”Vi kan se, at en del praktiserende læger er i gang med bæredygtige initiativer. Nogle sorterer affald, andre installerer solceller på klinikken, og atter andre tænker over deres indkøb, så de for eksempel udskifter engangsprodukter med flergangsprodukter,” siger Nanna Holt Jessen.
Forsker vil undersøge, om bæredygtigheden også har fundet vej til de praktiserende læger
Klimakrisen dukker op overalt i samfundsdebatten, og i de seneste år er der også blevet sat fokus på, hvordan sundhedsvæsenet bidrager uheldigt til klimabelastningen. Bæredygtige initiativer spreder sig også langsomt blandt praktiserende læger.
Den globale klimaorganisation Health Care Without Harm har anslået, at sundhedsvæsenet i Danmark står for 6,3 procent af landets samlede klimaaftryk. Godt nok er den enkelte praktiserende læge kun en lille enhed i det samlede sundhedsvæsen, men tilsammen er der 1.675 klinikker i Danmark, som derfor også tegner sig for en væsentlig del af sundhedsvæsenets klimaaftryk. Det har inspireret læge, forsker og ph.d. Nanna Holt Jessen fra Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet til at arbejde med, hvordan almen praksis kan blive mere bæredygtig. Hun er ansvarlig for indsatsområdet ’Grøn praksis – en bæredygtig tilgang til almen praksis’ ved forskningsenheden og er desuden medlem af interessegruppen ’Grøn Praksis’ under Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).
”Vi kan se, at en del praktiserende læger er i gang med bæredygtige initiativer. Nogle sorterer affald, andre installerer solceller på klinikken, og atter andre tænker over deres indkøb, så de for eksempel udskifter engangsprodukter med flergangsprodukter,” siger Nanna Holt Jessen og tilføjer:
Sprayinhalator eller pulverinhalator?
Et godt eksempel på, hvordan man som praktiserende læge kan arbejde bære-dygtigt, er i valget af inhalator til lungesyge patienter. Valget står mellem en pulverinhalator eller en sprayinhalator, som drives af HFC-gasser. HFC-gasserne har desværre den uheldige egenskab, at de er kraftige drivhusgasser. Udledningen af 1 kilo HFC-gasser fra inhalationsspray svarer til udledningen af flere tusinde kilo fossil CO2.
Salget af sprayinhalatorer er steget med cirka 45 procent fra 2015 til 2019, og der er ikke noget, som tyder på, at den udvikling vender. Derfor er der et stort potentiale i at flytte forbruget fra sprayinhalatorer til pulverinhalatorer. Hvis blot 10 procent af markedet i Danmark kan flyttes fra sprayinhalatorer til pulverinhalatorer, kan der opnås en klimagevinst svarende til CO2-udslippet fra el-forbruget i cirka 16.670 danske parcelhuse Per år.
Institut for Rationel Farmakoterapi anbefalede i 2022 at vælge en pulverinhalator – blandt andet for klimaets skyld. International forskning viser også, at der er solid evidens for at træffe dette valg. Dog er det vigtigt at tage hensyn til, at en pulverinhalator ikke altid er det rigtige valg - blandt andet for børn samt ældre og kronisk syge med nedsat sugekraft. Her vil en sprayinhalator stadig være det bedste valg.
Kilde: Rådet for Grøn Omstilling og Institut for Rationel Farmakoterapi
”Der er også læger, der vælger at formidle den bæredygtige tankegang ved at hænge plakater op i venteværelset med budskaber om at dyrke mere motion og spise mere planterigt.”
Mangler viden
Området er dog stadig nyt i Danmark, så der er ikke overblik over, hvor mange praktiserende læger, der er i gang med bæredygtige initiativer – og hvilke initiativer der er sat i gang. Men det er et af de projekter, som Forskningsenheden for Almen Praksis er i gang med.
”Vi vil udarbejde en spørgeskemaundersøgelse til praktiserende læger for at afklare, hvem der er i gang derude. Generelt mangler vi viden inden for dette felt. Vi ved heller ikke, hvor stor en del af klimaaftrykket fra sundhedsvæsenet der kommer fra almen praksis. Sandsynligvis er det største aftryk dog fra medicin. Det tyder engelske undersøgelser på. Det er væsentligt, da 88 procent af den receptpligtige medicin i Danmark udskrives fra almen praksis,” siger Nanna Holt Jessen.
Undersøgelsen af de bæredygtige initiativer i almen praksis skal også inkludere en undersøgelse af lægers holdning til bæredygtighed fortæller Nanna Holt Jessen.
”Vi er i Grøn Praksis i gang med at udvikle to bæredygtige klyngepakker sammen med Kvalitet i Almen Praksis, Sjælland (KAP-S), som klyngerne af praktiserende læger kan vælge at bruge til deres møder, hvis de vil have inspiration til at arbejde bæredygtigt. På sigt håber vi at kunne udbrede klyngepakkerne til hele landet.”
Tilføjelse fra redaktionen 15. december: Klyngepakkerne er nu udviklet og kan ses her:
https://kap-s.dk/klyngepakke/den-klimavenlige-praksis-hvordan-kommer-jeg-i-gang/
https://kap-s.dk/klyngepakke/den-klimavenlige-praksis-fokus-paa-inhalationsmedicin/
Naturbaseret bæredygtighed
Et andet af de områder, som Nanna Holt Jessen forsker i, er en programteori til udvikling af naturbaserede sundhedsindsatser, blandt andet i almen praksis.
”Forskning tyder på, at hvis mennesker eksponeres mere for natur, så vil de også få lyst til at passe mere på naturen og være mere klimabevidste. Samtidig kan natureksponering fremme både fysisk, mental og social sundhed, hvilket muligvis kan medføre et mindre forbrug af medicin og sundhedsydelser, som i sidste ende kan gavne klimaet,” siger hun.
Der mangler dog stadig at blive lavet livscyklusanalyser og forsket mere, før man kan konkludere, om der er evidens for at bruge den naturbaserede tilgang som en klimavenlig løsning i sundhedsvæsenet.
En dråbe i havet
Selvom bæredygtighed er et nyt og spændende felt for praktiserende læger, kan det være svært at få prioriteret i en travl hverdag i klinikken, hvis effekten endnu ikke er målbar.
”Som praktiserende læge kan man måske godt tænke, at man er en dråbe i havet, men tit breder interessen sig. Når man mødes i klyngerne for praktiserende læger, kan man motivere hinanden. Så kan man måske gå sammen med andre praksisser og inspirere hinanden – og så begynder det at rulle,” siger Nanna Holt Jessen, som tilføjer:
”Mit håb er, at alle praktiserende læger tænker det bæredygtige perspektiv ind, når de sidder over for en patient og skal sætte en behandling i gang. Og man skal både tage i betragtning, om en behandling vil være bæredygtig nu og på længere sigt.”
Inspiration fra udlandet
For nylig har Nanna Holt Jessen og nogle af hendes kolleger udgivet en artikel i Lægehåndbogen og Patienthåndbogen om den klimavenlige praksis, som beskriver den nuværende viden på feltet. Men ellers skal man kigge til udlandet, hvis man vil hente ideer til nye initiativer. Primært Irland og England, som har arbejdet med området i nogle år. I Irland har sammenslutningen af praktiserende læger dannet en arbejdsgruppe omkring bæredygtighed, som for nylig har udarbejdet et såkaldt ’GLAS Toolkit’ – en værktøjskasse med inspiration til praktiserende læger. I England har sammenslutningen af praktiserende læger sammen med en grøn organisation også lavet en værktøjskasse med tips og inspiration til almen praksis – ’Green Impact for Health Toolkit’ – som stadigt flere praktiserende læger har taget i brug i de senere år.
”Jeg håber, at vi i Danmark også vil kunne få lavet en værktøjskasse med konkrete ideer til, hvordan man kan komme i gang med at arbejde bæredygtigt som praktiserende læge. For jeg oplever, at det i høj grad er de konkrete ideer, der efterspørges hos de praktiserende læger,” siger Nanna Holt Jessen.
Relaterede artikler
Det går for langsomt med at udbrede bæredygtige initiativer mellem de forskellige sektorer i sundh...
