Hos Center for Bæredygtige Hospitaler har de gennem de seneste tre til fire år oplevet, at interessen for de bæredygtige initiativer i sundhedsvæsenet er vokset – også uden for hospitalerne. Centeret får mange henvendelser fra både praktiserende læger, tandlæger, den kommunale hjemmepleje, virksomheder og studerende fra forskellige sundhedsuddannelser, siger Maria Gaden.
Bæredygtighedschef: Sundhedspersonale er en vigtig brik i løsningen af klimakrisen
Det går for langsomt med at udbrede bæredygtige initiativer mellem de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet. Det er nødvendigt at etablere en organisatorisk struktur, hvis man skal lykkes med at sprede initiativerne og ændre adfærd og vaner, mener en ekspert på området, der i denne artikel fokuserer på almen praksis.
”Praktiserende læger er små organisationer med få ansatte. Men tilsammen er de mange og udgør en væsentlig del af vores samlede sundhedsvæsen. Derfor kan de også flytte en væsentlig del af det samlede klimaaftryk, hvis de arbejder med bæredygtighed i deres praksis.”
Det siger Maria Gaden, der er leder af Center for Bæredygtige Hospitaler i Region Midtjylland, som samler, opbygger og formidler viden om bæredygtige initiativer i sundhedsvæsenet. Hun peger på, at verdenssundhedsorganisationen WHO har defineret klimaet som den største trussel for sundheden i det 21. århundrede – blandt andet fordi klimaforandringerne forårsager flere tilfælde af luftvejssygdomme, varmerelaterede dødsfald og infektioner.
”Så hvis ikke vi som sundhedsfaglige medarbejdere skulle forsøge at forebygge denne udvikling, hvem skulle så? Vi skal bruge vores platform og stemme til at inspirere til bæredygtige initiativer, for det vil komme til at betyde rigtig meget for vores sundhed fremover. Vi skal hjælpe hinanden med at finde løsninger og sprede dem imellem os. Og her kan de praktiserende læger måske finde nogle løsninger, som vi kan bruge inde på hospitalerne og omvendt,” siger Maria Gaden.
Voksende interesse
Hos Center for Bæredygtige Hospitaler har de gennem de seneste tre til fire år oplevet, at interessen for de bæredygtige initiativer i sundhedsvæsenet er vokset – også uden for hospitalerne. Centeret får mange henvendelser fra både praktiserende læger, tandlæger, den kommunale hjemmepleje, virksomheder og studerende fra forskellige sundhedsuddannelser. Men interesse er ikke nok, mener Maria Gaden. For det går stadig for langsomt med at finde, sprede og opskalere de gode, klimavenlige løsninger mellem de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet. Som eksempel nævner hun et projekt fra Jordemoderklinikken på Regionshospitalet Viborg, hvor de i 2020 afprøvede, om man kunne undlade at bruge lejepapir.
”Resultaterne fra projektet lå klar i 2021 og viste klart, at man både på en patientsikker og bæredygtig måde i mange tilfælde kunne undlade lejepapir. Men her to år senere er initiativet ikke engang implementeret i hele Region Midtjylland.”
Dog er den gode ide begyndt at sprede sig. Regionshospitalet Randers har ad frivillighedens vej reduceret forbruget af lejepapir med 26 procent.
”Herefter har Randers som de eneste i regionen truffet en overordnet ledelsesmæssig beslutning om, at brug af lejepapir kræver en speciel tilladelse. Vi forventer, at det vil sænke forbruget yderligere – og ikke mindst holde det nede.”
Organisering er vigtig
Maria Gadens erfaring viser, at det er vigtigt at lave en organisatorisk struktur omkring de bæredygtige løsninger, hvis man skal lykkes med at sprede dem. For eksempel i form af netværk, fora og ikke mindst ledelsesmæssig opbakning.
”Det tager lang tid at ændre adfærd og vaner – sikkert også i almen praksis. Derfor er det vigtigt som ledelse at holde fast i initiativerne ved løbende at informere om dem og trække data på fremskridt. Godt nok er praktiserende læger små, men jeg tror, at de vil blive overrasket over, hvor meget de faktisk kan reducere deres forbrug.”
Hos Center for Bæredygtige Hospitaler opfordrer de så vidt muligt til at arbejde datadrevet, fordi det er en konkret måde at se resultaterne af de bæredygtige initiativer.
”Praktiserende læger har måske ikke data på CO2-aftrykket for deres varer. De har vi heller ikke på hospitalerne, med mindre vi regner på det. Men man kan for eksempel altid begynde med at veje en given plastikvare og gennem indkøbssystemet finde ud af, hvor mange gange man har købt varen på et år. På den måde kan man på en simpel måde holde øje med plastikforbruget – og for eksempel sammenligne med en reduktion i plastikforbruget, hvis man udskifter en engangsvare med en flergangsvare.”
National strategi efterlyses
Maria Gaden efterlyser, at man i Danmark får lavet en national strategi for bæredygtighed i sundhedsvæsenet. Det har man i England, hvor NHS (National Health Services) allerede i 2015 har lavet mål for at reducere udledningerne fra sundhedsvæsenet.
”Det mener jeg, at vi kunne lære af i Danmark. Politikere, regioner, organisationer, praktiserende læger, tandlæger og leverandører burde gå sammen om at lægge en plan og bruge hinanden undervejs. For vi står med mange af de samme problematikker.”
Relaterede artikler
Lægefællesskabet i Grenå er bæredygtighed tænkt ind i mange af hverdagens gøremål. Sådan har det v
