dem, der laver seksuelle overgreb i Danmark, er unge under 18 år. Og vi kan se, at det er rigtig vigtigt at hjælpe krænkerne, inden personligheden bliver mere fastlåst, når de er omkring 21 år. For på den måde kan vi forbygge, at de tager en seksuelt bekymrende adfærd med ind i voksenlivet,” siger hun.
I sin egen psykologpraksis i København har hun gennem mange år haft sager både fra forældre, der henvender sig, fordi de har opdaget noget bekymrende ved deres barn seksuelle adfærd. Og sager, hun har fået henvist fra kommunerne, fordi de ikke selv har eksperter på området.
”I min praksis forsøger jeg at finde de unges motivation for at begå seksuelle krænkelser. Hvis det handler om en følelse af lavt selvværd eller utilstrækkelighed, er der rigtig meget arbejde i at arbejde med deres selvværd og sociale coping-strategier – og give dem nogle redskaber til at håndtere deres frustration og vrede over, at de er blevet mobbet. Så de ikke overfører deres svære følelser til det seksuelle.”
Anne Kaplan forklarer, at det svære ved denne problematik er, at det ikke er målet at slukke for de unges seksualitet. I stedet skal de lære at tænde seksuelt på gode ting, som ikke skader dem selv eller andre.
”Det kan være meget udfordrende, hvis de er vant til at søge nedad i alder og have en krænkende adfærd. Men jeg oplever heldigvis sager, hvor de unge begynder at holde af sig selv og for eksempel kan sendes på efterskole. Her kan de få en social træningsbane og begynde at få venner og måske til sidst flirte med en person, der er ligeværdig og ikke meget yngre end dem selv.”
Få steder at få hjælp
I Danmark findes der kun få steder, hvor man arbejder med børn og unge, der har seksuelt bekymrende tanker eller adfærd. Anne Kaplan har selv været med til at åbne det første sted tilbage i 2003 - Januscenteret. Det lukkede for et år siden på grund af manglende bevillinger, og man besluttede at videreføre indsatsen i de fem børnehuse i form af Fønix-ordningen, som kommunerne kan henvise til. Januscentrets arbejde har givet vigtig viden om karakteristika for seksuelle krænkere, men effekten af centerets indsatser mod børn og unge er ikke blevet evalueret systematisk.
Anne Kaplan finder det bekymrende, at der er meget få steder i Danmark, hvor man kan gå hen, hvis man oplever at have problemer med sin seksuelle adfærd.
”Det er ikke noget, vi snakker om i Danmark. Børn kan ikke tale med deres forældre om det, og forældrene kan ikke talemed deres familiemedlemmer om det. For hvis man fortæller, at man har et barn med seksuelle problemer, der har magtbaserede overgrebsfantasier, så vil alle tage afstand fra en. Samtidig er det heller ikke noget, man snakker om i skolen udover i uge 6, hvor der er seksualvejledning på skemaet.”
”Mange fagprofessionelle synes også, at det er svært at arbejde med børn og unge, der har seksuelt bekymrende adfærd og bagatelliserer ofte problemerne. Det oplever jeg også blandt psykologer. Så vi er langt bagefter i Danmark med at tilbyde støttende indsatser, og vi mangler også viden på området.”
Hun mener, at sundhedsplejerskerne kunne være et bud på en faggruppe, der kunne lave en indsats i skolerne.
”De er meget ude blandt børnene og laver i forvejen seksualundervisning, hvor de spørger ind til børnenes udvikling. Derfor vil det også være godt, hvis de kunne uddannes mere til at spørge ind til bekymrende seksuel adfærd. Det samme gælder for seksualvejledere og psykologer.”
Hvis man som privat eller fagprofessionel har brug for hjælp til at identificere grænseoverskridende seksuel adfærd blandt børn og unge, så har Januscenteret udarbejdet et Bekymringsbarometer, som kan bruges til at vurdere, om man skal være bekymret for barnets eller den unges seksuelle adfærd.
Børn og unge med seksuelt bekymrende tanker kan anonymt opsøge rådgivning under oplysningstilbuddet CTRL, som ligger under Red Barnet.